Mode & Stil

5 tips til at ligne en idiot i fitnesscenteret

Fitnesscenteret er populært som aldrig før. Og McDonald’s og fastfood i det hele taget er mere upopulært end nogensinde. Altså skal man være blind for ikke at kunne se tendensen. Det øgede fokus på generel sundhed betyder, at fitnesscentrene lever i sus og dus. Sidst jeg var medlem af en fitnesskæde var to år tilbage i FitnessWorld og der var det sgu næsten ikke til at komme til på løbebåndene. Og det er på trods af at 95% af folk hader at løbe.

Jeg går stadig i fitnesscenter. Men godt og vel det seneste år har det været fitness i bygningen, da højhuse i Australien som regel har pool, fitness og lignende faciliteter. Det betyder dog ikke, at man ikke ser lidt af hvert.

En af de ting jeg er særligt begejstret for at støde på i fitnesscenteret er de lokale bøffer, som jeg kalder dem. De morer mig gevaldigt. De træner nemlig som om, der ikke er nogen dag i morgen. Det er heftig stønning, prusten, råb og evig selvforherligelse i spejlet.

Jeg elsker det.

Men en ting jeg næsten elsker mere end deres tilstedeværelse i fitnesscenteret er deres mundering. Og dermed skulle vi have nok materiale til at afsløre artiklens overskrift. Nemlig 5 tips til at ligne en idiot i fitnesscenteret.

Indhold

5.

Det er vigtigt at have en hue på

rød hue jack and jones

Blandt de allervigtigste punkter for at ligne en kæmpe idiot i fitnesscenteret, er at du har en hue på. Det giver lidt sig selv. Hvis du er idiot, har du også en hue på, mens du motionerer. Enhver er jo klar over fordelene ved at lukke sveden inde i en vinterhue.

Og når du så skal ud og anskaffe dig denne fitnesshue, er det vigtigt du vælger en tophue fra nederste hylde. Min personlige anbefaling her er en hue fra Randers-mærket, Jack & Jones. Og mens du bladrer igennem deres rædselsfulde samling af huer, kan du passende vælge en god farve. Eksempelvis rød. Netop denne hue kan du få for blot 99 kroner.

4.

Husk et par store hørebøffer til din yndlings-techno

grimme høretelefoner

Og hvis de er særligt grimme er det kun et plus. Fordelen ved sådan et par hørebøffer er nemlig at alle andre omkring dig højt og tydeligt kan høre hvor forfærdeligt dit musik er. Derudover er kombinationen med en rød tophue og et par skrækkelige grønne høretelefoner helt perfekt. På trods af det forfærdelige design koster dette par dog alligvel 2000 kroner.

Allerede nu kan du godt regne ud, at du er godt på vej til at ligne en gedigen idiot i fitnesscenteret.

3.

Tank toppen er en af de vigtigste ingredienser

Der findes en håndfuld forskellige tank tops. Der er den klassiske hvide tank top, som til dels kan forsvares, men så alligevel ikke. Og så er der tank toppen som illustreret på billedet ovenfor. Det er tank toppen som formentligt er designet til Hulk, men som alle alligevel går med. Du kan vælge tank toppen i hvid, men du kan også vælge den med et helt igennem dumt print, som herren på billedet. “Beast mode ON”. Jesus! Du kan tage et kig på udvalget her.

2.

Et par grå joggingbukser

fede joggingbukser til mænd

Der er intet i vejen med grå joggingbukser. Det vil jeg lige skynde at sige mig. Til gengæld er der noget i vejen med et par grå joggingbukser i denne konstellation. Det er prikken over i’et, hvis jeg selv skal sige det. Og når du vælger disse joggingbukser er det i øvrigt ret vigtigt at du vælger et tætsiddende par. Det skal nemlig gerne være sådan, at man kan se dine balder og, forhåbentligt, veltrænede lår.

1.

Et par fede Nike Free løbesko

røde nike free løbesko

Ved femte og sidste tip til at ligne en idiot i fitnesscenteret bliver det lidt lakrids. Idioten i fitnesscenteret har nemlig som regel et par ganske pæne løbesko på, hvor Nike Free kollektionen er særlig populær. Dog bliver dette pæne par selvfølgelig ødelagt af det samlede helhedsindtryk, hvor både den røde hue, hørebøfferne og tank toppen kan tage det meste af kreditten. Normalt tænker idioten i fitnesscenteret ikke så meget over farvekombinationer, men hvis du vil gå den ekstra mil, kan du se endnu mere idiotisk ud med et par matchende sko til den røde hue.

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.