En noget alternativ alpehytte i Schweiz

oktober 15, 2014
alpehytte i schweiz

Ugens bolig var i sidste uge, det jeg beskrev som flydende frihed. Et hus der lå på vandet, og som man kunne flyttte, som man lystede. Denne uges bolig ville nogen nok beskrive som den diametrale modsætning, for der kan du ikke flytte noget som helst. Forestil dig en bjergskråning hvor man har bygget ind under den. Denne bolig gemmer sig nemlig inde i bjergskråningen. Taget er altså selve bjerget. Kort sagt kan man altså ikke se særligt meget af bygningen.

Til gengæld kan man se meget af den skønne udsigt, hvilket hvis også er meningen.

alpehytte i schweiz

Op i røven med om man kan se huset, når man har denne udsigt!

alpehytte i schweiz

Velkommen til en noget alternativ alpehytte.

Huset eller hulen om man vil, stod færdigt i 2009. Perlen gemmer sig i Vals nede i Schweiz. Schweiz som i øvrigt er verdens bedste land, men det er en anden snak.

alpehytte i schweiz

Hulens interiør er præget af rustikt cement. Det hænger meget godt sammen med, at den er omfavnet af et bjerg.

alpehytte i schweiz

Faktisk gemmer der sig 225 kvadratmeter inde bag.

Ude fra ser boligen ganske beskeden ud, hvad angår størrelsesforholdene, men faktisk gemmer der sig hele 225 kvadratmeter. Det svarer til en pæn villa i Gentofte.

alpehytte i schweiz

Et interessant arrangement med lamperne.

De omfavnende cementvægge komplementeres allerbedst af et enkelt design i forhold til møblementet. Personen der har stået for indretningen, har tilsyneladende ladet sig inspirere af dansk design ud fra billederne at dømme. Jeg kan li’ det!

alpehytte i schweiz

Et soveværelse. Alle værelser har adgang til et vindue. Dette soveværelse henvender sig nok bedst til parret med småbørn. Men er det ikke hyggeligt?

alpehytte i schweiz

Et billede af glaspartiet med sne der spejler sig.

Efter min mening er denne bolig et sindssygt spændende projekt, der åbner dørene helt op for, hvad der er muligt. Kunne du forestille dig et hotel efter samme opskrift? Nogle ville nok synes, denne type bolig ikke besidder lige så meget charme som de klassiske alpehytter. Det gør den heller ikke, men legebarnet kommer frem i mig, når nytænkning og kreativitet er anvendt på så geniale manerer.

Legebarnet kom endnu mere frem i mig, da jeg kunne læse mig frem til, at huset har en 22 meter lang underjordisk tunnel, der leder frem til en hytte. Denne hytte er altså ikke bygget ind i bjerget. Ved hytten kan man parkere sin bil og tage trapperne op til sin hule. Smart!

alpehytte i schweiz

Pretty neat, right?

Jeg blev egentligt ret overrasket, da jeg fandt ud af dette kreative byggeri ikke var dyrere. Det kostede nemlig ikke mere end 670.000 euro, hvilket svarer til godt 5 millioner kroner. Hvor den flydende bolig var ultimativ frihed, må denne perle beskrives som ultimativ skønhed.

 

Joen Rude

Joen Rude

Joen er grundlægger og chefredaktør på Stay Classy. Han har brugt over et årti på at finpudse sin sans for herremode, livsstil og de detaljer, de fleste overser. Han tror på, at ægte stil handler mindre om trends og mere om at kende sig selv godt nok til at vælge rigtigt. Når han ikke skriver, tester han ure, rejser efter inspiration eller diskuterer snit og kvalitet med folk, der deler besættelsen.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Don't Miss

Manon Les Suites Bali-junglepool

Københavns 10 Smukkeste Spa-Hoteller

Jeg har sovet på spa-hoteller fra Marrakech til Bali. Jeg
kenzo care of carl

24 fede grå hættetrøjer til mænd

Vi lever i en tid, hvor hættetrøjer til mænd aldrig