Loaferen Er Sneakerens Storebror (Kun til Rigtige Mænd)

april 16, 2026

Helt kort

  • Bedste i test: Playboy Austin (1.300 kroner). Penny loafer i poleret læder. Den alle ender med at købe
  • Premium-valget: Loake Imperial (2.300 kroner). Britisk håndværk i navy ruskind. Sommer i skoform
  • Bedst til prisen: TGA by Ahler (1.200 kroner). Dansk kalvelæder til prisen af en god middag ude
  • 10 loafers fra 1.000 til 2.300 kroner. Alle tilgængelige hos Magasin og Mr.dk
  • Tre typer forklaret: penny, tassel og horsebit

Sidst jeg var i Danmark, stod jeg i S-toget og talte sneakers. Samba, Samba, Gazelle, Air Force, Samba igen. Fem voksne mænd i samme vogn, og tre af dem i præcis samme sko. Det skal ikke opfattes som en decideret kritik. Jeg har selv ejet to par Samba og slidt dem ned til kanterne. Men der kommer et punkt, hvor man kigger ned på sine fødder og tænker: nu har jeg altså gloet på dem nok gange.

Loaferen er det næste skridt. Ikke fordi den er finere eller dyrere eller mere “voksen” (det er den, men det er ikke pointen). Den er det næste skridt, fordi den gør noget en sneaker aldrig kan: den får dig til at se ud som om du har tænkt dig om. Vores herremode 2026-guide sagde det meget tydeligt: logoerne er døde, og loaferen lever.

Problemet er bare, at de fleste mænd ikke aner, hvor de skal starte. Penny eller tassel? Læder eller ruskind? 900 kroner eller 3.000? Det her er guiden, der besvarer dine spørgsmål. Her er 10 loafers, som er alle pengene værd. Og nej, ingen af dem ligner noget som onkel Michael fra Ikast har på til en julefrokost nede i håndboldklubben.

Hurtige Valg

  • Playboy Austin (1.300 kroner). Sort poleret læder. Den klassiske penny loafer, der bare virker til alt fra chinos til jakkesæt
  • Loake Imperial (2.300 kroner). Navy ruskind. Britisk kvalitet, der ser endnu bedre ud om to år
  • TGA by Ahler (1.200 kroner). Dansk kalvelæder. Det bedste du kan få uden at rippe kontoen

Hvis du bare vil have ét par: køb Playboy Austin i sort. 1.300 kroner. Slut.

Penny loaferen der satte standarden i Danmark

Playboy Austin sort polido penny loafer

PLAYBOY

Austin Black Polido

1.299,95 kroner

SE HOS MAGASIN →

Du kender den allerede. Playboy Austin er den loafer, der står i vinduet hos Magasin, og som du har set på fødderne af ham i kantinen, der altid ser lidt mere samlet ud end alle andre. Sort poleret læder, chunky gummisål, og en penny-strap, der sidder præcis, hvor den skal. Den er ikke subtil, og det er sgu heller ikke meningen.

Det polerede læder giver den et look, der er svær at ignorere. Det skinner. Ikke på den anstrengende måde, men på den måde, hvor folk faktisk lægger mærke til dine sko. Den fungerer med jakkesæt til kontoret, jeans til fredagsbar og shorts om sommeren, hvis du altså har modet.

Begrænsningen? Det polerede læder viser ridser. Hver eneste en. Du kan enten acceptere det som patina, eller du kan bruge fem minutter med en klud og lidt skocreme. Vælg dette par, hvis du vil have den loafer, alle genkender, og som aldrig skuffer.

Den originale penny loafer (ja, bogstaveligt talt)

Sebago Classic Dan sort læder penny loafer

SEBAGO

Classic Dan

2.300 kroner

SE HOS MAGASIN →

Sebago er det slags brand, som folk, der virkelig interesserer sig for sko, nikker genkendende til. De har lavet penny loafers i Portland, Maine, siden 1946. Classic Dan er deres signaturmodel, og den ser præcis ud, som en penny loafer bør se ud: rund tå, lav profil, sort kernelæder, der modner med brug. Ingen gimmicks, ingen chunky sål, ingen overraskelser.

Og det er præcis det, der gør den interessant. I en verden, hvor alle jager den næste trend, er der noget befriende ved en sko, der har ikke har ændret sig i 80 år og som stadig holder. Den er som en Levi’s 501 til fødderne. Du ved, hvad du får.

Begrænsningen? Sebago Classic Dan er tung. Det er en solid konstruktion, men du mærker den efter en lang dag. Og til 2.300 kroner er den i samme prisleje som Loake Imperial (som vi kommer til om lidt). Husker du Playboy Austin ovenfor? Den koster tusind kroner mindre og gør meget af det samme. Sebago er til ham, der vil have originalen. Ikke kopien. Og som er villig til at betale for det.

Blå ruskindsloafer der beder om bar ankel og sommersol

Loake Imperial navy ruskind penny loafer

LOAKE

Imperial Navy Suede

2.300 kroner

SE HOS MAGASIN →

Der er noget ved en navy ruskindsloafer, der får alt andet til at virke som om det prøver lidt for hårdt. Den her Loake Imperial er ren sommer i skoform. Blødt engelsk ruskind i en dyb marineblå, der fungerer med alt fra beige chinos til opsmøgede jeans og en hvid t-shirt. Loake har lavet sko i Northamptonshire siden 1880, og det mærkes ved den måde, læderet falder og sålen sidder.

Det her er den sko, du tager på til sommerfrokost med vennerne, til en aften i Tivoli, eller til det der bryllup, hvor dresscoden siger “smart casual”, og du måske stadig ikke helt aner, hvad det betyder. Sammensat med en lyseblå polo og sandfarvet chinos er du dækket ind.

Begrænsningen er ruskind. Det tåler ikke regn. Dansk sommer er uforudsigelig, og du kommer til at tjekke DMI hver gang, før du tager dem på. Ruskindsspray hjælper, men det er stadig en sko, der kræver opmærksomhed. Er du typen, der smider skoene i entréen og glemmer dem? Så vælg læder i stedet. Men kan du lide at passe på dine ting? Så er det her det rigtige valg.

Den slanke ruskindsloafer til kontoret og chinos

BOSS Sienne ruskind penny loafer taupe

BOSS

Sienne Loafer Suede

1.599 kroner

SE HOS MR.DK →

Forestil dig manden, der møder op til morgenmødet i et jakkesæt, der sidder helt perfekt. Men alle kigger ned på hans sko. Ikke fordi de er prangende, men fordi de er helt rigtige. Sig hej til BOSS Sienne. En slank ruskindsloafer i taupe, der ser dyrere ud, end den er, og som passer til alt fra mørkeblå jakkesæt til beige chinos.

Profilen er markant slankere end Playboy Austin. Hvor Austin er den brede, chunky loafer med attitude, er Sienne dens modsætning: lavmælt, smal og med en underspillet sål. Det giver en silhuet, der ligner noget fra en italiensk modeuge, men heldigvis uden den italienske prisseddel.

Begrænsningen? Den smalle pasform. Hvis du har brede fødder, bliver det stramt. BOSS skærer generelt smalt, og denne model er ingen undtagelse. Prøv den i butikken, før du bestiller online med mindre du kender dine fødder godt nok. Og ruskind er, som vi var inde på med Loake Imperial, ikke særlig regnvejrsvenligt. Men til kontoret og sommeraftenerne? Der er den er spot on.

Københavnsk minimalisme i jordfarvet ruskind

Garment Project Miles penny loafer earth suede

GARMENT PROJECT

Miles Penny Loafer Earth Suede

1.500 kroner

SE HOS MAGASIN →

Garment Project er et dansk brand, der laver sko, som om de designer møbler. Rene linjer, ingen unødvendige detaljer, og materialer, der taler for sig selv. Miles Penny Loafer i “earth suede” er præcis, hvad navnet lover: en jordfarvet ruskindsloafer med en farve, der minder om vådt sand på en idyllisk strand i Nordsjælland. Den er smuk på en helt stille måde.

Foretrækker du den skandinaviske tilgang, hvor mindre er mere? Så er det her den. Hvor Playboy råber og Sebago hvisker om historie, siger Garment Project ingenting. Den lader læderet og snittet tale. Den fungerer med mørke jeans, linnedbukser og en overshirt om skuldrene og selvfølgelig et par solbriller i håret.

Begrænsningen? Den lyse sål viser slitage hurtigt. Efter et par måneders brug kan du se, at du har gået i dem. For nogen er det charmerende (og det er det), men for andre er det et irritationsmoment. Og 1.500 kroner for et relativt nyt dansk brand kræver tillid. Men kig på konstruktionen: det er solid ruskind, pæne syninger og en sål, der holder formen. Du betaler for designet, ikke for logoet.

Tassel loaferen der deler vandene (og det er meningen)

Dr. Martens Adrian tassel loafer butterscotch læder

DR. MARTENS

Adrian Ben Butterscotch Orleans

1.400 kroner

SE HOS MAGASIN →

Okay, lad os tale om elefanten i rummet. Ikke alle loafers behøver at se ud som noget fra en advokatfilm. Dr. Martens Adrian er en tassel loafer med den ikoniske gule søm, chunky AirWair-sål og et butterscotch-farvet læder, der ligner noget fra en gammel engelsk pub. Den er polariserende. Nogle mænd ser den og tænker “perfekt.” Andre tænker “aldrig i livet.” Begge reaktioner er korrekte.

Det her er loaferen til ham, der allerede ejer et par chelsea boots fra Dr. Martens og ved, hvad han går ind til. Indkøringsperioden er reel (planlagt 2-3 uger, før læderet giver sig). Men når den er gået til, sidder den som støbt. Tassels tilføjer en detalje, der løfter den fra standard til noget folk bemærker.

Begrænsningen? Vægten. Dr. Martens er ikke lette sko. Du mærker dem efter en lang dag, og de er ikke det naturlige valg til sommervarmen. Og den chunky sål passer ikke til alle outfits. Med et skarpt jakkesæt ser det forkert ud. Med jeans og en overshirt? Perfekt. Kend din kontekst.

Designerloaferen fra det brand du ikke vidste lavede sko

Mads Nørgaard Sharp Roman sort læder penny loafer

MADS NØRGAARD

Sharp Roman Loafer

2.200 kroner

SE HOS MAGASIN →

Mads Nørgaard laver sko? Ja. Og det er faktisk overraskende godt. Sharp Roman er en penny loafer i sort læder med en profil, der er slankere end det meste i denne guide. Snittet er rent og skarpt (deraf navnet), og den har den der københavnske minimalisme, som brandet er kendt for. Det er en sko, der ikke forsøger at imponere, men den gør det alligevel.

Sammenlignet med Sebago Classic Dan er den mere moderne i udtrykket. Sebago er heritage og tyngde. Mads Nørgaard er kontemporær lethed. Begge fungerer. Spørgsmålet er, om du foretrækker at dine loafers fortæller en historie eller bare passer ind.

Begrænsningen? Prisen! 2.200 kroner for Mads Nørgaard sko er i den høje ende, og brandet har ikke den samme track record inden for fodtøj som de har med stribede t-shirts. Du betaler delvist for at være tidligt ude. Det kan enten føles modigt eller risikabelt, afhængigt af dit temperament. Vælg dette par hvis du vil have noget dansk og anderledes, men drop det, hvis du er typen, der har brug for, at brandet har bevist deres værd.

Dansk kalvelæder ingen snakker om (endnu)

TGA by Ahler sort kalvelæder penny loafer

TGA BY AHLER

Loafer Sort Kalvelæder

1.200 kroner

SE HOS MAGASIN →

Her er den loafer, du sandsynligvis ikke kender. TGA by Ahler er et dansk brand, der laver sko i kalvelæder til priser, der burde være ulovlige. 1.200 kroner for en penny loafer i blødt, formbart kalvelæder. Det svarer til en efterhånden “billig” middag på en dansk restaurant. Og skoen holder markant længere end madet på tallerkenen.

Det er ikke en glamourøs sko. Den har ikke Playboys kulturelle status eller Loakes britiske arv. Men den har noget, som mange dyrere loafers mangler: ærligt håndværk til en ærlig pris. Læderet er blødt fra dag ét (ingen indkøringsperiode), og pasformen er generøs nok til, at de fleste mænd kan gå i dem fra dag 1. Jeg fremhævede samme brand i vores chelsea boots-guide, og det er ikke tilfældigt. De leverer.

Begrænsningen? Brandet er ikke en samtaleåbner. Ingen på kontoret spørger “er det TGA by Ahler?” Det er ikke en sko, der imponerer med sit navn. Men det er en sko, der imponerer med kvalitet, hvis nogen skulle kigge nærmere. Til ham, der køber sko med hovedet og ikke med hjertet? Her er det oplagte valg.

Loaferen der føles som en sneaker (men ser ud som en sko)

Lloyd STRIDE FLEX navy ruskind loafer

LLOYD

STRIDE FLEX Navy Suede

1.399 kroner

SE HOS MR.DK →

Lad mig gætte: du er interesseret i loafers, men du er bange for, at de gør ondt. Det er en fair bekymring. De fleste klassiske loafers har hårde såler, stive skafter og kræver uger af indkøring, før de sidder ordentligt. Lloyd STRIDE FLEX er svaret på den bekymring. Tysk ingeniørkunst har resulteret i en fleksibel sål, der bøjer med foden, og en indersål der føles mere som et par sneakers end en klassisk herresko.

Navy ruskind giver den et casual look, der fungerer fra kontor til weekend. Det er ikke den mest spændende loafer i denne guide (den ære går til Dr. Martens Adrian), men det er den mest behagelige. Og for mange mænd er komfort det afgørende argument.

Begrænsningen? Designet er… funktionelt. Det er smukt at sige, at den “lader kvaliteten tale”, men sandheden er, at Lloyd ikke får pulsen op. Det er en sko, du vælger, fordi den virker, ikke fordi den begejstrer. Hvis du vil have noget, der vækker opsigt, så kig opad i denne guide. Hvis du vil have noget, du glemmer, at du har på? Her er dine sko.

Dine første loafers koster under tusind kroner

Bianco BIAGREG sort polido penny loafer

BIANCO

BIAGREG Penny Loafer Polido

999,99 kroner

SE HOS MAGASIN →

Jeg ved godt, hvad du tænker. “Kan et par loafers til tusind kroner overhovedet være gode?” Ja. Bianco BIAGREG er den loafer, du køber, når du ikke er sikker på, om loafers overhovedet er noget for dig. Med sort poleret læder, klassisk penny-strap og en profil der hverken er for slank eller for chunky rammer du midten, og det er præcis det, en førstegangskøber har brug for.

Det er den eneste loafer i denne guide under tusind kroner, og den ser ikke billig ud. Læder-finishen giver et skinnende look, der minder om Playboy Austin (som koster 300 kroner mere). Forskellen mærkes i detaljerne: syningerne er lidt grovere, læderet er lidt tyndere, og sålen er limet i stedet for syet. Men til prisen? Det er svært at brokke sig.

Begrænsningen er holdbarheden. En limet sål holder ikke lige så længe som en syet. Forvent et par sæsoner, ikke et årti. Men det er præcis pointen: prøv loafer-stilen af til tusind kroner, find ud af om det er dig, og opgrader til Playboy eller TGA by Ahler, når du er klar. Det er den billigste måde at finde ud af, om din næste sko er en loafer.

Tre typer loafers (og hvilken der passer dig)

Alle loafers er slip-on sko uden snørebånd. Men derfra deler de sig i tre retninger, og du gør dig selv en tjeneste ved at vide, hvilken type du leder efter, før du åbner pungen.

Penny loafer. Den klassiske. Opkaldt efter den lille spalte over vristen, hvor amerikanske collegestuderende angiveligt puttede en penny i 1950’erne. Det er den mest alsidige type og den, de fleste mænd bør starte med. Den fungerer til alt fra bryllup til fredagsbar. 7 ud af 10 loafers i denne guide er penny loafers. Det er ikke tilfældigt.

Tassel loafer. Kender du de små kvaster, der hænger foran på skoen? Det er en tassel loafer. Den er mere dekorativ end penny-varianten og har en anelse mere personlighed. Dr. Martens Adrian i denne guide er den mest markante version, men tassel loafers fås i alt fra konservative til provokerende. Vælg denne, hvis du vil skille dig ud.

Horsebit loafer. Den med metalspændet over vristen. Populariseret af Gucci i 1953 og stadig den mest iøjnefaldende loafer-type. Playboy har en horsebit-model (Eagle til 1.500 kroner), men typen er ikke repræsenteret i vores top 10, fordi den kræver mere stilsikkerhed end de fleste mænd har. Hvis du ved, at du kan bære den? Do it! Ellers start med penny.

Læder eller ruskind?

Det afhænger af, hvor du bor, og hvad du skal bruge dem til.

Læder (polido, kalvelæder, kernelæder) tåler mere. Det kan pudses, det kan repareres, og det holder i dansk regnvejr uden at få en allergisk reaktion. Playboy Austin, Sebago Classic Dan og TGA by Ahler i denne guide er alle i læder, og de fungerer hele året. Hvis du kun køber én loafer, så køb læder.

Ruskind er smukkere. Der er ikke noget at diskutere. En navy ruskindsloafer med bar ankel en sommeraften ser bedre ud end stort set alle andre sko. Men ruskind kræver pleje. Spray dem med ruskindsspray hver anden uge, undgå vandpytter, og opbevar dem med skoblokke. Loake Imperial, BOSS Sienne og Garment Project Miles i denne guide er alle ruskind, og de er bedst fra maj til september.

Min regel: Ét par i læder til hverdagen. Ét par i ruskind til sommeren. Så er du dækket ind.

Det folk spørger om, før de køber loafers

Kan man gå i loafers uden sokker?

Ja. Og det bør du. I hvert fald om sommeren. Loafers med bar ankel og opsmøgede chinos er et af de stærkeste sommerlooks, du kan sammensætte. Men invester i usynlige sokker (no-show socks). De suger sved op, forhindrer gnavesår, og ingen kan se dem. Uden dem lugter dine loafers af omklædningsrum efter et par uger. Trust me.

Passer loafers til jakkesæt?

Absolut. Penny loafers i sort eller mørkebrunt læder er det klassiske valg til et jakkesæt. De fungerer til alt fra kontoret til bryllup. Den eneste undtagelse er meget formelle anledninger (sort slips, galla), hvor en klassisk oxford-sko stadig er det rigtige valg. Men til 95 procent af de situationer, en dansk mand befinder sig i? Loafers klarer det.

Hvad er forskellen på penny og tassel?

Penny loafers har en glat rem over vristen med en lille spalte (penny-strappen). Tassel loafers har kvaster, der hænger foran. Penny er mere alsidig og konservativ. Tassel er mere dekorativ og udtryksfuld. Hvis du er i tvivl, så vælg penny. Den klæder alle og passer til det meste.

Hvor meget bør en god loafer koste?

Mellem 1.000 og 2.500 kroner for en loafer, du kan gå i flere år. Under tusind kroner (som Bianco BIAGREG) er fint til at teste stilen. Over 2.500 kroner er premium-territorium, hvor du betaler for håndværk og materialer, der holder i mange år. Sweet spot? Omkring 1.200 til 1.500 kroner. Der får du ærlig kvalitet uden at overdrive.

Nå, men nu ved du det. Du ved, hvilken type loafer, der passer dig, du ved om du er til læder eller ruskind, og du har 10 konkrete bud at vælge imellem. Det eneste, der er tilbage, er at stoppe med at scrolle og bestille et par. Dine sneakers klarer sig fint et par dage uden dig.

Mine Favoritter

Joen Rude

Joen Rude

Joen er grundlægger og chefredaktør på Stay Classy. Han har brugt over et årti på at finpudse sin sans for herremode, livsstil og de detaljer, de fleste overser. Han tror på, at ægte stil handler mindre om trends og mere om at kende sig selv godt nok til at vælge rigtigt. Når han ikke skriver, tester han ure, rejser efter inspiration eller diskuterer snit og kvalitet med folk, der deler besættelsen.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Don't Miss

Rejser til Madeira: Den Ultimative Guide (Alt du Skal Vide)

Den komplette guide Indhold i denne guide 01 Hvorfor Madeira?

13 kasketter til mænd med stil

Her på Stay Classy er det ikke nogen hemmelighed, at vi