Solbær, bergamot og mørk chokolade. Det er en ganske flot morgenmad, en kaffepose kan love med tre ord. Så hælder du op, tager en slurk og tænker: kaffe.
Det behøver ikke være en skuffelse. Smagsnoterne kan give et sprog for nuancer i kaffen, men posen behøver jo ikke være en eksamensseddel. At kunne genkende en bestemt beskrivelse og at nyde kaffen er to forskellige ting.
Et fælles sprog for noget, vi sanser forskelligt
World Coffee Research stiller et sensorisk leksikon til rådighed med 110 egenskaber inden for smag, aroma og tekstur. Til egenskaberne hører referencer, der skal gøre det muligt at bedømme deres intensitet. Leksikonet blev udarbejdet på Kansas State Universitys Sensory Analysis Center.
Her har ordene en faglig opgave. Hvis to mennesker skal beskrive den samme kaffe, hjælper det at have noget mere præcist at arbejde med end god, dårlig og lidt mærkelig. Referencerne gør det lettere at tale om den egenskab, man prøver at udpege.
En smagsnote som solbær er ikke i sig selv en ingrediensliste. Risteriet Counter Culture forklarer for eksempel, at de ikke tilsætter aroma til deres kaffe, selv om poserne beskriver smag af frugt eller chokolade. Vil du vide, hvad en bestemt kaffe indeholder, og hvordan den er forarbejdet, skal du læse producentens oplysninger om netop den kaffe. Smagsnoten fortæller heller ikke, at du nødvendigvis vil sidde med en tydelig fornemmelse af frugten ved første slurk. Nogle noter er mere diskrete end andre.
De få ord på posen er også et udvalg. Hos Counter Culture smager flere medarbejdere kaffen og skriver deres beskrivelser ned; de ord, der går igen flest gange, ender ofte på posen. Det er en kort fælles beskrivelse. Du behøver ikke få præcis den samme liste ud af din kop.
Blomster kan være dejlige. Eller minde om sæbe.
Specialty Coffee Association skelner i sit Coffee Value Assessment mellem en beskrivende vurdering og en vurdering af, hvor godt kaffen falder i ens smag. Den første forsøger at beskrive egenskaberne; den anden handler om præferencen.
Foreningen bruger i sin forklaring af den sidste del et nyttigt eksempel: En blomstret karakter kan opleves som frisk og tiltalende af én person, mens en anden forbinder den med sæbe. De kan være enige om, hvad der findes i koppen, og stadig være helt uenige om, hvorvidt det er rart.
Det er en befriende forskel at tage med hjem. Du kan godt blive dygtigere til at beskrive en kaffe og samtidig opdage, at du hellere vil drikke en anden. Der er ingen grund til at øve sig i at elske en bestemt note, alene fordi den lyder dyr.
Det gælder også, hvis du har gjort dig umage med din pour over-kaffe. En omhyggelig brygning forpligter dig ikke til at kunne smage bergamot.
Prøv at læse posen bagefter
Hvis smagsnoterne fylder mere end fornøjelsen, ville jeg vende rækkefølgen om. Lad posen stå med bagsiden til, og begynd med det, du rent faktisk lægger mærke til. Er kaffen let eller fyldig? Føles den behagelig i munden? Er der noget, du har lyst til at tage en slurk mere af?
Skriv eventuelt et par almindelige ord ned. De behøver ikke kunne trykkes på en pose. Læs så beskrivelsen og se, om den hjælper dig med at sætte navn på noget, du allerede har bemærket. Hvis ordet solbær hjælper, så behold det. Ellers kan dine egne ord være rigeligt.
Du må gerne ende med, at kaffen er rund, rar og præcis det, du havde lyst til. Selv på en morgen, hvor solbærrene ikke møder op.
