Forestil dig, at du pakker en skjorte ud. Flot stof, pæne knapper, helt sikkert valgt med omhu. Så kommer forklaringen: »Nu har du endelig noget ordentligt at tage på.«
Nå. Tillykke med fødselsdagen til dig også.
Der kan ligge en ganske omfattende anmeldelse af en mands garderobe i sådan en pakke. Hans hættetrøje er åbenbart udtjent. Hans sneakers har udstået deres sidste middag. Og et sted mellem gavebåndet og byttemærket har nogen besluttet, at nu skal han være typen, der går i skjorte.
Jeg synes, der er en grænse for, hvor meget opdragelse man kan pakke ind og kalde omtanke.
God smag giver ingen fuldmagt
Den besværlige del er, at giveren sagtens kan have ret om skjorten. Den kan være flottere end det, du selv ville have valgt. Måske klæder farven dig virkelig godt. Og måske kunne din samling af udvaskede T-shirts tåle lidt modspil.
Det giver stadig ikke giveren sidste ord over dit tøj. En skjorte kan passe over skuldrene og alligevel blive hængende i skabet, fordi den stive krave og de nydelige manchetter tilhører en stil, han aldrig selv vælger. Det er derfor, jeg ville være mere forsigtig med skjorten end med en flaske vin. Han skal ses i den, måske på kontoret eller til den næste middag.
At give tøj i gave kræver plads til, at modtageren kan være uenig. Ellers følger der en lille arbejdsopgave med: Han skal vise, at han har forstået budskabet, ved at tage den nye skjorte på. Gerne næste gang I ses.
Vi, der har meninger om herremode, må også kunne tåle, at nogen læser dem og fortsætter i deres gamle trøje. Det gælder sgu også, når meningen har kostet 900 kroner og fået en sløjfe på.
En overraskelse må gerne flytte noget
Men en ønskeliste kan heller ikke være den eneste lovlige vej ind i en gavebutik. Så reducerer vi den personlige gave til en bestilling, som en anden betaler.
Måske har han peget på en strikket polo flere gange uden selv at få valgt en. Måske har han bedt om hjælp til at komme ud af den samme kombination af jeans og sweatshirt. Her kan din smag være præcis det, han gerne vil låne.
I MR PORTERs debat om sikre og dristige gaver forsvarer Jim Merrett den uventede gave, der åbner en ny retning. Den tanke kan jeg godt lide. Det ville være trist, hvis en garderobe aldrig måtte rumme noget, ejeren ikke selv havde fundet.
Forskellen viser sig, når han prøver trøjen og siger: »Den er flot, men jeg føler mig lidt forklædt.« Kan du grine med og hjælpe ham med at finde en anden? Eller begynder du at forklare, hvorfor han skal vænne sig til den?
En forkert gave er ikke en forbrydelse
Man kan selvfølgelig ramme ved siden af med de bedste hensigter. En for stor strik gør ingen til en skjult tyran. Og et »den ville klæde dig« kan være både kærligt og velkomment.
Jeg ville især passe på ordet »endelig«. Endelig noget voksent. Endelig en ordentlig jakke. Endelig et par sko, der kan bruges blandt andre mennesker. Det er en mærkelig velkomst til et stykke tøj, som gerne skulle gøre ham glad.
Modejournalisten Derek Guy anbefaler i sin tekst om tøjgaver også at spørge den, man køber til. Det ødelægger næppe al romantik at finde ud af, om han faktisk har lyst til en ny frakke.
Han må gerne vælge den gamle trøje
Gavegiverens smag må godt være med i pakken. Jeg synes bare, at den skal kunne tåle at blive afvist. Et byttemærke hjælper ikke meget, hvis et bytte bagefter skal forsvares over middagsbordet.
Hvis du leder efter gaveidéer til ham, kan tøj være et dejligt sted at starte. En personlig gave behøver heller ikke ligne det, han allerede har.
Men den gamle trøje må gerne overleve fødselsdagen. Også selv om du havde håbet noget andet.
En strik, der får lov at passe ind
Her er ét tænkt eksempel: Han kan allerede lide gråt, marineblåt og brune støvler, og han har selv nævnt en polostrik. Så kunne den lysegrå Selected være gaven. De øvrige dele viser en måde at sætte den sammen med tøj, der ligner hans eget. Han behøver selvfølgelig ikke fem nye ting for at få glæde af én.
Lysegrå polostrik med krave fra Selected
Selected
Lysegrå polostrik
Polokraven giver den grå strik lidt mere form omkring ansigtet. Jeg ville vælge den til ham, der allerede kan lide kraver, og lade være med at kalde den et fremskridt fra hans sweatshirt.
Marineblå quiltet jakke fra GANT
GANT
Marineblå quiltet jakke
Den mørke quiltning giver den lyse strik en tydelig ramme. En lignende jakke i skabet kan gøre samme arbejde; det er farvespillet, der er pointen her.
Grå bukser med læg fra Matinique
Matinique
Grå bukser med læg
Læggene og de brede ben gør kombinationen mindre stram. Bruger han hellere jeans, er det oplagt at begynde med dem.
Marineblå Airport strømper fra Falke
Falke
Marineblå strømper
De mørkeblå strømper gentager jakkens farve i den smalle stribe over støvlerne. En lille sammenhæng, som ikke kræver, at resten af garderoben bliver lagt om.
Brune Chelsea boots fra Blundstone
Blundstone
Brune Chelsea boots
De brune Chelsea boots bryder de grå og blå flader. Jeg kan lide den grove sål til de brede bukseben, men hans egne brune støvler kan sagtens være dem, strikken møder først.
