Øjenlaser – derfor er det en fremragende idé at få det lavet

For godt tre år siden blev min livskvalitet fra den ene dag til den anden øget markant. Årsagen? Jeg havde fået lavet mit elendige syn ved hjælp af øjenlaser.

Der er efterhånden ikke mange her i Danmark, som er i tvivl om, hvad det vil sige sig at få øjenlaser, men derimod er der mange, som ikke er oplyst om, hvor ufarlig behandlingen egentlig er. Rigtigt mange har nemlig den fordom, at lige så snart det er øjnene, der er i spil, så kan det kun være risikofyldt.

Øjnene er vores kæreste eje, så det er naturligt, at man automatisk står på bagbenene. Årsagen til jeg skriver denne artikel er, at jeg føler trang til lige at minde om, hvor fremragende en idé det er at få øjenlaser. Samtidig er hensigten også at få slettet læserens eventuelle fordomme i forhold til risici.

Tager du eksempelvis min kære mor, som er stæreblind, så nægter hun at overveje øjenlaser. Hun vil end ikke få lavet en forundersøgelse af sine øjne eller tale med en specialist. Alt sammen på baggrund af frygt, men også irrationelle fordomme.

Til de indledende undersøgelser havde jeg selvfølgelig en milliard spørgsmål, hvor det mest presserende var, hvorvidt en behandling nogensinde var gået galt. Svaret var, at specialisten havde foretaget mere end 15.000 behandlinger uden et eneste kritisk resultat. Det fjernede stortset al min frygt, for statistik lyver aldrig.

Sådan går det tre år efter øjenlaserbehandlingen

Perfekt! Så kort kan det egentlig siges. Mit syn er uændret skarpt. Faktisk vænner man sig utroligt hurtigt til livet uden kontaktlinser og briller. Det er verdens nemmeste vane at lægge bag sig, og jeg kan forsikre, at man hverken kommer til at savne linserne eller brillerne.

Det at være uafhængig af briller og linser er blevet en selvfølge, og ofte glemmer jeg at tænke på, hvor privilegeret man overhovedet kan få lov at være. Der er ingen tvivl om, at min livskvalitet er øget markant efter behandlingen, men hvilke situationer er det helt nøjagtigt, der gør, at forskellen mellem brugen af linser og briller sammenholdt med et perfekt syn er så stor? Jeg har lavet en liste!

  • Du slipper for at bruge 5 minutter hver morgen og aften. I løbet af et liv sparer du altså et par uger.
  • Du kan se noget om morgenen.
  • Du kan se noget efter, du er gået i seng.
  • Du sparer penge på at skulle betale månedligt for kontaktlinser samt nye briller af og til.
  • Det dugger ALDRIG, når du kommer indenfor.
  • Dine øjne løber ikke i vand.
  • Du kan bade og samtidig se noget.
  • Du slipper for det praktiske bøvl ift. at have linser med rundt.
  • Dine øjne bliver aldrig trætte eller røde, hvilket jeg tit oplevede med linser.
  • Du kan tage en lur midt på dagen uden at skulle tænke på dine linser.
  • Du ser markant skarpere end med linser og særligt briller. (min personlige oplevelse i hvert fald)
  • Du føler dig meget mere fri!

Navnligt sidste punkt er værd at bide mærke i. Man føler sig langt mere fri, når man ikke er begrænset af linser og briller. Da jeg brugte mine endagslinser, gjorde jeg ofte mig selv opmærksom på, at jeg skulle huske reservelinser, for hvis nu de drillede, så risikerede jeg at være til fare for mig selv med mine skodøjne på hhv. -6 og -7.

Min optiker anbefalede i øvrigt også, at jeg tog linserne ud omkring 18-tiden, hvilket var komplet uacceptabelt, da jeg hadede at gå med briller. Dog var det vigtigt, da ingen øjne har godt at blive klæbet fast til et fremmedlegeme fra morgen til aften, hver eneste dag.

Memira er en god kandidat til Nordens mest velansete klinikker inden for øjenkirurgi, hvorfor jeg personligt også anbefaler dem. Der skal heller ikke mere end en enkelt Googlesøgning til, før man mødes af Memiras imponerende Trustpilot score på 9.6 ud 10. Det er i øvrigt på baggrund af 88 anmeldelser. Således skulle der ikke være nogen tvivl om, at Memira tager sig godt af deres kunder.

Hvis du stadig er lidt usikker ved idéen om at skulle have pillet ved dine øjne, har Memira også en tryghedspakke, der består af en række elementer og løfter, som er medvirkende til den høje kvalitetssikring.

En anden ting der kan medvirke til, at man er tilbageholdt, er det økonomiske aspekt. For er det ikke dyrt? Jo, det er da umiddelbart mange penge at skulle lægge mellem 20.000 og 50.000 kroner (alt efter hvilken behandling man får), men nøjagtigt som du betaler et månedligt beløb for dine linser, kan du finansiere behandlingen via en månedlig afdragsordning.

Hvis du har særligt dårlige øjne ligesom mig, så tilbyder staten at finansiere hele gildet for dig, såfremt minimum ét af dine øjne har en styrke på minus seks eller derover. Hvorfor den ordning er kommet på benene, skal jeg ikke kunne udtale mig om. Jeg klager i hvert fald ikke!

Hvis du er en af de mange, der dagligt kæmper med linser og briller, er der altså ikke mange grunde til ikke at overveje øjenlaser. Det er ganske enkelt en fremragende idé!

Få det gjort.

 

(Artiklen er udformet i samarbejde øjenkirurgisk klinik, Memira)