Kort svar
Sage Barista er den bedste espressomaskine til folk, der vil lave rigtig espresso derhjemme uden at tage et barista-kursus først. Men den er ikke den eneste, der er værd at overveje.
- Barista Express til 3.999 kr. er den model, de fleste bør starte med. Indbygget kværn, dampstav, alt i én
- DeLonghi La Specialista Opera er den seriøse rival til samme pris som Barista Pro
- Lelit MaraX er til dig der vil have italiensk håndværk og er klar til at købe kværn separat
- Sage er ikke perfekt. Plastfølelsen, vandtanken og den obligatoriske vedligeholdelse er reelle irritationsmomenter
Lyden af friskmalede bønner klokken syv om morgenen. Den har vækket mig hver dag i fem år. Min kæreste og jeg købte vores Sage Barista Touch, da vi boede i København, og den er fulgt med hele vejen til Funchal. Den har overlevet tre flytninger, tusindvis af espressoer, og den laver stadig bedre kaffe end de fleste caféer vi besøger.
Men efter fem år med den samme maskine begyndte jeg at spørge: er der egentlig noget bedre derude? Er Sage Barista virkelig den bedste espressomaskine, du kan købe til hjemmet, eller har vi bare vænnet os til den?
Så jeg undersøgte markedet. Testede alternativerne. Læste hvad barista-nørderne på r/espresso skriver. Her er hvad jeg fandt.
Hvad Sage Espressomaskiner faktisk gør Bedre
Det korte svar er: alt-i-én. De fleste Sage-maskiner har indbygget kværn, PID-temperaturstyring, dampstav og et 15-bar pumpesystem i én maskine. Det betyder, at du kan gå fra hele bønner til en færdig cappuccino uden at købe ekstra udstyr.
Det lyder banalt, men det er det ikke. De italienske prosumer-maskiner (Lelit, Rocket, Profitec) kræver, at du køber en separat kværn til 3.000-5.000 kr. Sage giver dig det hele i én pakke.
Konsistens. PID-temperaturstyring holder vandtemperaturen stabil skud efter skud. Det er forskellen mellem en espresso, der smager som i går og en, der smager som noget helt andet. De billigere DeLonghi-modeller har ikke PID, og det kan mærkes.
Dampstaven. Sages dampstav er overraskende god. Den producerer mikroskum, der rent faktisk ligner det, du får på en café. Mange maskiner i samme prisklasse har plastik-dampstave, der laver store bobler og tynd mælk. Sage laver rigtig latte art-venlig skum.
Designet. Det var rent faktisk noget af det første, min kæreste og jeg blev enige om. Sage-maskinerne ser professionelle ud. Børstet stål, tunge knapper, portafilter i metal. Den står som et stykke udstyr i køkkenet, ikke som en plastik-gadget. Vi går begge op i, hvordan ting ser ud, og Sage er en af de få espressomaskiner, der ikke skal gemmes væk.
Det Ingen Fortæller dig om Sage
Fem år er lang tid med en maskine. Lang nok til at vide, hvad der irriterer.
Vandtanken er for lille. Selv på Barista Touch holder den til 4-5 dobbelte espressoer før du skal fylde op. Hvis du har gæster eller bare en lang morgen, er det irriterende. Det er den ene ting jeg ville ændre, hvis jeg kunne.
Vedligeholdelse er ikke valgfrit. Du SKAL afkalke regelmæssigt. Du SKAL rengøre kværnen. Du SKAL backflushe. Springer du det over, smager kaffen dårligt efter et par uger, og maskinen lever kortere. Det tager 10 minutter, men det er 10 minutter, du ikke bruger med en kapselmaskine.
Plastfølelsen på de billigste modeller. Barista Express er fantastisk til prisen, men noget af kabinetten føles som plast. Det generer ikke funktionen, men når du sammenligner med en Lelit i fuld stål, mærker du forskellen i hænderne. Barista Pro og Touch er markant bedre bygget.
Kværnen er god, ikke fantastisk. Den indbyggede koniske kværn er bedre end de fleste i prisklassen. Men den kan ikke matche en dedikeret kværn som en Eureka Mignon eller en Niche Zero. Hvis du virkelig vil ned i kaninhullet, ender du med at købe en separat kværn alligevel. Men til 95 % af alle hjemmebarister er Sages kværn mere end rigeligt.
Rivalerne du bør Kende
Sage dominerer markedet for espressomaskiner med indbygget kværn. Men der er to alternativer, der er værd at overveje, og de repræsenterer to helt forskellige tilgange.
DeLonghi La Specialista Opera

DeLonghis svar på Sage Barista Pro. Indbygget kværn, avanceret mælkesystem, og en cold brew-funktion som Sage ikke har. Til 7.399 kr. er den en direkte rival til Barista Pro (7.499 kr.).
Forskellen: DeLonghi satser mere på automatik. Maskinen guider dig igennem processen. Sage giver dig mere kontrol. Hvis du vil lære at lave espresso, vælg Sage. Hvis du vil have konsistent kaffe uden at tænke, er DeLonghi et godt bud.
Bagsiden: Mindre community og færre YouTube-guides end Sage. Når noget går galt, er du mere alene.
Lelit MaraX

Det her er en helt anden verden. Lelit MaraX er en italiensk prosumer-maskine med E61-gruppehoved og heat exchange boiler. Ingen indbygget kværn, ingen touchskærm, ingen automatik. Bare fantastisk espresso.
Det er maskinen du køber, når du har haft en Sage i fem år og vil tage det næste skridt. Men husk: du skal købe en separat kværn (3.000-5.000 kr.), så den reelle investering er 14.000-16.000 kr.
Ulempen: Indlæringskurven er stejlere, prisen er markant højere, og du mister bekvemmeligheden ved alt-i-én. Men espressoen? Den er i en anden liga.
Sage Modellerne der er Pengene Værd
Sage har over ti modeller. Du behøver ikke overveje dem alle. Her er de tre, der giver mening.
Den du Starter med: Barista Express

Indbygget kværn, dampstav, PID, 15 bar. 4.9 ud af 5 stjerner på KitchenOne med 49 anmeldelser. Til 3.999 kr. er det den bedste pris-ydelse i espressomaskiner, og den model, de fleste bør starte med.
Det du skal vide: Noget af kabinetten føles som plast sammenlignet med Pro og Touch. Vandtanken er lille. Men til prisen er det svært at finde noget bedre.
Opgraderingen: Barista Pro

ThermoJet-varmesystem der er klar på 3 sekunder i stedet for 30. LCD-display. Bedre kværn. Markant bedre byggekvalitet end Express. Hvis du ved, at du kommer til at bruge den dagligt i mange år, er de ekstra 3.500 kr. det værd.
Bagsiden: Dobbelt pris af Express for inkrementelle forbedringer. Kaffen smager ikke dobbelt så godt. Det er bekvemmelighed og materialer du betaler for.
Den vi har: Barista Touch

Det er den her vi har haft i fem år. Touchskærm, automatisk mælkeskumning, gemte drikprofiler. Den laver café-kvalitet med én berøring, og byggekvaliteten er markant bedre end Express. Ville min kæreste købe den igen? Uden tøven. Den erstattede vores morgenkaffe ude og har ikke skuffet en eneste gang.
Hvor den ikke er perfekt: 10.000 kr. er mange penge. Til den pris er du i Lelit MaraX-territorium, og MaraX laver teknisk set bedre espresso. Med Touch betaler du for bekvemmelighed og det at alt bare virker fra dag ét.
Hvad skal du Købe?
Køb Sage Barista Express hvis: Du vil i gang med rigtig espresso uden at bruge mere end 4.000 kr. Den bedste startmaskine, der findes. Punkt.
Køb Sage Barista Pro hvis: Du ved, at espresso er noget, du gør hver dag de næste mange år, og du vil have bedre byggekvalitet og hurtigere opvarmning.
Køb DeLonghi La Specialista Opera hvis: Du vil have en alt-i-én maskine med mere automatik og mindre hands-on. Solid rival til Barista Pro til samme pris.
Køb Lelit MaraX hvis: Du er klar til at investere 14.000+ kr. (maskine + kværn), vil have italiensk håndværk, og nyder processen lige så meget som resultatet.
Bliv ved din kapselmaskine hvis: Du bare vil have kaffe. Ikke espresso. Der er ingen skam i det.
Hvis du havde Fuck You Money
La Marzocco Linea Mini

Det er den maskine du ser på de bedste caféer i verden, skrumpet ned til køkkenbordsstørrelse. Dual boiler, forvarmet gruppehoved, og den slags temperaturstabilitet, du ellers kun finder i kommercielt udstyr. Den vejer 30 kg, den koster som en brugt bil, og den er fuldstændig unødvendig.
Men hvis du har stået ved baren på en tredjebølge-café i Tokyo eller Melbourne og tænkt “det der vil jeg have derhjemme”. det er den her. Der er ingen maskine over den.
Ofte Stillede Spørgsmål om Sage Espressomaskiner
Hvilken Sage Barista model er bedst for begyndere?
Barista Express til 3.999 kr. Den har alt du behøver, og prisen gør det muligt at finde ud af, om espresso er noget for dig, uden at investere 8.000-10.000 kr.
Hvor lang tid holder en Sage espressomaskine?
Vores er fem år gammel og fungerer som ny. Med regelmæssig afkalkning og rengøring holder den 7-10 år. Sage giver 2 års garanti, men maskinerne lever typisk langt længere.
Skal man bruge bestemte kaffebønner i en Sage?
Nej, men friskristede bønner gør en enorm forskel. Køb fra en lokal risteri og brug dem inden for 2-4 uger efter ristning. Supermarkedsbønner fungerer, men du får ikke det fulde potentiale ud af maskinen.
Er Sage og Breville det samme?
Ja. Sage er det europæiske navn for det australske brand Breville. Samme maskiner, samme kvalitet, forskelligt navn.
Kan Sage lave latte og cappuccino?
Ja. Alle modeller undtagen Bambino har dampstav til mælkeskumning. Barista Touch og Oracle har automatisk mælkeskumning. Barista Express og Pro kræver, at du skummer manuelt, hvilket giver bedre kontrol og bedre resultater.
Læs også: Hvis kaffehjørnet er ved at tage overhånd, så se også vores store guide til espressomaskiner, vores guide til kaffemaskiner, kaffekværne og elkedler.