BilerLivsstil

Speederen helt i bund til Opel Track Days på Ring Knutstorp (annonce)

opel adam s

Annonce

Har du benzin i blodet? Eller diesel?

I så fald skal du med til Opel Track Days. Ikke sådan fysisk, men virtuelt.

I morgen d. 28 juni skal jeg nemlig til Opel Track Days, som er et herligt tiltag, hvor menigmand kan få lov at slippe sin indre fartdjævel løs. Arrangementet er dog udsolgt nu.

Kan man være en fartdjævel i en Opel?

Det er måske et spørgsmål, du nåede at stille dig selv, for Opel er jo ikke ligefrem nogen racerbil.

Eller hvad?

Nej, ikke sådan bogstaveligt, men Opel har sådan set nogle ret hurtige modeller i porteføljen.

Måske har du hørt om deres OPC-linje?

OPC (Opel Performance Center) er lidt ligesom AMG ved Mercedes. Det er mærkatet, der sættes på deres hurtigste biler. Og det er naturligvis dem, der skal have tæsket speederen så hårdt i bund, at det ridser i pedalen.

Hvor mange kræfter har en Opel OPC?

Det afhænger af hvilken model, vi har fat i. Tager du eksempelvis en Opel Corsa OPC, har du 207 heste under pedalen. Det er altså okay for en så relativt lille bil.

Umiddelbart går det også pænt hurtigt.

Hvilke modeller skal testkøres?

Til Opel Track Days er der en håndfuld forskellige modeller på menuen, hvor jeg navnligt ser frem til forskellen på køreoplevelsen ved en lille Opel versus en stor Opel.

Den største Opel på testbanen er den i øvrigt splinternye 2017-udgave af flagskibsmodellen, Insignia, der gemmer lidt overt 260 galopmuskler under hjelmen.

Der hersker ingen tvivl om, at jeg glæder mig mest til at prøve sådan en Insignia OPC, da den ikke kun har store muller, men også et strømlinet, elegant og karismatisk design.

Jeg er ret begejstret for den nye Insignia.

Udover den nye Insignia OPC…

… skal Corsa OPC, Astra OPC og den lille rappe Adam S også sparkes rundt i manegen.

Rundt på Ring Knutstorp med 250 km/t

En halv times kørsel fra svenskerbyen, Helsingborg, ligger der en racerbane ved navn Ring Knutstorp. Det er her Opel Track Days finder sted. Og når det er på en racerbane, ja, så er der som bekendt ikke nogen fartbegrænsning.

Derfor satser jeg også på, at OPC’erne kommer helt op og ringe dér, hvor nålen ikke vil længere.

Jeg er dog i tvivl, om langsiden på Knutstorp er lang nok til at nå helt op på 250 i timen. Banen er nemlig ikke længere end 2 kilometer.

Jeg vil skyde på, at langsiden er 400-500 meter. Spørgsmålet er, om det er nok?

Bare rolig, det hele bliver dokumenteret.

Jeg er nemlig sendt afsted på vegne af Opel, hvor min opgave er at dokumentere min personlige oplevelse med Opel Track Days. Dermed får du altså, om et par dage, indblik i om jeg rent faktisk nåede op på de 250 km/t.

Derudover kan du også se frem til slalomkørsel, accelerations- og bremsetests, og fuld smækrebekka over den brede linje i det hele taget.

Jeg glæder mig!

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.

Leave a Response