10 fede weekendtasker til mænd

10 fede weekendtasker til mænd
Hvis du er til storbyrejser og forlængede weekender, er der ingen vej uden om. Du er nødt til at rejse med stil, men det behøver ikke nødvendigvis være på business class. Du kan nøjes med at se godt ud, mens du kæmper med den begrænsede benplads på EasyJet-flyet.
Som overskriften afslørede handler det om fede weekendtasker til mænd. Weekendtasker til mænd er en af mine personlige favoritdiscipliner for udvalget er relativt stort samtidig med, at der er så mange spændende design. Der er sgu ikke meget, der overgår en torsdag formiddag hvor man omhyggeligt forbereder weekendtasken på en eksklusiv storbyrejse til Paris. Af den grund kræver det også, at man er villig til at spytte lidt i kassen, men for den fattige læsers skyld er der alligevel et par prisvenlige modeller iblandt.
Mørkebrun Kiomi weekendtaske i læder
Kiomi / 1195 / Find weekendtasken her
Kiomi lægger ud med to weekendtasker til mænd i hver ende af prisskalaen. Første model er en luksuriøs model i mørkebrun læder. Kiomi er kendt for at producere tøj i meget store mængder, hvorfor det er muligt for dem at levere luksus til en pris, der er til at betale. Stod der Paul Smith eller Ralph Lauren på mærket havde prisen snildt kravlet op på 3-4k.
Brun Kiomi weekendtaske af imiteret læder
Kiomi / 399 / Find weekendtasken her
Model nummer to er denne brune weekendtaske, som har de samme linjer, men til gengæld er lavet af billigere materialer, hvilket selvfølgelig også afspejler sig i prisen. Eksempelvis er det imiteret læder, der er udvendigt materiale. Dog er imiteret læder ganske slidstærkt, så det er mere op til ens pengepung og samvittighed. Ægte ko eller imiteret ko?
Brun Sandqvist weekendtaske
Sandqvist / 2595 / Find weekendtasken her
Taskemageren, Sandqvist, er specialist i at lave klassiske brune weekendtasker i læder og går man igennem accessories-artiklerne her på siden, vil man finde en efterhånden pæn mængde af Sandqvist-produkter i forskellige afskygninger. Designet er stilrent, men alligevel tenderende retro, hvilket overvejende skyldes den brune farve.
Grå Paul Smith weekendtaske
Paul Smith / 4195 / Find weekendtasken her
Paul Smith har efterhånden lavet weekendtasker til mænd i en god håndfuld år, hvoraf den farverige MINI-bil har præget mange af kollektionerne. Her er den såmænd også at finde, men i en ikke helt så dominerende form. Det er nemlig det rå grå print, der fylder det meste. Hvis man godt kan lide denne slags design, der i høj grad adskiller sig fra de klassiske weekendtasker fra eksempelvis Ralph Lauren, er Paul Smith det helt rigtige valg. Personligt bryder jeg mig særdeles godt om det.
Sort weekendtaske med tern
Ted Baker London / 849 / Find weekendtasken her
Ligesom Kiomi har også Ted Baker London to weekendtasker til mænd med i artiklen. Og det gør bestemt ikke noget, for Teddy, som jeg kalder ham, er forrygende dygtig til at samle elegante produkter. Her er det en i øvrigt prisvenlig model i sort, der ganske diskret er komplementeret af tern. Der er plads til hele weekendgarderoben i tasken og så er den skide pæn. Hvad er der ikke at elske?
Sort Ted Baker weekendtaske i læder
Ted Baker London / 1195 / Find weekendtasken her
Er du mest til weekendtaskerne, der er smurt ind i ægte koskind, tilbyder Teddy naturligvis også sådan et produkt. Her er både æstetik, design og kvalitet gået op i en højere enhed. Læg derudover mærke til læderets kornede patina. Smukt!
Stilren mørkeblå weekendtaske fra Hackett
Hackett / 3095 / Find weekendtasken her
Vi bliver ved de engelske designere. Her er det Hackett som har fundet sytøjet frem og lavet en stilren mørkeblå weekendtaske, der er svær at beklage sig over. Designet er afbalanceret og nedtonet, men alligevel er man ikke et sekund i tvivl om, at det er et eksklusivt transportmiddel til garderobens heldige storbytursvindere.
Blå Calvin Klein weekendtaske
Calvin Klein / 949 / Find weekendtasken her
Calvin Klein har lavet denne ret interessante weekendtaske, hvor den glatte blå og semiskinnende overflade er til at få øje på. Det udvendige materiale er ikke læder, men derimod polyuretan som er slidstærkt og velegnet til den flittigt rejsende herre. Personligt synes jeg det er et frisk design, der formår at ramme de elegante toner ganske pænt.
Harris Wilson weekendtaske i kaki
Harris Wilson / 1495 / Find weekendtasken her
Til den retroelskende mand er denne Harris Wilson weekendtaske i kaki en uomgåelig god mulighed. Du har de to spænder, der danner associationer til ens gamle bedstefars værktøjskasse fra 1950. Dog har Harris Wilson formået at kombinere et retro design med et moderne farvesæt.
Ralph Lauren weekendtaske i oliven
Polo Ralph Lauren / 3295 / Find weekendtasken her
Save the best for last var der engang en vis fru Vanessa Williams, der sang. Og det er lige før man godt kan tillade sig at sige det er tilfældet med denne elegante Ralph Lauren weekendtaske i oliven. Det er ubeskriveligt elegant, hvorfor jeg vil lade produktbilledet tale for sig selv. Modellen findes i øvrigt også i en næsten lige så elegant blå.
___________
Når du har besluttet dig for hvilken weekendtaske, du vil have, kan du jo passende lige nævne hvortil turen går.
LÆS NU:
Comments
Trackbacks & Pingbacks
[…] 10 fede weekendtasker til mænd […]
[…] 10 fede weekendtasker til mænd […]
[…] 10 fede weekendtasker til mænd […]