Så er der ikke pokkers lang tid tilbage af en torturlang ventetid på mere end seks måneder, før det er tid til afgang på verdens bedste business class, nemlig Qatar Airways nye Q-Suite.
Og hvis du er i tvivl om, hvor helt enorm lækker en oplevelse, det er, bør du træde indenfor i Qatar Airways eksklusive lokaler, der bevæger sig med godt 900 km/t gennem den tynde luft i 10 kilometers højde.
For mit vedkommende findes der ikke nogen mere fornem gave i livet end at ræse gennem himlen i overdådig luksus, hvor dedikerede stewardesser passer og plejer en. Det er bare en speciel følelse. En følelse vi i øvrigt har tænkt os at dokumentere på vores YouTube kanal, når vi flyver afsted til oktober.
Jeg skal flyve med min kæreste, Amalie, hvor afgangen hedder CPH-SIN – altså København til Singapore med obligatorisk stop i Doha.
Og her kommer min helt store bekymring så.
Vi bor nemlig i Lissabon, Portugal, hvilket betyder, at vi først skal herfra og til København. Og her bliver det ekstra spændende. Vi har nemlig kun 2 timer fra vi lander i København til vi skal videre med Qatar Airways.
Det vil sige, at vi er voldsomt afhængige af, at vores fly ikke er forsinket fra Portugal. Hvis uheldet er ude, står vi nemlig med to ubrugelige business class billetter til en værdi af ret mange penge.
Elendig planlægning? Ja, det kan du argumentere for, men vi havde ikke andre valg.
Hvis uheldet er ude…
… hvad gør vi så? Det eneste umiddelbare plaster på såret, er at såfremt vores Portugal-afgang er forsinket, er der en væsentlig flykompensation at hente. Ligesom jeg, har du med garanti ikke kunne undgå AirHelp’s utrættelige pointering af EU’s flypassagerrettigheder, hvor der er op til 600€ at hente alt afhængig af ens situation.
For at kvalificere til denne kompensation skal flyet være forsinket med mere end 3 timer. 2 timer of 50 minutter er altså lig med nul kompensation. For Amalie og jeg kan vi altså se frem til 2×400€, hvis flyet er forsinket med mere end 3 timer. De 400€ skyldes, at flyvningen er i EU med en længde på mere end 1.500 km.
Kompensationen afhænger dermed af dine rejseforhold:
Man skal lige kigge skemaet igennem et par gange, men grundlæggende er man dækket ret godt ind selv på fly ud af EU. Så hvis det eksempelvis er Qatar Airways flyet, der er forsinket med mere end 3 timer, jamen så er der ligeledes kompensation at hente.
Og så kan du nok regne ud, at vi er mere interesseret i en Qatar Airways forsinkelse end Portugal-afgangen.
Et simpelt trick til at købe flybilletten
For Amalie og jeg er det ganske sjældent, vi får lov at flyve business class, og der er sådan set kun én årsag til, at vi skal med Q-Suites. Nemlig, at vi fandt billetterne til en sindssygt god pris. Vi gav 11.000 kroner per CPH-SIN-returbillet, hvor vi naturligvis flyver business class hele vejen – og så endda med den nye Q-Suite på tre ud af de fire afgange.
Et gammelt trick jeg stadig benytter, når det kommer til at købe flybilletterne, kan du finde i denne artikel, som kort og godt handler om at finde billigere priser ved selve flyselskabet fremfor mellemmanden, der gerne frabeder sig al ansvar, skulle der opstå et problem. Det er en nemlig universel sandhed, at man behandles bedre, hvis flybilletten er købt direkte gennem eksempelvis Qatar Airways.
En af årsagerne til at omtalte trick til at købe flybilletter virker, er at alle de hersens mellemmænd er begyndt at lave checked-in bagage til en tilkøbsmulighed selv på de lange flyvninger, således billetterne fremstår billigere på Momondo og lignende sider, men ender med at være meget dyrere, hvilket i øvrigt er fuldstændig absurd! Altså, hvem rejser på tværs af Atlanten uden en kuffert?
Vi krydser fingre…
… og håber at ingen af vores fly bliver forsinket, men det er da altid rart at vide, at trods alt er en flykompensation at hente, skulle ventetiden overstige de tre timer.
Indtil da vil jeg dagdrømme mig væk til vores business class oplevelse, da vi fløj den lange Melbourne-Doha route med det enorme A380-fly.