En and har, så vidt legenden fortæller, ikke gjort Morten Bisp noget. Alligevel er det ofte den, der kommer i ovnen den 10. november. Gæssene sladrede. Anden fik hovedrollen ved bordet.
Forklaringen er ret jordnær. Den store og dyre gås passede til store husholdninger med råd til et festmåltid. Da flere flyttede til byerne, og familierne blev mindre, var anden et mere overkommeligt valg. Vi skiftede fuglen ud og beholdt aftenen.
Gæssene kunne ikke holde mund
Morten hed egentlig Martin og var biskop i Tours i 300-tallet. Morten er den gamle danske form af navnet. Folkekirken fortæller legenden om manden, der helst ville slippe for bispeembedet og derfor gemte sig i en gåsesti.
Det var et dårligt sted at søge diskretion. Gæssene skræppede, Martin blev fundet, og ifølge fortællingen måtte han tage imod embedet. I en version tog den nye biskop hævn ved at bestemme, at gæssene skulle slagtes og spises en gang om året.
En helgenlegende kan godt være en god historie uden at være et referat. Historiker Caroline Nyvang og folklorist Else Marie Kofod skriver i Lex’ gennemgang af Mortensaften, at historien om mortensgåsen først blev trykt på dansk i 1616.
En stor fugl til et mindre bord
Der er også en forklaring, som ikke kræver en hævngerrig biskop. November faldt sammen med gåseslagtningens højsæson, og gåsesteg hørte til efteråret. Det fremgår af opslaget om mortensgås i Gastronomisk Leksikon.
Men en gås fylder. Lex’ historikere beskriver, hvordan den længe var forbeholdt store og velstående husholdninger. Med urbaniseringen og den mindre kernefamilie blev den mange steder erstattet af en and. Folkekirken beskriver samme skifte fra den store, dyre gås til en mindre og billigere fugl.
Det er en ret sympatisk udvikling. Man holdt fast i festmiddagen, mens man ændrede det, der skulle til for at få den til at passe ind i livet. Traditionen overlevede, fordi nogen gjorde den mere praktisk.
Hvorfor den 10. og ikke den 11.?
Mortensdag er den 11. november, men middagen ligger aftenen før. Ifølge Nyvang og Kofod hænger det formentlig sammen med, at man i ældre europæiske bondesamfund regnede den nye dag fra solnedgang. Aftenen den 10. hørte dermed allerede til den næste dag.
I år falder Mortensaften tirsdag den 10. november. Det er en udmærket undskyldning for at gøre noget ud af en almindelig tirsdag. Også hvis det bliver en and, der må lægge krop til gæssenes dårlige situationsfornemmelse.
Du finder flere historier om det, vi spiser, i Mad & råvarer.
