Mode & StilTøj

Et superminimalistisk outfit i sort og hvid

Vi befinder os midt i sommeren, men det er langt fra ensbetydende med, at det kun er shorts og sandaler, der dominerer gadebilledet. After all er det jo Danmark, vi bor i. Heldigvis betyder det også, at vi kan diversificere vores outfits i højere grad.

I dag skal det handle om et superminimalistisk outfit i sort og hvid. Det kan ikke gøres meget mere stilrent, men alligevel er outfittet både karismatisk og unikt. Det skyldes navnligt en speciel t-shirt og et par lige så specielle sneakers. Lad os kigge på det.

Minimalistisk Hugo Boss t-shirt i sort og hvid
Et superminimalistisk outfit i sort og hvid

Hugo Boss / 729 / Find t-shirten her

Hugo Boss er begyndt at have ret god succes med at lave unikke t-shirts, man umiddelbart ikke har set før. Jeg kan i hvert fald skrive under på, at jeg ikke har set noget i denne dur før. T-shirten ligner kunst, der kunne være del af en fancy udstilling på Louisana. Er det en hundehoveder? Ulve? Papirklips? Hva’ fan’ er det?

Selvom t-shirten ligner et kunstværk, fremstår den alligevel minimalistisk som følge af den dominerende hvide tone og de sorte detaljer. T-shirten er heller ikke billig med sin pris på 729 kroner, til gengæld kan du glæde dig over et uovertruffent kvalitetsniveau med et print, der ikke ødelægges i vasken, hvis blot du følger anvisningerne.

Hvide Calvin Klein jeans

Et superminimalistisk outfit i sort og hvid

Calvin Klein / 799 / Find bukserne her

Det superminimalistiske outfits underdel er et par lækre hvide jeans fra Calvin Klein, der harmonerer ganske glimrende med Hugo Boss t-shirten. Med en slimfit pasform kan du være helt sikker på, at de sidder rigtigt, såfremt du altså ikke lider af overvægt.

Læg mærke til den relativt lave pris på 799 kroner. Normalt ligger prisen for et par jeans fra denne slags premium brands på minimum +1000 kroner. Sikke da et røverkøb, hva?

Minimalistiske sneakers i hvid og sort
Et superminimalistisk outfit i sort og hvid

MOA – Master of Arts / 1295 / Find skoene her

Master of Arts er et brand, jeg først lige er blevet bekendt med. Det har jeg ikke så dårlig samvittighed over, da det kun er lige under tre år siden, at dørene blev åbnet. Faktisk er det et ret interessant modehus, da konceptet bygger på at levere kunst gennem kontemporær herremode kombineret med den sidste nye teknologi inden for advanced printing og de fineste materialer, du kan få fingrene i.

Kigger vi et øjeblik på de hvide sneakers, er det tydeligt at få øje på, hvordan der gøres et forsøg på at efterleve rammerne for konceptet. Det er både minimalistisk og kunstnerisk, hvor man samtidig har haft held med bevare den klassiske form for sporty sneakers.

Dette par hvide sneakers fra Master of Arts er prikken over i’et i det superminimalistiske outfit, der er et 13-tal værdigt. Jeg er helt forelsket i kombinationen med t-shirten. Man skulle næsten tro, at MoA og Hugo Boss havde et samarbejde.

LÆS NU:

Guide til at finde kvinden i dit liv

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.

Leave a Response