Denim Shorts til Mænd – 5 Par til Sommeren

I øjeblikket forsøger jeg at levere så mange artikler med sommerekvipering som muligt, da jeg ved det er nu, folk skal ud og handle ind til det gode vejr. I denne artikel er det fem par denim shorts til mænd, jeg har fundet frem. Jeg har tidligere givet udtryk for ikke altid at være største fan af denim, men ligesom jeans i denim er godkendt, mener jeg også denim shorts til mænd er tilforladeligt.

Der kan argumenteres for at denim shorts er et lidt ungdommeligt stykke beklædning, men såfremt man ikke vælger at komplementere dem med en sort Samsøe Samsøe t-shirt og et par blå converse, skulle det være muligt at se lidt voksen ud. Selv synes jeg et par brune håndsyede sko og en sommerskjorte ville være en genial sammensætning. Jeg har altid ment at en kombination af det formelle og uformelle er en glimrende måde at klaske et outfit sammen på. Det er lidt ligesom, når man indretter en bolig, hvor stilen er en kombination af det stilrene minimalistiske og det antikke sydengelske.

De fem par denim shorts til mænd er alle ganske almindelige og klassiske. Der er ikke nogen der prismæssigt skiller sig særligt ud, men kvaliteten er naturligvis og som altid på et højt niveau. De minder meget om hinanden, og det er nærmest kun stoffets vask, der udgør den reelle forskel, men det betyder nu også en del. Det vigtigste er, at du kan finde et par eller to til sommerens udskejelser.

Husk at denim shorts til mænd altid skal foldes op, så de ikke hænger helt nede ved knæskallerne. Jeg bruger altid fingerreglen 5-15 cm over knæskallerne. Dertil er det også vigtigt, at de ikke sidder alt for løst.

Guess Denim Shorts

denim shorts til mænd

Shorts fundet her til 599 kr

Guess er på få år gået fra at være et middelmådigt mærke til et stærkt brand. Både kvalitets- og designmæssigt har de oppet sig gevaldigt, og det har altså resulteret i, at de efterhånden laver rigtigt lækre produkter. Et par denim shorts til mænd som disse er meget klassiske, hvor stoffet er præget af en almindelig jeansvask.

Diesel Denim Shorts

denim shorts til mænd

Shorts fundet her til 999 kr

Diesel har i mange år været en solid leverandør af cowboybukser. De sidder som regel godt og kvaliteten sikrer en lang levetid. Desværre er det bare blevet sådan, at Diesel efterhånden ikke kan lave et par cowboybukser uden at lave skydehuller, slidmærker og lime bizarre nitter og remedier på. Det er ikke noget, jeg personligt er fan af, men dette par denim shorts fra Diesel formår altså at være helt stilrene med en lækker lys vask. Det er sådan Diesel burde lave bukser og shorts. Af de fem denim shorts til mænd er dette par det dyreste til 999 kr.

Lee denim shorts

denim shorts til mænd

Shorts fundet her til 499 kr

Tredje par denim shorts til mænd er fra Lee. Jeg har ikke gået i Lee bukser siden folkeskolen og måske gymnasiet, men jeg ved at det er god kvalitet og tidløst design. Der er jo heller ikke rigtigt noget at putte en finger på med dette par. Jo mere sådan et par bliver vasket desto lysere bliver de i øvrigt. Det kan jeg personligt godt lide, da alt for blå shorts i denim bliver for uskarpe.

Bench denim shorts

denim shorts til mænd

Shorts fundet her til 449 kr

Fra de lyse denim shorts slutter vi af med to mørke af slagsen. Et par mørke denim shorts til mænd udviser lidt mere råhed end et par lyse blå. Ikke desto mindre er sådan et par mørke denim shorts ganske nydelige. Designeren bag dette par er fra Bench, der er et engelsk varehus, der laver ret spraglet tøj. Dog kan man ikke klandre dette par for at være spraglede.

Benetton denim shorts

denim shorts til mænd

Shorts fundet her til 349 kr

Femte og sidste par er som lovet også mørke i vasken. Oven i hatten er det såmænd også det billigste par i serien af denim shorts til mænd med et prisskilt på blot 349 kr. Umiddelbart er det også de korteste shorts, hvilket jeg personligt finder appellerende, da man slipper for at folde dem op alt for mange gange. De fleste kender forhåbentligt Benetton, som er et italiensk modehus med efterhånden rigtigt mange år på bagen. De serverer generelt rigtigt gode varer, man plejer at blive glade for.

LÆS NU:

9 korte shorts i fede designs til mænd