Sådan bryder du dine dårlige vaner

Teknologi er uden skyggen af tvivl den primære årsag til, at den menneskelige race er i stand til at leve et komfortabelt liv. Særligt de sidste 10 år er det gået hurtigt, hvor bærbar teknologi er blevet, en del af hvem vi er. Man kan roligt sige, at vi er blevet endnu mere komfortable, idet vi har konstant adgang til hvilken som helst information, vi ønsker.

I dag er der så ekstremt mange tilbud på hylderne, at man bliver mere og mere kræsen. Jeg er selv blandt den gruppe af mennesker, hvor der skal rigtigt meget til, før jeg klapper i hænderne. Jeg er blevet så kræsen og lad, at jeg næsten ikke kan samle modet til at se en film uanfægtet dens gode IMDb-rating. Det skal være ekseptionelt interessant!

Ugens gadget betegner jeg som ekseptionel interessant. Efter sigende hjælper den nemlig en til at bryde sine dårlige vaner, og hvad er vi alle sammen i besiddelse af? Dårlige vaner!

Lad mig introducere Pavlok.

Det at blive udsat for strøm lige så snart man gør noget forkert, gør, at man er langt mindre tilbøjelig til aldrig at gøre det igen. Idéen er ganske genial, hvis nogen skulle spørge mig.

Opfinderen, Maneesh Sethi, nævner i videoen, at hensigten med dette stødtruende armbånd er, at dårlige vaner skal kunne elimineres en gang for alle. Fint nok, tænkte jeg, men hvordan er det helt præcist, det fungerer? Altså hvordan ved dette armbånd, hvornår den skal give stød?

Naturligvis arbejder Pavlok sammen med din smartphone, og det er på denne måde, det hele pludselig giver mening. På denne måde ved Pavlok nemlig, om du står op til tiden eller ej, da du via appen har sat en tid, du vil op.

Ligeledes kan du sige til appen, at du skal træne tre gange om ugen i dit fitnesscenter. Via maps på appen kan du så indtaste dit fitnesscenters adresse, og såfremt du ikke er at finde der i det tidsrum, du har lovet Pavlok at træne, ja så får du altså et rap over håndleddet!

pavlok-feature-logo

Softwaremæssigt er Pavlok open source-baseret, hvilket betyder, at alle kan udvikle software, der arbejder sammen med armbåndet. Det er en god ting, men jeg er stadig lidt i tvivl om, hvordan det fungerer rent praktisk, i forhold til at Pavlok eksempelvis skulle være i stand til registrere, om man overhovedet får kunstmalet eller ej (hvis det altså er en vane, man gerne vil have). Det er vel nemt, at slå det fra? Man kan vel altid prokrastinere? Personligt, mener jeg først, at Pavlok kan indfri sit potentiale, hvis det er muligt at fastlåse armbåndet på håndleddet på tidsbestemt basis, således man ikke bare kan tage det af, når man nærmer sig en deadline.

Men, men, men. Pavlok er kun i sin spæde opstart, hvorfor man bare skal omfavne idéen og håbe på det bedste. På IndieGogo har de allerede nået deres mål på 50.000$, så uanset hvad bliver produktet til en realitet.

Du kan støtte projektet her.

Jeg har selv støttet projektet, hvorfor jeg på et eller andet tidspunkt, når produktionen går i gang, modtager min Pavlok. Til den tid skal jeg nok vende tilbage med en uddybende anmeldelse. Det betyder dog, at jeg fortsat vil hvile i min komfortzone takket være alle mine dårlige vaner.

Ses ved McD til en quarterpounder og 7eleven til en pakke blå Kings!