De fleste mister hår hver eneste dag uden at tænke nærmere over det, men på et tidspunkt kan man pludselig lægge mærke til, at der sidder flere hår i børsten end normalt, at tindingerne er blevet højere, eller at hovedbunden er blevet mere synlig gennem håret. Hårtab er meget almindeligt, men det betyder ikke, at der altid er den samme forklaring på, hvorfor håret bliver tyndere.
For nogle handler det først og fremmest om gener og alder, og for andre kan hårtabet være forbundet med sygdom, hormonelle forandringer, medicin eller en periode, hvor kroppen har været under pres. Derfor er det heller ikke altid nok bare at se på, hvor meget hår man taber. Det er mindst lige så relevant at se på, hvordan hårtabet udvikler sig.
Hvilke muligheder findes der mod hårtab?
Det giver bedst mening at tale om behandling, når man først har en idé om, hvad der ligger bag hårtabet. Ved nogle former er der nemlig ikke nødvendigvis brug for behandling. Hvis hårtabet eksempelvis skyldes en midlertidig belastning af kroppen, kan håret i mange tilfælde begynde at vokse normalt igen, når årsagen er væk.
Ved arveligt hårtab er situationen dog anderledes. Her udvikler hårtabet sig typisk langsomt, og der findes flere behandlinger mod hårtab, som kan være relevante afhængigt af blandt andet køn, alder og graden af hårtab.
Minoxidil er en af de bedst undersøgte behandlinger ved androgenetisk hårtab. Det kan hos nogle bremse hårtabet og stimulere en vis genvækst, men effekten varierer, og behandlingen skal som regel fortsætte kontinuerligt for at bevare resultatet.
For mænd kan Finasterid være en anden mulighed. Det virker ved at reducere omdannelsen af testosteron til dihydrotestosteron (DHT), som er med til at få genetisk følsomme hårsække til gradvist at blive mindre. Finasterid er veldokumenteret mod mandligt arveligt hårtab, men medicinen kan give bivirkninger og bør derfor vurderes sammen med en læge.
En anden mulighed er hårtransplantation, hvor hårsække flyttes fra et område af hovedbunden med tæt hårvækst til områder, hvor håret er blevet tyndere eller er forsvundet. Behandlingen kan være relevant for personer med permanent hårtab, og målet er at skabe en naturlig og varig hårvækst i de behandlede områder. Resultatet afhænger blandt andet af hårtabets omfang, kvaliteten af donorhåret og den konkrete metode, der anvendes.
Hårtab er ikke det samme som at fælde hår
Det er helt normalt at tabe hår i løbet af dagen. Ifølge undersøgelser mister man typisk omkring 50-100 hår om dagen, fordi håret hele tiden befinder sig på forskellige stadier i sin naturlige vækstcyklus. At finde nogle hår i badet eller på puden er derfor ikke i sig selv et tegn på, at man er ved at blive tyndhåret. Der bliver hele tiden opdaget nye ting omkring hårtab i håbet om at finde ud af, hvad man kan gøre ved det.
Noget andet er, når håret over tid bliver mindre tæt, hårgrænsen begynder at flytte sig, eller der opstår områder, hvor håret helt forsvinder. Så kan der være tale om alopeci, som er den medicinske betegnelse for hårtab.
Den mest udbredte form er androgenetisk alopeci, som også er kendt som arveligt hårtab. Det kan ramme både mænd og kvinder, og internationale undersøgelser peger på, at op mod 80 % af mænd og omkring halvdelen af kvinder kan opleve tilstanden i løbet af livet. Forekomsten stiger typisk med alderen, selvom tallene varierer mellem forskellige befolkningsgrupper og undersøgelser.
Hos mænd begynder det ofte med en vigende hårgrænse eller udtynding på issen. Hos kvinder ser man oftere, at håret langsomt bliver tyndere omkring skilningen og toppen af hovedet, mens den forreste hårgrænse som regel holder sig nogenlunde intakt. Genetik spiller også en stor rolle, men også hormoner og hårsækkenes følsomhed over for androgener er en del af forklaringen.
Stress, sygdom og genetik kan spille ind
Arvelighed er dog langt fra den eneste årsag til hårtab. En anden type er telogent effluvium, hvor flere hår end normalt på samme tid går over i hårets hvilefase. Det kan blandt andet ske efter høj feber, sygdom, en operation, et større vægttab eller en fødsel. Også perioder med betydelig fysisk eller psykisk belastning kan være en udløsende faktor.
Det lidt særlige ved denne form for hårtab er, at det ofte først bliver tydeligt et stykke tid efter det, der i første omgang satte processen i gang. Man kan altså opleve markant hårfældning flere måneder efter en sygdom eller anden belastning, selvom man for længst føler sig rask igen.
En helt anden situation ses ved alopecia areata, som er en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret angriber hårsækkene. Håret falder typisk af i tydeligt afgrænsede, glatte pletter, men forløbet kan være meget forskelligt. En større gennemgang af forskningsresultater har anslået, at omkring 2 % af mennesker vil opleve alopecia areata på et tidspunkt i livet.
Hårtab kan desuden hænge sammen med blandt andet medicin, hormonelle forandringer, mangel på visse næringsstoffer eller sygdomme i skjoldbruskkirtlen, som altså er godt at være opmærksom på. Derfor er det ikke nødvendigvis en god idé at gå ud fra, at tyndere hår automatisk skyldes arvelighed.
