For lidt tid siden var der en håndfuld lækre overgangsjakker oppe at vende i forbindelse med sæsonskiftet fra sommer til efterår. I alt var der 10, men jeg har fået et par henvendelser fra nogle læsere, som mener, at det simpelthen ikke var nok. Der skal endnu flere jakker til. Dette ønske måtte jeg naturligvis efterkomme. Resultatet er følgende 15 fede efterårsjakker til mænd. Udvalget er nogenlunde tilsvarende de ti overgangsjakker, men så længe de ikke er ens, går det nok. En efterårsjakke er nemlig bare en jakke. Der er ikke den store hokus pokus.

Personligt kan jeg bedst lide efterårsjakkerne, som er præget af de klassiske linjer og hvor der ikke sker alt for meget i forhold farverne. Dette lever alle modellerne ikke op til, men der skal også være noget for enhver smag, ikke sandt?

Klassisk mørkeblå efterårsjakke
fede efterårsjakker til mænd

Hugo Boss / 2195 / Find efterårsjakken her

Det er svært at konkurrere med en klassisk mørkeblå efterårsjakke som denne model fra Hugo Boss. Den er lige præcis i tråd med det jeg nævnte indledningsvist omkring de klassiske linjer. Navnligt den mørkeblå farve er i høj kurs her til efteråret. I det hele taget er mørkeblå en tidløs farve, der kan bruges til alle årets sæsoner.

Brun læderjakke med bomuldsdetaljer

fede efterårsjakker til mænd

Schott Made in USA / 10095 / Find efterårsjakken her

Der er altid læderjakker på menuen, når det handler om jakker. Læderjakker er nemlig cool. Ikke til alle, men til mange. Og så findes de i så helvedes mange fede modeller. Sådan en fed model kunne eksempelvis se ud som denne Schott læderjakke, der er komplementeret af plysset bomuld fra brystet og ned samt kraven rundt. Det kan godt være læderjakken er hamrende dyr, men jeg kan garantere dig, at du vil føle dig 3-4 gange mere iskold, når du har den på.

Stilren sort læderjakke

fede efterårsjakker til mænd

Gant / 15495 / Find efterårsjakken her

Gant er ikke specielt kendt for at lave læderjakker til mænd, men når de så gør, er det all-in. Her har vi nemlig at gøre med den absolutte top af luksuskvalitet. Det afspejler prisen selvfølgelig også, men du kan roligt regne med at forlade jordens overflade med denne jakke i knivskarp stand. Læderjakken er præget af et klassisk stilrent design i en eksklusiv matsort.

Fed blå efterårsjakke

fede efterårsjakker til mænd

Just Cavalli / 4195 / Find efterårsjakken her

Just Cavalli er just quality. Bevares prisen er også deroppe ad, men så kan hele din omgangskreds til gengæld også få lov at savle over dig, når du tilfreds kan gå rundt og flashe din nye efterårsjakke. En jakke som denne bør du dog ikke have på hver eneste dag. Det er lidt ligesom et par håndsyede sko. Variation er vigtigt. Det er synd at slide dem hurtigt ned. Det gør ikke noget at have et par billige alternativer.

Pæn blå efterårsjakke med hætte

fede efterårsjakker til mænd

Your Turn / 599 / Find efterårsjakken her

Your Turn laver ganske pæne produkter til ganske lave priser. Her er et af disse pæne produkter denne pæne blå efterårsjakke, der ovenikøbet kommer med en praktisk hætte. Og når jeg siger praktisk, mener jeg praktisk. Efteråret i Danmark har det nemlig med at være særdeles vådt.

Elegant blå efterårsjakke
fede efterårsjakker til mænd

Gant / 2395 / Find efterårsjakken her

Gant brillerer ikke kun med dyre læderjakker i serien af fede efterårsjakker til mænd. Næh, Gant har nemlig også denne elegante blå efterårsjakke med. Normalt ville jeg kalde det en quiltet efterårsjakke, men i modsætning til de velkendte modeller fra eksempelvis Ralph Lauren, er det quiltede mønster nemlig ikke dominerende. Uanset hvad er det korrekt at kalde jakken elegant.

Kongeblå dunjakke til efteråret

fede efterårsjakker til mænd

Pepe Jeans London / 1395 / Find efterårsjakken her

Pepe Jeans er snedkeren bag denne kongeblå dunjakke, som er af lidt alternativ støbning. I hvert fald når man kigger på de traditionelle dunjakker, men det er ganske positivt. Dunjakker har det nemlig med at være lidt for meget dunjakker, forstået på den måde, at de ofte er lige voluminøse nok. Denne model er en perfekt blanding af en almindelig og en dunjakke.

Sort quiltet læderjakke

fede efterårsjakker til mænd

Lagerfeld / 5995 / Find efterårsjakken her

Søreme om ikke der gemmer sig endnu flere læderjakker i posen. Her er det min personlige favorit. En sort quiltet læderjakke der på god gammeldags randrusiansk kan beskrives som værende vold’ fee’. Jeg er begejstret på samme niveau når en nyklækket konfirmand fra Randers bruger sine gavepenge på en god samling af flexfits og et håndfuld shoxs – gerne et sæt til alle ugens dage.

Sort læderjakke med quiltede mønstre

fede efterårsjakker til mænd

Serge Pariente / 2695 / Find efterårsjakken her

Den sidste læderjakke er fra franske Serge Pariente. Hvis modellen fra Lagerfeld var en tand for pebret, men du drømmer om en quiltet læderjakke har du et fornuftigt eksemplar her. I øvrigt er det en ret speciel læderjakke med sit quiltede design, der varierer i størrelse lige fra fronten til skuldrene og rundt.

Brun ruskindsjakke fra Wood Wood

fede efterårsjakker til mænd

Wood Wood / 2795 / Find efterårsjakken her

Nogen ville måske kalde det for en læderjakke, men jeg insisterer altså på at kalde det en skindjakke. Det er Wood Wood, som står bag denne brune sag. På mange måder kunne den godt ligne noget Henning Primdahl kunne gå rundt i, men såfremt du dropper klaphatten og røde Prince, skulle det være muligt at se præsentabel ud.

Eksklusiv grå efterårsjakke

fede efterårsjakker til mænd

Hugo Boss / 3795 / Find efterårsjakken her

Hugo Boss har alvorligt mange fede efterårsjakker til mænd på tapetet her i 2015. Her er det en eksklusiv hybrid mellem en almindelig jakke og en dunjakke. Nøjagtigt som den blå model fra Pepe Jeans. Nu kalder jeg den godt nok en efterårsjakke, men den kan ganske givet også bruges langt ind i vintersæsonen. Det burde den også til den pris.

Prisvenlig efterårsjakke i oliven

fede efterårsjakker til mænd

Kiomi / 499 / Find efterårsjakken her

Den billigste af de i alt 15 fede efterårsjakker til mænd er denne model fra Kiomi. Jakken har et diskret quiltet og i det hele taget et stilrent design. Som altid sørger den oliven farve for, at jakken fremstår dyr og eksklusiv. Gør det noget?

Mørkegrå efterårsjakke

fede efterårsjakker til mænd

Esprit / 1395 / Find efterårsjakken her

Godt nok er denne efterårsjakke mørkegrå, men jeg vil næsten hellere kalde den fancy grå. Det er nemlig et eller andet fancy over nuancen. Jakken fremstår super eksklusiv, hvilket de skinnende knapper bestemt heller ikke laver om på. Igen er det, det quiltede design som præger efterårsjakken. Det er da meget pænt, ikke?

Sort quiltet efterårsjakke

fede efterårsjakker til mænd

Napp Jeans / 1395 / Find efterårsjakken her

Her ved den fjortende jakke er det garanteret gået op for læseren, at det quiltede design er ret populært her til efteråret, for det er vel næsten halvdelen af jakkerne, som er quiltede?

Nå, men denne jakke er sort og enkel, hvor det quiltede design er ganske diskret. Hvis du vil have en lækker efterårsjakke, der er stilren og sort, bør du skrive dig op til denne her.

Enkel blå efterårsjakke

fede efterårsjakker til mænd

Chevignon / 1565 / Find efterårsjakken her

Vi slutter af nøjagtigt hvor vi startede. Nemlig med en lækker blå efterårsjakke præget af klassiske linjer. Chevignon er ikke overraskende af fransk oprindelse. Deres produkter henvender sig generelt til mænd i tyverne og trediverne, hvor den klassiske herremode pebres med innovation og nydelige detaljer. Prismæssigt er det heller ikke voldsomt billigt, men du kan så samtidig være stensikker på, at kvaliteten er uovertruffen.

LÆS NU:

33 fede sneakers til efteråret

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!