Humor

10 ting der virkeligt pisser mig af her i Danmark

Det er ikke mere end et par måneder siden, at jeg vendte hjem fra et år i udlandet. Et år hvor man blev præsenteret for forskellige kulturer, klimaer, natur, mentaliteter og så videre. Det har været sundt at se verden fra et andet perspektiv og i det hele taget vænne sig til noget nyt. Det har også åbnet mine øjne for hvilke ting i Danmark, der spiller, men bestemt også de ting der ikke spiller.

I denne artikel tager jeg fat i sidstnævnte. Kritikken skal ikke forstås på den måde, at jeg anser mig selv som et perfekt menneske, der er født til noget større og bedre, om end det selvfølgelig er tæt på.

Det er blot helt gængse og fair betragtninger, jeg har gjort mig efter tre måneder tilbage på min dejlige bopæl i dejlige København K. Holdningerne baserer sig selvfølgelig på et helt liv her i landet, hvor de tre måneder blot har været en reminder.

At sund fornuft sjældent sejrer over følelser

følelser over sund fornuft

I Danmark er vi et følelsesbetonet folk. Det drejer sig sjældent, om hvad vi ved, men hvad vi synes. Vi er ikke specielt interesserede i fakta og det brede perspektiv. Jeg finder det rimeligt at beskrive danskerne som meget følsomme mennesker, der ikke bryder sig ret meget om at få pillet ved deres verdensbillede. Det at udfordre en danskers holdning, der måske har gjort sig gældende i flere årtier, kommer der sjældent noget godt ud af, uanset hvor gode eller faktuelt korrekte dine argumenter er.

At fornuften sjældent sejrer over følelserne pisser mig af, da det medvirker til et rigidt samfund ude af stand til at følge en dynamisk og globaliseringsbaseret udvikling.

Den danske mentalitet

Den danske mentalitet er muligvis det område, der kan pisse mig mest af og det bliver værre for hvert år, der går. Who to blame though? Det er et naturligt resultat af jantelovsindoktrineringen og det faktum, at staten insisterer på at tage ansvar for dig og mig, i stedet for at vi selv gør det.

Det der irriterer mig ved den danske mentalitet, er den herskende forudindtagethed og manglende respekt for frihed under eget ansvar, der er blevet til frihed uden ansvar. Det kommer til udtryk ved fremmedgørelsen af folk, der klarer sig godt og den evige forventning om, at andre skal sørge for en.

Hvis man står i en lortesituation er mentaliteten som regel, at det er nogle andres skyld. Det er i hvert fald ikke ens egen. I den forbindelse synes jeg det er passende med en reference til Anden Vender Tilbage.

At Uber hele tiden skal være genstand for tilsvininger

Lige siden starten af 2015, har politikere og taxachauffører flæbet over Ubers ankomst til Danmark. Termer som piratkørsel, løndumping, social dumping og hvad de ellers kan opfinde af fiktive dumping begreber knyttes til det i øvrigt ganske udmærkede delekørselskoncept, hvor du ikke straffes for 43 kroner i det sekund, du sætter dig på bagsædet.

“De stjæler taxachaufførernes job”, siger de. “Uber følger ikke samme regler som taxaselskaberne. Det’ snyyyd.”

cry baby

Hele den her farce er vel blot endnu et eksempel på den danske mentalitet og følelsesbetonede opførsel, hvor man er afvisende over for nye koncepter og tiltag, hvis der skrues på forkerte knapper.

stop whining bitch
Den her er til politikerne og taxachaufførerne.

I min optik er det et klart udtryk for en kriseagtig tilstand og ulækker nationalkonservatisme, der kommer til at give bagslag, for hvis Uber er for stor en mundfuld, hvordan skal alle mulige andre koncepter nå til Danmark? Og hvorfor skal store virksomheder overhovedet gide bruge kræfter på et land, der lidt mere end halvt så befolket som Chicago i USA.

For at citere Joachim B. Olsen, brækker jeg mig mildest talt. Men jeg har også lyst til at græde.

At vi har verdensrekord i ineffektivitet i den offentlige sektor

Man kan aldrig undgå et eller andet niveau af bureaukrati og til et vist punkt giver det sågar også mening. Til gengæld kan bureaukrati også tage overhånd og det er Danmark et skinnende flot eksempel på.

Alt går langsomt, hvis det altså overhovedet går. Jeg har et par eksempler.

Ved Nyhavn er der ved at blive bygget en gangbro, Inderhavsbroen, der forbinder Christianshavn til den “rigtige” K-bydel. Den skulle stå klar for tre år siden. Tre år. I dag står den selvfølgelig stadig ikke færdig, men på nuværende stadie, kunne den formentligt sagtens bruges til en filmscene a la den der fra Roadtrip-filmen, hvis du husker?

Faktisk er byggeriet slet ikke i gang længere. Det kan pisse mig af. Hvordan kan man bruge 3 år (and running) mere på et relativt simpelt projekt?

this is my hell

Metrobyggeriet er et andet godt eksempel. Den nye metroring har været under konstruktion i mere end 10 år og forventes færdig i 2018, men regnes med at blive udskudt 1-3 år. Det betyder, at hele København er én stor semi-permanent byggeplads, der smadrer bybilledet. København ser forfærdelig ud og turisterne, jeg personligt har talt med, er enige. Hvorfor skal det tage 15 år at bygge en metroring? Kan man ikke være ambitiøse og gør det på 3, 4 eller 5 år?

Ineffektiviteten i det offentlige er selvfølgelig en konsekvens af inkompetence, som i øvrigt skinner igennem de fleste steder i landet. Rejsekortet er ikke noget tosset eksempel herpå. Hvad med de hvide bycykler i København? Eller sygevæsenet der er i øvrigt er verdens dyreste? The list is endless.

At vores biler skal være så urimeligt dyre

Som du nok kan regne ud, er det politiske system en flittig bidrager til ting, der pisser mig af, så lad os tage endnu et eksempel, nemlig vores latterligt dyre, men tarvelige bilpark.

grimme biler
Det er dog ikke kun registreringsafgiftens skyld, at der findes danskere, der køber en Fiat Multipla. Der spiller dårlig smag en væsentlig rolle.

Det lykkedes LA at skære registreringsafgiften fra 180% til 150%, men det hjælper ikke meget mere end et Hello Kitty-plaster på et afrevet ben. Vi har stadig verdens dyreste biler, men i Danmark har vi ikke modet til at gøre op med idiotiet.

Selvom det er veldokumenteret at en fjernelse af registreringsafgiften bogstaveligt talt vil redde menneskeliv, samtidig med det ikke vil have nogen alvorlige konsekvenser for økonomien, sker der ikke noget.
stop idiotiet

Vi har altså at gøre med ledende statsfolk, der på grund af populisme, ikke tør gennemføre de nødvendige reformer, mens folk kradser af i bilulykker, fordi de sidder bag rattet i en Ford Ka fra 1998. Dét pisser mig af.

Danskernes manglende begreb om rulletrappe-etikette

Det er ikke kun på den politiske front, mit pis kan sættes i kog. Der er også de lidt mindre harmfulde aspekter af Danmark, som kan være til evig gene. Jeg vil dog skynde mig at sige, at jeg ikke direkte pisses af, men i stedet tyr til “opgivende latter”. For det er da morsomt, at folk trækker stikket til hjernen lige så snart de står på en rulletrappe, der bevæger sig ganske automatisk.

Danskernes ben stopper nemlig med at virke, når de opholder sig på en rulletrappe. De fleste danskere er faktisk overbevist om, at man slet ikke kan gå samtidig med rulletrapperne kører og det kan vel heller ikke være lovligt? Derfor stiller de sig gerne midt på rulletrappen og spærrer hele lortet. Kærestepar skal helst stå ved siden af hinanden og holde i hånd, mens de befinder sig i deres egen lille kærlighedsbobbel, således det overhovedet ikke kan lade sig gøre at komme forbi.

rulletrapper
Sådan opholder kærestepar i Danmark sig helst, når rulletrapper er transportmidlet.

Og når folk ikke direkte blokerer for forbipassage, er det ren Indianer Jones med venstre-højre til højre-venstre siksak.

Ved I hvad du der kunne være rart? Hvis folk holdt sig i højre side, nøjagtigt som bilerne kører på vejene.

Danskernes manglende evne til at råbe op

Danskere er det mest passive folkefærd, jeg kan komme i tanke om. Sidder der en mand i skrædderstilling med bar røv, mens han besørger midt på Strøget, går vi uden om, som var det en almindelig fysisk hindring på vejen.

sig noget for fanden

Er der folk, der opfører sig uanstændigt i S-toget, ser vi på. Er det 200 meter kø i Fakta, venter vi tålmodigt i stedet for at spørge pænt, om de egentligt ikke lige gider åbne en kasse. I det hele taget er vi danskere gode til at finde os i urimeligheder. Vi er i alvorlig underskud af Vitamin-F(andenivoldskhed).

Det evigt elendige klima

Hele 2015 gik jeg rundt i shorts og t-shirt, hvor gennemsnitstemperaturen lå et sted mellem 25 og 30 grader. Er du sunshine, hvor det har en fantastisk positiv effekt på livet. Sol og varme gør dig ganske enkelt bare gladere. Du får mere overskud og livet virker mere lyst og ikke kun i bogstavelig forstand.

vinterdepression

Det irriterer mig, at vi i Danmark skal døje med 8 måneders depressionsfremkaldende lortevejr med sne, slud, regn og blæst. At det er buldrende mørkt i 6 måneder, hvor man ikke rigtigt kan foretage sig noget udenfor.

Inden jeg vendte tilbage til Danmark, troede jeg ikke, at klimaet egentligt ville have så meget at sige, men der tog jeg grueligt fejl.

Den evigt kedelige natur

Jaja, der er da mange flotte steder i Danmark, men kan vi ikke godt blive enige om, at den danske natur ikke har det store at byde på? Det er flade marker efter flade marker, mudrede søer, grantræer, lyng og grove sandstrande med altid isnende koldt og i øvrigt bølgebrusende havvand.

Tag ikke fejl. Jeg holder meget af en tur til Henne Strand og store sandklitter, hvor mine forældre har sommerhus og jeg synes da også, at der er pæne områder omkring København, men det udvalget er snævert.

Hvor er bjergene? Hvor er de seje dyr og her skal der mere til end tre ulve i Midtjylland? Hvor er de ekstraordinært flotte udsigtspunkter? Den danske natur har nul eksotisk blod. Det var også en af grundene til, at jeg brugte to uger på at lave en komplet samling af jordens mest eksotiske rejsemål. Man har sgu altid lyst til at tage afsted. Og når det ikke er muligt, bruger jeg samlingen, når der skal dagdrømmes.

At der ikke findes store frodige supermarkeder med ALT

Jeg bor som sagt inde i København K og mens der er en masse fordele forbundet, er det ikke nogen dans på roser. I hvert fald ikke hvis man sætter pris på supermarkeder med et stort udvalg af friske, lækre og spændende råvarer.

For der er mildest talt ikke en skid.

Jeg ved ikke, om det er fordi danskerne ikke er kreative nok i køkkenet. Måske. Uanset hvad er det i hvert fald tarveligt.

hvor er de friske råvarer
Hvor er alle de lækre og spændende råvarer?

I Australien har man supermarkedskæderne Coles og Woolworths, hvor udvalget er så stort, at det er lige før, du kan bestemme hvilken kylling der slagtes og hvordan den skal tilberedes.

Du har 15 forskellige slags salami, diverse fiskedelikatesser, mørt bloddryppende okse- og kalvekød og 1000 andre ting. De har som regel også en bager med friskbagt brød uden et prisniveau a la Emmery’s, hvor du er nødt til at optage et kviklån for at kunne betale regningen.

I Danmark gider jeg sgu næsten ikke engang handle ind. Det er også så mega dyrt, at det som sød_fyr_single_27 slet ikke kan svare sig at handle ind til aftensmad. Det er billigere at købe en bagel og lignende takeaway.

_________

Det er hårdt at blive pisset af hver eneste dag, men Danmark er nu alligevel ulejligheden værd. I hvert fald indtil videre, men tænk hvor godt det kunne blive, hvis vi lige tændte for den venstre del af hjernen.

LÆS NU:

12 ting livet er for kort til

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.

2 kommentarer

  1. Hvor er det uhyggeligt så enige vi er!

    Et punkt jeg ville bytte ud med rulletrappeidioterne, er nok danskernes mentalitet til at møde/kommunikere med ‘fremmede’. I hvert fald her i Aarhus.

    Hvis der er 15 rækker med sæder i bybussen, og der kommer 15 mennesker ind, så sætter de sig på hver sin sæderække. For det ville jo være farligt, at hyggesludre de par minutter, en tur i bussen nu tager.

    Ellers hvis man er ude at gå, og man går forbi en forbipasserende og man dertil får øjenkontakt, springer de næsten ind i hækken, hvis man siger ‘hej’ eller ‘go aften’ til dem.

    Personligt siger jeg 9/10 gange altid ‘hej’ til en forbipasserende, jeg har fået øjenkontakt med – ved mindre man går ned igennem byen. Så skulle man ikke lave andet.

    Godt brølt, Joen!

    1. Hej Lars,

      Vi behøver ikke bytte noget. Vi kan blot tilføje dit pointe som nr. 11 🙂

      Jeg kan sagtens se, hvad du mener. Det er et godt eksempel på danskernes generelle forlegenhed og reserverede væremåde. Dit eksempel er lidt i forlængelse af punktet med at råbe op. Danskerne er skide bange for at forlade deres komfortzone. Derfor sætter de sig også hver for sig i busserne. Hertil vil jeg dog tilføje, at jeg gør det samme. Lige i bussen gider jeg ikke snakke med mennesker, men i IC4 toget til Esbjerg kan sagtens slå en dialog op.

      At sige hej til forbipasserende synes jeg dog ikke er et problem. Mig bekendt er det kun i golfklubber, at det er almindelig kutyme. Meeeen hvis det er en sød lille brunette med parisernumse, får hun selvfølgelig et hej med på vejen og måske endda også mit telefonnummer, hvis hun er rigtig heldig 😀 😀

Leave a Response