Kender I det, når man ikke rigtigt har nogle sunde hobbyer? Sådan overhovedet?

Det er lidt den situation, jeg står i. Og har stået i, et godt stykke tid.

Godt nok løber jeg en tur et par gange om ugen, men det vil jeg nu ikke kalde en hobby. Det er mere et nødvendigt behov for at brænde hurtig energi af efter at have siddet ved computeren i 12 stive timer.

I min verden er en hobby først en hobby, når det er noget, man ser frem til. Og sådan har jeg det ikke altid med løb.

Som følge heraf har jeg sat mig for at finde en rigtig hobby. Og som led i denne mission har jeg bogstaveligt talt kastet mig ud i klatring i samarbejde med oplevelsesspecialisten, DuGlemmerDetAldrig, som netop har klatring på menuen.

Nå, men klatring? Hvordan gik det?

Det gik godt. Overraskende godt. I hvert fald for mit vedkommende.

Fruen, som jeg havde taget med, havde lidt sværere ved det, men det er jeg ret overbevist om, skyldes hendes falske negle, som alle kvinder jo i øvrigt gerne har nu om dage.

Hvis du har 6 minutter, bør du tage et kig på vloggen i toppen. Her afsløres det blandt andet, at jeg er lidt af en spiderman.

Blocks & Walls ved Refshaleøen

Det var der, hvor klatrefyren (mig) og klatretøsen (Amalie) slog sig løs. Hvis jeg ikke tager fejl, er det et af de største klatrecentre i Skandinavien.

Du får lige et billede.

En af fordelene ved klatring ved Blocks & Walls er, at der er sygt meget plads. Mit klare indtryk er, at der ikke er nogen stor risiko for at skulle stå i kø ved klatrevæggene.

Bouldering og klatring med reb

Det er de to klatringsformer, du har at vælge mellem. Og det er også rigeligt. I hvert fald hvis du spørger en klatrenewb som mig.

Inden vi hopper op på klatrevæggen, er der én ting, som er aldeles vigtigt.

POWDER!

Hænderne kan aldrig få for lidt af klatrekokainen.

Bouldering…

… er klatring, hvor du hverken har sele eller reb.

Med andre ord, er du on your own. Heldigvis betyder det ikke, at du behøver sætte dit liv på spil. Boulder-væggene er nemlig ikke højere end 4-5 meter.

Dermed kan du lade dig falde bagover og lande (relativt) blødt på madrassen.

Og denne madras havde jeg brug for en hel del gange.

3… 2… 1… ses på madrassen

Bouldering er en ret underholdende klatredisciplin, hvor huden på dine fingre sættes på prøve. Når du klatrer skråt ud langs en væg, har du nemlig kun fingrene til at holde dig oppe.

Klatring med reb

Selvom bouldering er fedt, hersker der ingen tvivl om, at klatring med reb er det fedeste.

Hvorfor?

Fordi du kommer op i højden. 15 meter for at være helt præcis.

Når du hænger i 11 meters højde, totalt udmattet i armene, bliver det nemlig lidt mere adrenalinsk.

Her er lidt dokumentation.

Og når du så endelig rammer toppen af klatrevæggen, er det svært at konkurrere med følelsen af succes. Det kilder nemlig så dejligt i maven.

Sekunderne efter spiderman har besejret den gule rute.

Klatring er fucking hårdt

Det ved Blocks & Walls også godt selv.

Derfor findes der naturligvis også en velekviperet café i forlængelse af klatrevæggene, hvor du kan fylde de tømte energidepoter op.

Caféen eksellerer inden for salg af kildevand. Kildevand er nemlig en af de bedste ting, der findes oven på et par timers udfordrende klatring.

Summa summarum er…

… at det der klatring slet ikke er tosset. Overhovedet.

Det er faktisk en rigtig lækker form for motion, som helt bestemt har potentiale til at blive min nye go to hobby. Hele kroppen bliver udmattet på en enormt behagelig måde, hvor du bare har lyst til at gøre det igen.

Det kan sammenlignes lidt med følelsen efter en flaske god rødvin. Og det gør vi jo gerne igen og igen.

For mit vedkommende, helt personligt, er klatring ekstra godt, da det lader til at nærmest kurere senebetændelsen, som har hærget i mine underarme i lidt over et år.

Uanset om du mangler en hobby eller søger en sjov oplevelse, er der ikke noget at rafle om. Klatring kvalificerer. Jeg kan for øvrigt anbefale at tage fruen med, hvis du har sådan en.

LÆS NU:

5 af Vorherres klart ringeste opfindelser