7 Pastamaskiner der fortjener en plads på Køkkenbordet

Amalie Rohde WillumsenChefredaktørens Højre Hånd

En pastamaskine er et af de køkkenkøb, der ser smukkest ud lige inden man ejer den.

Man forestiller sig tynde gule pastaplader, mel på træbordet, et glas vin ved siden af og en eller anden rolig søndag, hvor aftensmaden ikke bliver reddet af en pakke tør spaghetti i kogende vand.

Virkeligheden er lidt mere praktisk. Dejen skal samles. Den skal hvile. Bordet skal have plads. Maskinen skal spændes fast, justeres, rengøres og pakkes væk igen, medmindre den er pæn nok og brugt nok til at stå fremme.

Det betyder ikke, at pastamaskinen er en dårlig ide. Tværtimod. Den kan være en af de mest tilfredsstillende ting i køkkenet, hvis du er typen, der kan lide mad som håndværk. Men hvis du kun vil have aftensmad hurtigere, er den sandsynligvis bare endnu en tung ting i skuffen ved siden af den ambition, du købte sidste sommer.

Derfor er det her ikke en laboratorietest. Det er en kurateret boligguide til syv pastamaskiner, der på hver deres måde kan fortjene en plads. Nogle fordi de er smukke og manuelle. Andre fordi de gør arbejdet lettere. Og én fordi den kun giver mening, hvis du allerede har en KitchenAid stående som et lille alter på køkkenbordet.

Hvad skal en pastamaskine egentlig kunne?

Den vigtigste forskel er ikke kun pris. Det er livsform.

En manuel pastamaskine er den klassiske valse med håndsving. Du laver dejen selv, spænder maskinen fast til bordet, kører dejen tyndere og tyndere og slutter med fettuccine, tagliolini eller lasagneplader. Det er langsommere, men også mere tilfredsstillende.

En motoriseret valse er samme ide, bare med motor på. Den kan være rar, fordi begge hænder er fri til at styre dejen. Du mister lidt af det gamle håndsving, men får en mere kontrolleret proces.

En fuldautomatisk pastamaskine er en helt anden kategori. Den blander, ælter og presser pastaen ud. Den er mere maskine end ritual. Det kan være præcis det rigtige, hvis du vil lave frisk pasta ofte, men ikke gider stå og valse dej som en italiensk filmstatist.

Og så er der tilbehøret til røremaskinen. Det kan være genialt, hvis maskinen allerede står fremme og bliver brugt. Hvis ikke, er det bare endnu et lag tilbehør til et apparat, der allerede kræver sit eget territorium.

Pastamaskinen har derfor mere til fælles med en sous vide, en kødhakker eller en pizzasten, end med en almindelig gryde. Den er fantastisk for den rigtige type. Den er irriterende for alle andre.

De pastamaskiner jeg ville kigge på først

Listen starter med den klassiske manuelle løsning og bevæger sig mod de mere specialiserede valg. Det er med vilje. For de fleste er en god manuel valse stadig det bedste sted at begynde.

Du skal ikke købe en fuldautomatisk pastamaskine, bare fordi den kan mere. Du skal købe den, hvis den passer bedre til den måde, du laver mad på.

Marcato Atlas 150 sort: den jeg ville starte med

Marcato Atlas 150 er den pastamaskine, de fleste bør kigge på først.

Normalprisen er 705 kr. ved produktionstjek. Den sorte Atlas 150 har 10 indstillinger, bordfæste og valser til fettuccine, tagliolini og lasagneplader.

Den store styrke er, at den rammer midten af det her køb. Den er ikke billigst, ikke mest avanceret og ikke automatisk. Den er bare den mest logiske valse, hvis du vil forstå frisk pasta som et lille køkkenritual.

Den sorte finish hjælper også. En almindelig blank pastamaskine kan hurtigt ligne noget, der er lånt fra et skolekøkken. Den her har mere karakter. Ikke så meget, at den bliver designobjekt forklædt som værktøj, men nok til at den kan tåle at stå fremme, hvis du bruger den ofte.

Mit forbehold er selve håndsvinget. Det er charmen, men også arbejdet. Hvis du allerede ved, at du bliver irriteret over bordklemmer, dejstykker og flere runder gennem valsen, skal du ikke lade Marcato-romantikken vinde over din hverdag.

GEFU Perfetta: den billige, ordentlige start

GEFU Perfetta er pastamaskinen til dig, der gerne vil prøve ideen uden at gøre den til et større identitetsprojekt.

Normalprisen er 459 kr. ved produktionstjek. Maskinen har ståludtryk, skridsikker base, mulighed for tagliolini, tagliatelle og lasagneplader samt 5 års garanti.

Det er ikke den maskine, der får pastanørder til at læne sig frem i stolen. Men det er heller ikke nødvendigt. Pointen her er at komme i gang med en rigtig manuel valse, der ikke koster mere end en halvdårlig middag ude.

Jeg ville vælge GEFU, hvis du er oprigtigt i tvivl om, hvor ofte du kommer til at lave pasta. Den gør købet mindre dramatisk. Hvis ritualet bider sig fast, kan du altid opgradere senere. Hvis det ikke gør, står der trods alt ikke en dyr samvittighed og stirrer på dig fra skabet.

Westmark Pastamaskine: den robuste mellemvej

Westmark er den fornuftige mellemvej for den, der vil have noget robust, men ikke nødvendigvis behøver Marcato-navnet.

Normalprisen er 699 kr. ved produktionstjek. Den er lavet i rustfrit stål, har bred gummibelagt bund, bordfastgørelse og justerbar dejbredde og dejtykkelse.

Den har den lidt industrielle ærlighed, man forventer af en klassisk pastamaskine. Ikke særligt poetisk, men heller ikke skrøbelig. Den siger mere “jeg skal bruges” end “se mig”.

Min eneste tøven er prisen i forhold til Marcato Atlas 150 i sort. Når Westmark ligger så tæt på, bliver valget mere et spørgsmål om temperament end sparelogik. Westmark er for dig, der vil have en stabil manuel maskine og ikke har behov for at købe ikonet.

Marcato Atlas 150 pastasæt: når du ved, du vil mere

Marcato Atlas 150 original pastasæt er den mere ambitiøse vej ind i samme univers.

Normalprisen er 1.592 kr. ved produktionstjek. Sættet indeholder Atlas 150, spaghettivalse, raviolivalse, drejearm og bordbeslag.

Det giver mening, hvis du allerede ved, at du ikke kun vil lave flade plader og brede bånd. Ravioli-tilbehøret gør hele projektet mere legende, og spaghettivalsen gør sættet bredere end standardmaskinen.

Men det er også her, pastamaskinen begynder at kræve mere skabsplads og mere selvindsigt. Sættet er ikke bare en maskine. Det er et lille løfte om, at du bliver typen, der laver fyldt pasta. Det kan være en fremragende ide. Det kan også være den dyreste måde at opdage, at du egentlig bare ville have frisk fettuccine to gange om året.

Marcato Atlasmotor+: ritualet med begge hænder fri

Marcato Atlasmotor+ er til dig, der godt kan lide ideen om den manuelle pastamaskine, men ikke gider kæmpe med håndsvinget, mens dejen forsøger at folde sig som et dårligt lagen.

Normalprisen er 1.250 kr. ved produktionstjek. Maskinen har motor, 10 tykkelsestrin, op til 150 mm valsebredde og mulighed for lasagne, fettuccine og tagliolini.

Fordelen er helt konkret: begge hænder kan styre dejen. Det lyder som en lille ting, indtil du står med et langt stykke pastadej, der skal holdes, foldes, føres og ikke ende som en melklud på gulvet.

Atlasmotor+ bevarer stadig følelsen af en rigtig valse. Den gør ikke pastaen for dig. Den hjælper dig bare med det mest akavede øjeblik. Derfor synes jeg, den er mere interessant end mange fuldautomatiske maskiner, hvis du stadig gerne vil være med i processen.

Philips 7000 Series: når maskinen skal gøre arbejdet

Philips HR2665/96 er ikke en romantisk pastamaskine. Den er en pastaproducer.

Normalprisen er 2.105 kr. ved produktionstjek. Philips dokumenterer ProExtrude-teknologi, automatisk vejning, 10 skiver, 200 watt og op til 8 portioner på under 10 minutter.

Det er en helt anden type køb end Marcato. Her handler det ikke om at stå med pastaplader mellem hænderne. Det handler om at få maskinen til at blande, ælte og forme, så frisk pasta kan blive noget, du laver på en hverdag.

Den store fordel er bekvemmeligheden. Den store ulempe er også bekvemmeligheden. For hvis det, du søger, er håndværket, vil Philips føles lidt som at købe en robot til at samle dit Lego. Hvis det, du søger, er frisk pasta uden melkaos hver gang, er den langt mere ærlig end en manuel maskine, du aldrig får frem.

Jeg ville kun vælge Philips, hvis den må fylde. Den skal ikke bo bagerst i et skab. Så bliver den bare en dyr sort cylinder med dårlig timing.

KitchenAid Pastavalse-sæt: kun genialt for de rigtige

KitchenAid Pastavalse-sæt er enten det mest logiske valg på listen eller et køb, du slet ikke skal overveje.

Normalprisen er 1.095 kr. ved produktionstjek. Sættet består af pastarulle, spaghettivalse og fettuccinevalse. KitchenAid beskriver sættet med ca. 15 cm brede pastaplader og 8 tykkelsesindstillinger.

Hvis du allerede ejer en KitchenAid, der står fremme og bliver brugt, er argumentet stærkt. Du har motoren. Du har pladsen. Du har måske endda vanen med at lave dej. Så giver det mening at lade røremaskinen trække pastavalserne.

Hvis du ikke har en KitchenAid, er det derimod ikke her, du skal begynde. Så er Marcato eller Philips mere logisk. KitchenAid-sættet er til et eksisterende køkkenøkosystem, ikke til den spontane pastakøber, der har fået lyst til frisk pasta efter at have set for meget mad-tv.

Manuel eller elektrisk pastamaskine?

Vælg manuel, hvis du kan lide processen. Den manuelle pastamaskine er langsommere, men den giver dig mere kontrol og mere fornemmelse af dejen. Det er også den løsning, der fylder mindst og ofte holder prisen nede.

Vælg motor, hvis du stadig vil valse pastaen selv, men gerne vil have begge hænder fri. Det er især rart, når pastapladerne bliver lange, tynde og lidt mere besværlige at styre.

Vælg fuldautomatisk, hvis du vil have frisk pasta som en mere praktisk rutine. Den er ikke lige så charmerende, men den kan være mere realistisk. Og realisme er undervurderet, når køkkenskabet allerede er fyldt med gode intentioner.

Hvor meget plads skal du give den?

Det kedelige spørgsmål er også det vigtigste. Hvor skal maskinen bo?

En manuel pastamaskine kan gemmes væk, men den bliver også brugt mindre, hvis den ligger bagerst bag vaser, gamle bageforme og en stavblender, der aldrig tilgiver dig. En sort Marcato eller en blank stålmodel kan godt stå fremme, hvis køkkenet kan bære det.

En Philips-maskine kræver mere. Den skal have en fast hylde eller en fast plads. Ellers bliver den for tung og for besværlig at finde frem. Det samme gælder KitchenAid-tilbehøret, hvis selve maskinen ikke allerede har en naturlig plads.

Det er her boligvinklen bliver konkret. En pastamaskine er ikke bare et køkkenredskab. Den er en aftale med dit køkkenbord.

Min dom

Hvis jeg skulle vælge én pastamaskine til de fleste, ville jeg starte med Marcato Atlas 150 i sort. Den er manuel nok til at bevare ritualet, pæn nok til at fortjene synlig plads og stadig fornuftig nok til ikke at føles som et overkøb.

GEFU er den bedste måde at prøve interessen billigere. Westmark er den solide, klassiske mellemvej. Atlas-sættet er for den, der allerede ved, at ravioli og spaghetti ikke bare er romantiske ord på en æske.

Atlasmotor+ er det mest interessante kompromis, hvis du vil have valset pasta uden håndsvingets akrobatik. Philips er det rigtige valg, hvis bekvemmelighed betyder mere end ritual. KitchenAid-sættet er glimrende, men kun hvis KitchenAid-maskinen allerede har vundet sin plads på bordet.

Og det er egentlig hele pointen: køb ikke en pastamaskine, fordi frisk pasta lyder charmerende. Køb den, hvis du kan se præcis hvor den skal stå, hvornår du vil bruge den, og hvilken del af arbejdet du faktisk gider.

Spørgsmål der er værd at stille før du køber

Er en pastamaskine pengene værd?
Ja, hvis du laver frisk pasta mere end et par gange om året og kan lide processen. Nej, hvis du mest håber, at maskinen gør dig til en anden type hjemmekok.

Skal jeg vælge manuel eller elektrisk pastamaskine?
Vælg manuel for ritual, kontrol og mindre maskine. Vælg elektrisk eller motoriseret, hvis du vil gøre processen lettere og har plads til udstyret.

Kan en KitchenAid bruges som pastamaskine?
Ja, med et pastavalsesæt. Det giver mest mening, hvis din KitchenAid allerede står fremme og bliver brugt. Ellers er en selvstændig pastamaskine ofte mere logisk.

Hvad er forskellen på en pastamaskine og en pastapresser?
En klassisk pastamaskine valser dej til plader og båndpasta. En pastapresser eller ekstruder presser dejen ud gennem skiver til former som makaroni, fusilli eller rigatoni.

Kan en pastamaskine gå i opvaskemaskinen?
Som udgangspunkt nej for klassiske manuelle pastamaskiner. Mel og dejrester skal fjernes nænsomt, og metaldele har det bedst uden opvaskemaskinens vand, varme og sæbe.