LivsstilRejser

10 gode ting ved at holde ferie på Bali

gode grunde til at holde ferie på bali

Forleden kunne du læse om 10 dårlige ting ved at holde ferie på Bali. Sådan en artikel kan man naturligvis ikke tillade sig at lave uden også at omtale de gode ting. Derfor har jeg tænkt lidt over det gode ved Bali. Det er der kommet 10 eksempler ud af!

gode grunde til at holde ferie på bali

Den fantastiske solnedgang er en af de mange gode ting ved Bali!

Det er altid dejligt varmt

Ja, den er næsten for åbenlys, men for god ordens skyld synes jeg alligevel lige, at det skal slås fast. Der er nemlig altid dejligt varmt på Bali. Nogen synes måske det er forfærdeligt varmt, men hvis man er til sommer og sol, kommer man ikke til at brokke sig over klimaet. Uanset hvor meget det måtte regne eller hvor mørkt det måtte være, så kan man altid gå i bar overkrop og crocs.

Naturen er fantastisk smuk

Bali har en natur, der henleder tankerne til Jurassic Park. Det er heller ikke for sjov at Bali duellerer med Hawaii som jordklodens ypperste paradisø. Nu har jeg ikke været der, men jeg er sikker på, at naturen på Bali kan konkurrere med Hawaii’s.

Her er et par eksempler:

naturen på bali

Det krystalklare havvand mødes med de grønne klipper.

naturen på bali

En grøn slette med hundredvis af aber. Man kunne snildt forestille sig, at dinosaurusser har levet her.

naturen på bali

Et pænt vy over Bali’s jungle.

Det er behageligt billigt

Og når jeg siger behageligt, så mener jeg urimeligt billigt. I hvert fald når man sammenligner med danske standarder. Forlader man turisthelvedet i Kuta og eksempelvis drager mod Amed på østkysten, kan man fylde maven med et lækkert indonesisk måltid for 15-20 kroner. Insisterer du på en stor Bintang (620 ml) er prisen dog 40 kroner (uha da).

En taxatur fra den ene ende af øen til den anden koster cirka 300 kroner. Det er okay, for turen tager 3 timer, hvis trafikken ikke er al for slem. Man skal nemlig huske på, at chaufføren også skal hjem.

Priserne på hoteller og ferieboliger kan man heller ikke klage over, men man får nok mest for pengene ved at leje gennem AirBnB og lignende servicer.

Eksempelvis lejede vi en lækker villa for 309 kroner per nat. Villaen havde stor privat pool med havudsigt, moderne køkken, stue, tre soveværelser med badeværelse ensuite, hvoraf det vi valgte, havde en luksuriøs og totalt ugeneret udsigt ud over vandet. En udsigt der kan sammenlignes med den, vi kender fra The Hills i Los Angeles.

A photo posted by Stayclassydk (@stayclassydk) on

Du kan ALTID blive bragt fra A til B

Uanset hvor du befinder dig og hvor du skal du hen, kan du altid finde en chauffør. Altid. Samtlige balinesere er taxachauffører. Det er i hvert fald det indtryk man får. Det fungerer også udmærket, selvom man nemt kan være uheldig med chaufføren, men de fleste kan finde rundt, så bare man aftaler prisen på forhånd, kan det ikke gå helt galt.

Det indonesiske køkken er forbavsende godt

I forbindelse med de dårlige ting om Bali, nævnte jeg, at man ikke kan få meget andet end indonesisk mad. Det er også rigtigt nok, men omvendt må man også rose det indonesiske køkken, for det er altså forbavsende godt. Vi har spist på de mest snuskede gadekøkkener, der sikkert ikke alle har været lige hygiejniske, men maden har været glimrende. Det kan de altså finde ud af og laver man lidt research, er det muligt at finde et par ægte gourmetrestauranter, hvor den indonesiske gastronomi er på sit allerhøjeste.

Der er et væld af spændende oplevelser

Bali har meget at byde på. Egentligt er det op til en selv, hvor meget man gider opleve. Du kan bestige både Mount Agung (3142 m) og Mount Batur (1717 m), du kan river rafte ned af Agung River, du kan cykle fra Mount Batur hele vejen ned af bjerget uden at sparke til pedalerne, du kan få et kulturelt indblik i deres religion ved at se de store templer (dog bliver man ret hurtigt syg i hovedet af at se på templer, for de er over alt), du kan dykke og snorkle, lege med aber, kokkerere på balinesiske manerer, og tusind andre ting.

Fik jeg nævnt, at det er også er skide billigt?

Solnedgangen er blandt de smukkeste i verden

Når man besøger Bali, skal man næsten bo på den øens vestkyst som eksempelvis Bingin Beach eller Seminyak. Her kan man nemlig nyde en af jordens smukkeste solnedgange, hver aften omkring 18.30. Og man bliver aldrig træt af den. Når solen går ned, farves himlen lyserød af strålerne, hvilket tegner nogle til tider surrealistiske smukke naturbilleder. Denne himmel får man i øvrigt også glæde af, selvom man ikke befinder sig på vestkysten.

Der bliver altid gjort rent efter dig

På Bali elsker de at gøre rent. Det skulle man i hvert fald tro, for der bliver altid gjort rent efter en. Det hænger selvfølgelig sammen med, at arbejdskraften er uendelig billig, så når man har smidt 900 kroner for en overnatning i en villa, er der fra udlejers side også råd til en balinesisk rengøringskone.

Det er en meget behagelig amenity. Poolvand og hvide klinker sviner nemlig forfærdeligt meget! Og så er opvaskemaskiner heller ikke noget, de gør så meget i.

Du oplever den diametrale modsætning af Danmark

Indonesien er meget langt fra Danmark. Både geografisk, men så sandelig også kulturelt. Hernede køres der på scooter med tre små børn på ryggen, infrastrukturen er komisk elendig og reglerne er til at bøje, for der er ikke særligt mange regler her på øen.

Og det er lidt en befrielse. For en kort stund i hvert fald!

Man oplever nemlig en kultur, hvor frihed uden ansvar lever i bedste velgående. Folk gør præcis, hvad det passer dem, for der er ikke rigtigt nogle konsekvenser. Har skraldet hobet sig op i baggården? Så sætter man da bare ild til lortet. Det er nemlig rart for lungerne, når der indåndes smeltet plastik og konservesdåser.

Det er en sjov oplevelse at se den diametrale modsætning af det man er vant til, men det bringer mig også til næste punkt.

Du kommer til at sætte mere pris på den vestlige civilisation

Det gode ved at holde ferie på Bali er nemlig også, at man kommer til at sætte langt mere pris på, at man kommer fra en vestlig civilisation, hvor der er (relativt) styr på samfundet. Hvor man kan gå på gaden uden at samtlige taxaer dytter af en i desperation for at få penge i lommen. Hvor man kan tage en bil og komme fra A til B uden det tager fire fem gange så lang tid. Hvor der er ikke ligger lort over alt i rabatter og sidegader.

Glæden ved at komme tilbage til Danmark er dog kortvarig, for hurtigt slår det en, at vejret er pisse hamrende elendigt.

Og så længes man pludselig efter at komme tilbage igen!

Selvom Bali er et paradis at besøge på egen hånd, er der i øvrigt mange som rejser med dansktalende guides. Det gør turen mere bekvem, da man ikke begår en masse begynderfejl.

Det kan eksempelvis være at blive udnyttet af taxichauffører og overse de vigtigste attraktioner. Det kræver nemlig en del research, hvis man vil opleve det bedste Bali har at tilbyde.

Blandt andet tilbyder danske Toptours rejser til Bali med netop dansketalende guides. Det anbefales navnlig for det ældre segment at vælge denne type rejser, da det for dette handler om rendyrket afstressning og afslapning.

FØLGER DU STAY CLASSY VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden, hvor vi filmer alle vores oplevelser, som kan være alt fra fænomenale Airbnb’s vi bor i, uendeligt smuk natur, fornemme restaurantbesøg til eksotiske strande og i det hele taget alt dét, der har med det gode liv at gøre.

Hvis du kan lide videoen, må du meget gerne subscribe på YouTube.

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.

3 kommentarer

Leave a Response