Med udsigt til en lang sommer præget af varme, badeture og sopning i vandkanten, skal man have et par klipklappere. Der er simpelthen ingen vej uden om. Man kan naturligvis sætte spørgsmålstegn ved, hvor elegante et par klipklappere er, men nogle gange må man også lige vælge komfort over elegance. I øvrigt er der ikke noget odiøst over sådan et par. Man skal bare kende sin besøgstid, når det kommer til at bære dem.
Jeg har skrabet 8 par til stranden sammen i vidt forskellige stilgenrer. Nogle er mere strandturspræget end andre. Der er endda et par som med lidt god vilje ville være okay at bære til et af sommerens finere get-to-togethers.
Et af de vigtigste parametre ved et par klipklappere er kvaliteten. Naturligvis er kvalitet altid vigtig, men særligt i relation til sådan et par badeflippers, er det vigtigt, at de kan holde til lidt af hvert. Der er ikke noget værre end når stroppen går i stykker efter fem dage, fordi man insisterede på at købe de billigste man kunne finde i en eller anden strandbiks, der kun sælger crap.
Nogle vil måske mene at 300-400 kroner er mange penge for et par klipklapper, men økonomien er væsentlig bedre end som så. Et par i denne prisklasse holder nemlig gerne flere strandsæsoner igennem, hvor du jo som nævnt hurtigt får skiftet dine 10-euro-flipflops ud adskillige gange i løbet af en sommer. Dertil får du også nogle langt flottere klipklappere, når du smider flere penge efter dem.
Men lad os se på sagerne.
Sorte klipklappere i solid kvalitet
Ugg Australia / 749 / Hop til Shop
Jeg lægger hårdt og kontant ud med et rimeligt pricy par af slagsen. Årsagen til den relativt høje pris skyldes den eminente kvalitet, hvilket Ugg Australia i øvrigt altid repræsenterer. Sålen er lavet af kunststof, hvor stroppen er lavet i læder, der behageligt tilpasser sig din fod.
Sorte klipklappere fra Ralph
Polo Ralph Lauren / 279 / Hop til Shop
Mine vanlige læsere er bekendt med min tilbøjelighed til Ralph Laurens produkter, hvorfor det ikke er nogen overraskelse, at der er sneget et par med på listen her. Klipklapperne er ganske klassiske og helt igennem nydelige. Et glimrende og naturligt førstevalg til strandturen.
Klipklappere med print i sålen
Havaianas / 249 / Hop til Shop
I endnu et sort farvetema finder vi et par af de klipklappere, der også har et helt igennem klassisk design både sål- og stropmæssigt. Parret er fra Havaianas har et farverigt print i sålen, som giver en lille smule zing.
Hvide klipklappere med orange strop
Calvin Klein / 249 / Hop til Shop
Til hedebølgen passer et par orange klippere egentligt meget godt. Hvis man vælger et par som dette, skal hensigten ift. anvendelse helst være strandture og afslapning ved poolområdet. Det er no-go til pindemadder og rosé-champagne.
Klipklappere i læder
Zign / 409 / Hop til Shop
Zign som er enormt flittige til at producere store mængder af tøj af sko i gennemsnitlig kvalitet, kan også levere produkter af høj kvalitet. Dette nydelige par i læder ville være oplagt til et samarbejde med et par hvide shorts og en ægte sommerskjorte i hør.
Mørkebrune klipklappere i rå læder
Reef / 399 / Hop til Shop
Parret her minder lidt om Zigns’s, men i et noget mere råt design. Reef laver primært surfertøj og produkter i den kategori, men de formår altså også at lave pæne og afbalancerede sager. Den mørkebrune nuance giver klipklapperne et eksklusivt look. Dog ville jeg gerne have undgået reklamen på stroppen.
Brune klipklappere med print i sålen
CAFéNOiR / 499 / Hop til Shop
CAFéNOiR står bag dette pragteksemplar, der nemt kan snige sig ind på førstepladsen over mine favoritter. Både sålens print af en kaffebønnepige (eller hvad man kalder hedder dem) og den brune strop i læder harmonerer ganske glimrende. Det er igen et af de par, man snildt kan spadsere på de finere restauranter i. Kvaliteten er der naturligvis ikke en finger at sætte ved, men du får også lov til at smide en lille femhundredemand på dem.
Orange klipklappere til stranden
Tommy Hilfiger / 249 / Hop til Shop
Afslutningsvist får du et par Hilfiger-klipklappere i et ægte sommertema. Det farverige og sommerlige retroprint på sålen og den orange Hilfiger-strop gør den næsten obligatorisk til strandturene. Hvis du ikke var i sommerstemning inden denne artikel, håber jeg på, at dette par har hjulpet dig på vej.
Vi ses på stranden. Eller ved poolen. Eller måske Lalandia? Ah, det var en joke. 😉
Comments
Trackbacks & Pingbacks
[…] stribet t-shirt til stranden, vil jeg hurtigt minde om, at du kan finde matchende badeshorts og klipklappere lige her. Husk solcremen, men næsten lige så vigtigt; […]