Pukka te og detox – er der nogen egentlig effekt?
Vi er alle bekendt med hele det her detox-koncept. Sådan cirka i hvert fald. Vi ved, at det handler om at rense kroppen for toksiner og affald, der ikke bidrager til ret meget positivt. Men er der nogen egentlig effekt i forhold til detoxing? Virker det?
Ligesom der findes uendeligt med diæter og slankekure, er der mange måder at detoxe på. Nogen bedre end andre. De bedste og mest populære detox-kure er baseret på te. Det skyldes, at te er propfyldt med antioxidanter. Ligeledes er te også effektiv mod at holde kroppen hydreret og giver en mæthedsfornemmelse.
Spørgsmålet er blot hvilken te, detoxing skal basere sig på?
Grøn te har længe været anerkendt som en af de sundeste løsninger inden for te-verdenen. Om ikke andet er grøn te blandt de mest udbredte på verdensplan, men det hænger også ret meget sammen med god markedsføring. Der er nemlig alternativer. Et af dem er Pukka te, der inden for de lidt mere “nørdede detox kredse” er kendt som den bedste te til udrensning af kroppen.
Årsagen er, at Pukka te er brygget på eksklusive og økologiske råvarer som sikrer en optimeret effekt ift. hydrering og mæthedsfornemmelse. Det meget positive image Pukka te har fået, er også nemt at få øje på. Her kan jeg i vanlig stil henvise til Amazon.com, hvor de 5-stjernede anmeldelser hober sig op i massevis. Mens hydrering og mæthedsfornemmelse er væsentlige for en effektiv detoxing, er det dog alligevel ikke nok med super-te.
En effektiv og ikke mindst succesfuld detoxing forlanger også selvdisciplin på et højere niveau samtidig med, at diæten skal være både grøn og sund. For detoxing er jo en slags fasten, hvor der ikke skal spises ret meget. Og det kan for eksempel være svært.
Den største detoxing myte
Mens Pukka te og detoxing i det hele taget har sin berettigelse, er der alligevel en del myter omkring det her detox-begreb. Jeg vil fortælle om den største.
Mange har den fejlagtige opfattelse, at detoxing rent faktisk fjerner toksiner i leveren. Du har garanteret set en masse kosttilskud, hvor der står “liver detoxing” og “liver cleanse”, problemet er bare, at det ikke hænger sammen med virkeligheden. Kroppen selv er nemlig det eneste redskab, der findes, i stand til at fjerne toksisk affald.
Med andre ord sørger detoxing ikke for at fjerne toksiske stoffer i kroppen. En detoxing fjerner til gengæld den mentale utilpashed man ofte kan have med sig selv samtidig med, at faste kombineret med en sund diæt tilfører kroppen vitalitet, vægttab og en eksempelvis sundere hud.
Detoxing handler om at gøre kroppen sund efter en som oftest usund periode. Her er juletiden et glimrende eksempel, hvorfor detoxing i øvrigt også er blevet en national januardisciplin. Detoxing har altså en effekt, hvor et eksempelvis 7-dags forløb kan vende din tilværelse på hovedet – men på den gode måde. Den nulstiller dine usunde vaner og giver et super udgangspunkt for at lægge stilen om på den lange bane.
LÆS NU: