Ismaskinen er Sommerens Mest Luksuriøse Unødvendighed

Amalie Rohde WillumsenChefredaktørens Højre Hånd

En ismaskine er en af de ting, man køber med en ret smuk løgn i hovedet.

Man ser for sig, at sommeren bliver lidt mere italiensk. At der altid står pistacieis i fryseren. At gæsterne pludselig får hjemmelavet gelato efter middagen, og at man selv bliver den type menneske, der lige har lavet en vaniljebase tidligere på dagen. Roligt. Uanstrengt. Lidt irriterende lækkert.

Virkeligheden er mere blandet.

For en ismaskine kan godt være vidunderlig. Den kan gøre jordbær fra markedet, mørk chokolade, fløde, yoghurt, citron og en sjat tålmodighed til noget, der føles meget dyrere end det er. Den kan også blive endnu en stor maskine, der står ved siden af blenderen, bag røremaskinen og foran den der lille idé om, at du burde rydde mere op i køkkenet.

Det er derfor, spørgsmålet ikke kun er hvilken ismaskine der er bedst. Spørgsmålet er, om du skal have en kompressormaskine, en fryseskål, en KitchenAid-tilføjelse, en lille dessertmaskine eller en Ninja CREAMi, som alle taler om, men som egentlig løser en anden opgave.

Min kæreste ville kalde ismaskinen en unødvendighed. Han ville have ret. Men der findes unødvendigheder, der gør et hjem mere levende. En god pizzasten er også unødvendig, indtil fredag aften dufter af tomat, mel og brændt kant. Det samme gælder ismaskinen, hvis du vælger den rigtige type.

Hvad en ismaskine faktisk gør

En klassisk ismaskine fryser ikke bare en sød masse. Den køler og rører samtidig. CHOICE beskriver mekanikken ret præcist: en roterende palet holder basen i bevægelse, skraber siderne og hjælper med at undgå store iskrystaller. Jo mindre krystallerne bliver, desto glattere føles isen.

Det er den del, mange undervurderer. Is handler ikke kun om smag. Det handler om tekstur. En god vaniljeis med forkert tekstur føles som en fejl. En simpel jordbæris med rigtig tekstur kan føles som sommer på porcelæn.

Der er groft sagt tre spor.

Kompressormaskinen køler selv. Den er dyrere, tungere og fylder mere, men den er klar, når du er klar. CHOICE peger netop på, at kompressormodeller er bekvemme, fordi de ikke kræver frysning af skål på forhånd, og fordi de kan lave flere portioner efter hinanden. Til gengæld koster bekvemmeligheden både penge og bordplads.

Fryseskålen er billigere og lettere. Den kræver, at skålen er frossen først, og det betyder planlægning. Ikke romantisk planlægning. Fryser-Tetris. Den slags hvor man står med en stor rund skål og forsøger at flytte ærter, isterninger og en pakke hakket oksekød som om fryseren var et lille skakbræt.

Ninja CREAMi er noget andet. Den fryser ikke basen, mens den rører. Den tager en base, der allerede er frossen, og bearbejder den. Ninja skriver selv, at basen skal fryses i mindst 24 timer for det bedste resultat. Det gør den interessant, men ikke spontan.

Her er de ismaskiner, jeg ville kigge på først.

Sage BCI600 The Smart Scoop

Sage BCI600 er den ismaskine, der føles mest som et rigtigt køkkenapparat og mindst som et sommerindfald.

Den koster 3.499 kr. hos KitchenOne ved produktionstjek, har selvstændig kompressor, 12 autoprogrammer, hold-kold-funktion, 1 liter kapacitet og en krop i rustfrit stål. Den vejer 14,5 kilo, så det er ikke en maskine, man nonchalant flytter frem og tilbage fra et højt skab.

Det er også lidt af pointen. Sage er til dig, der gerne vil have is som et rigtigt ritual. Ikke bare en maskine til børnefødselsdagen. Den passer bedst i et køkken, hvor en espressomaskine, en tung pande og en god knivsliber allerede har fået lov at fylde, fordi de bliver brugt.

Bagsiden er prisen og størrelsen. 1 liter kapacitet er fint til et mindre selskab, men det er ikke en festmaskine. Og 3.499 kr. er mange penge for en maskine, der trods alt laver dessert. Jeg ville kun vælge den, hvis du kan se dig selv lave is flere gange i løbet af sommeren, ikke bare den ene aften hvor tanken føles romantisk.

Men hvis du faktisk vil bruge den, er Sage den mest overbevisende luksus i feltet.

Wilfa ICMS-C15

Wilfa er den ismaskine, jeg ville anbefale til flest.

Den koster 1.899 kr. ved produktionstjek, har 1,5 liter kapacitet, kompressor, LCD-display, digital timer, hold-kold-funktion og 5 års garanti. KitchenOne angiver også rustfrit stål, 150 watt og en vægt på 12,3 kilo.

Det er ikke den mest poetiske sætning i verden. Men den er vigtig. For Wilfa rammer det sted, hvor ismaskinen stadig føles som luksus, men ikke som en beslutning, der skal forsvares over for alle, der åbner netbanken.

Den laver ikke Sage-følelsen. Den har ikke samme lille aura af baristakøkken og blankt stålritual. Til gengæld får du kompressor, mere kapacitet end Sage og en pris, der gør den lettere at anbefale som første rigtige ismaskine.

Jeg ville vælge Wilfa, hvis du ved, at fryseskål bliver for bøvlet, men stadig ikke har lyst til at betale for den dyreste maskine. Det er det modne kompromis. Og i et køkken er modne kompromiser ofte dem, man faktisk bliver gladest for.

Caso IceGourmet

Caso IceGourmet er mere praktiker end charmør.

Den koster 1.999 kr. ved produktionstjek og har 2 liter kapacitet, kompressorkøling, fire fuldautomatiske programmer og en angivet nedkøling til minus 35 grader. KitchenOne skriver også, at den kan lave is på omkring 60 minutter og yoghurt på 5-8 timer.

Det gør den interessant, hvis du tænker mere i mængde end i objekt. 2 liter er en anden type løfte end Sages 1 liter. Det er desserten til gæster, børn, naboer, svigerfamilie eller den slags sommermiddag, hvor nogen altid lige tager en ekstra kugle, mens de siger, at de egentlig er mætte.

Jeg synes ikke, den er lige så æstetisk sikker som Sage eller lige så ren i sin prisfornuft som Wilfa. Den er mere maskine. Mere funktion. Men hvis du vil have kapacitet, kompressor og lidt yoghurtbonus, er den svær at ignorere.

Den er især til dig, der ikke bliver irriteret over store apparater. Den slags mand findes. Han har typisk også en sous vide, en vakuumpakker og en oprigtig mening om pizzadej.

KitchenAid 5KSMICM

KitchenAid-tilbehøret er enten genialt eller helt ligegyldigt. Det afhænger af, om du allerede har røremaskinen.

Den koster 1.399 kr. ved produktionstjek og er en isskål til KitchenAid, ikke en selvstændig kompressormaskine. KitchenOne angiver 1,9 liter kapacitet, plast og aluminium, 2 års garanti og en vægt på 2,9 kilo. Produktsiden beskriver is eller sorbet på under 30 minutter, når opsætningen er klar.

Det smukke ved den er, at den ikke kræver endnu en motorbase. Hvis din KitchenAid allerede står fremme, giver det meget mere mening at udvide den end at invitere et nyt apparat ind på bordet.

Men det er stadig fryseskålens logik. Den store skål skal have plads i fryseren, og du skal tænke frem. Det er ikke maskinen til dig, der spontant får lyst til pistacieis efter aftensmaden. Det er maskinen til dig, der kan finde glæde i at beslutte desserten dagen før.

Jeg ville kun købe den, hvis KitchenAid allerede er en fast del af dit køkken. Som isoleret ismaskine giver den ingen mening. Som tilbehør til et apparat du elsker, kan den være en elegant måde at få mere ud af det, du allerede ejer.

Cuisinart Solo Scoops

Cuisinart Solo Scoops er næsten komisk beskeden ved siden af de store kompressormaskiner.

Den koster 379 kr. ved produktionstjek, og KitchenOne beskriver den som en lille ismaskine, der kan lave op til 8 skefulde på omkring 25 minutter, når skålen har været i fryseren natten over. Siden nævner også frozen yoghurt, gelato og sorbet samt 3 års garanti.

Det er ikke en maskine til store middage. Det er ikke maskinen, der gør dig til dessertperson i vennegruppen. Det er en lille sommerindrømmelse.

Og den slags kan jeg godt lide, når det er ærligt. Hvis du bare vil lave små portioner, teste om hjemmelavet is overhovedet passer ind i dit liv og undgå at bruge to tusind kroner på en kompressor, er Cuisinart en rolig vej ind.

Begrænsningen er tydelig: små mængder, fryseskål og mindre pondus. Den skal ikke sælges som en skjult premiummaskine. Den er en lille maskine til små øjeblikke. Det er faktisk ret sympatisk.

Ninja CREAMi Deluxe

Ninja CREAMi Deluxe er grunden til, at mange overhovedet kigger på ismaskiner igen.

Den koster 1.299 kr. ved produktionstjek, og KitchenOne angiver 10 programmer til blandt andet klassisk is, sorbet, light-is, gelato, milkshake, frozen yoghurt, frappé, frozen drink og slushie. Det lyder som en hel dessertbar presset ned i én maskine.

Men den skal forstås rigtigt. CREAMi er ikke en klassisk ismaskine, der køler og rører en flydende base. Den arbejder med en base, du allerede har frosset. Ninja skriver i sin egen support, at basen skal fryses i mindst 24 timer, ellers risikerer resultatet at blive for blødt og flydende.

Det gør den mindre spontan, end den ser ud på TikTok. Til gengæld gør det den stærk til folk, der gerne vil forberede flere bøtter, lege med protein-is, yoghurtbaser, slushie og særlige ingredienser. Den er mere et system end en ismaskine.

Jeg ville vælge Ninja, hvis du ved, at du får glæde af frosne baser i fryseren. Hvis du derimod drømmer om at hælde en vaniljebase i en maskine og servere is samme aften, er Wilfa, Caso eller Sage mere ærlige valg.

Hvilken ismaskine ville jeg selv vælge?

Hvis jeg havde plads og vidste, at is skulle være en fast sommerting, ville jeg vælge Sage.

Den er dyr, ja. Men den har den ro, et luksusapparat skal have. Den føles som en beslutning, ikke et eksperiment. Det er den maskine, der bedst passer til idéen om hjemmelavet is som et lille ritual efter middag: mørk chokolade, espresso, jordbær, pistacie, citron, et glas dessertvin og en gæst, der siger, at han kun skal have lidt.

Hvis jeg skulle være mere fornuftig, ville jeg vælge Wilfa. Den er tættere på det rigtige køb for de fleste, fordi den giver kompressor og kapacitet uden at prisen bliver helt så teatralsk.

Hvis jeg allerede havde en KitchenAid på bordet, ville jeg overveje KitchenAid-skålen. Hvis jeg bare ville prøve konceptet, ville jeg købe Cuisinart og acceptere, at det er en lille maskine til små portioner. Og hvis jeg var i Ninja-humør, ville jeg være meget ærlig med mig selv: CREAMi er ikke spontan sommergelato. Det er forberedte bøtter og frosne baser.

Det er måske den egentlige test.

Vil du lave is, når lysten rammer, skal du kigge mod kompressor. Vil du bruge færre penge, skal du acceptere fryseskålen. Vil du nørde med frosne baser, er Ninja sjov. Og hvis du bare vil have én magisk sommeraften om året, så køb god is hos en rigtig isbar og brug pengene på ordentlige glas, en god espresso eller en middag, hvor ingen skal vaske endnu en maskine op bagefter.

Ismaskinen er sommerens mest luksuriøse unødvendighed. Den skal ikke forsvares som praktisk. Den skal bare vælges med åbne øjne.