Sommer, sol og duften af nye sko er en udmærket kombination til opnå et stadie af eufori. I hvert fald i min hjerne. Endnu engang er der sko på menuen, men det gør jo ikke noget, for vi bliver aldrig helt mætte.

Vejret er ikke just til sommersko endnu, men vi kan godt blive enige om, at der ikke går længe. Ikke? Uanset hvad skal vi i dag kigge på 11 fede sko til sommeren og som vanligt er hverken kvalitet eller design ikke til at tage fejl af. Udvalget er et mikstur af sommerlige farver, lette materialer og lækre linjer. Så kan sommeren næsten kun blive en delikatesse.

Stilrene orange loafers

fede sko til sommeren herre

Lloyd / 1495 / Find skoen her

En sommer uden loafers er som champagne uden champagneglas. Følelsen er bare ikke helt rigtig, vel? Lloyd har netop lanceret dette par stilrene loafers i orange. Det har de klaret meget godt, hvis jeg selv skal give en hurtig vurdering. Designet er enkelt og sjældent set minimalistisk, hvor det blot er et par syninger, der afbryder. Den sprøde farve kunne nemt agere partner med et par hvide shorts og en afslappet t-shirt.

Røde Nike SB kondisko

fede sko til sommeren herre

Nike SB / 799 / Find skoen her

Kondisko er ikke længere forbeholdt den svedende motionist. Næh, nu er den såmænd også blevet et fashionabelt ikon på casual classiness om fødderne. Dette har Nike i hvert fald lykkedes med og med god grund. Designet er slick, smooth og den diametrale modsætning til den klodsethed kondisko ofte repræsenterer.

Hvide sejlersko

fede sko til sommeren herre

Sebago 1095 / Find skoen her

Sejlersko er tidløs elegance og synonymt med klassisk herremode. Derudover er sejlersko også ensbetydende med sommer og sol, hvorfor netop sådan et par hvide sejlersko udmærker sig positivt i forlængelse heraf. Sebago har i øvrigt et godt renommé, hvad angår kvalitetslækre sejlersko. Sebago kan snildt sammenlignes og konkurrere med klassiske Sperry Top-Sider.

Blomstrede sommersko fra Ralph Lauren

fede sko til sommeren herre

Polo Ralph Lauren 699 / Find skoen her

Ralph Laurens sko til sommeren er altid en ideel løsning. Hvad med sådan et par blomstrede sommersko? Designet skriger af sommer og så er de samtidig også behagelige at have på. Hvis du vælger sådan et par kunne du være fræk og kombinere det med en mønstret skjorte. Det er overskudsagtigt og en smule i overkanten, men who cares?

Michalsky sneakers i cognac

fede sko til sommeren herre

Michalsky / 3095 / Find skoen her

Michalsky står bag sommerskoenes dyreste par med denne eksklusive sneaker i cognac. Kvaliteten er impeccable og så synes jeg faktisk at det er et lækkert design. Muligvis bliver skoen lidt for varmen, når temperaturen overstiger de 22 grader, men så kan du hoppe i dem hen på aftenen, når alkoholen flyder som vin i Versailles.

Brune sommersko med mønster

fede sko til sommeren herre

Timberland / 699 / Find skoen her

Skosnedkeren Timberland står bag dette brune par sommersko med et palmemønster eller i hvert fald, hvad der minder om. Til sommervarmet er netop dette par et ideelt valg til herren, der gerne vil have en sommersko, der adskiller sig fra mængden.

Billige blomstrede sko

fede sko til sommeren herre

Your Turn / 179 / Find skoen her

Artiklens klart mest prisvenlige model er dette par billige blomstrede sko fra Your Turn. Jeg har ikke erfaring med dette modehus, men det skulle være sammenligneligt med H&M, bortset fra at de laver noget mere spændende ekvipering til mænd. Det sommerlige design gør dem glimrende som en køb-og-smid-væk-sko, der lige kan klare 4-5 måneders glade dage.

Blå Ralph Lauren sommersko

fede sko til sommeren herre

Polo Ralph Lauren 699 / Find skoen her

Blandt mine personlige favoritter er denne blå Ralph Lauren sommersko. Den blå farve bliver ikke mere delikat, samtidig med at den hvide sål og orange logo fuldender, hvad der er en eksklusiv sommersko til en lav pris.

Buttero loafers med flet

fede sko til sommeren herre

Buttero / 1695 / Find skoen her

Hvis du er i tvivl om, hvad Buttero er for et modehus, kan jeg oplyse dig om, at de repræsenterer primo kvalitet og innovativt design fra de italienske breddegrader. Produkterne er håndlavet, hvilket automatisk vidner om herom. Selve parret er efter min mening et lækkert alternativ de klassiske loafers, jeg plejer at gå i. Derudover er navnligt fletningerne, der 0mfavner det meste af skoen en elegant detalje.

Enkle hvide sneakers

fede sko til sommeren herre

Selected Homme / 399 / Find skoen her

Vil du bare gerne have et par helt almindelige pæne hvide sommersko, der er til at betale, bør du kunne stille dig tilfreds med dette par fra Selected Homme. De holder formentligt en sommer eller to, men så kan du godt begynde at kigge efter nye. Og i øvrigt, hvem gider gå i de samme sko sommer efter sommer? Ikke mig.

Spraglede grønne sneakers

fede sko til sommeren herre

Vans / 649 / Find skoen her

Normalt er jeg ikke den store tilhænger af Vans sko, men jeg faldt for engang skyld for et af deres par. Det var selvfølgeligt det sommerlige element med det spraglede grønne tekstil, der danner skoen. Jeg kunne godt forestille mig at holde picnic i Kongens Have eller nyde en kold øl på Gråbrødretorv i sådan et par, når temperaturen viser 27 grader og solen kærtegner huden med en silky smooth tan.

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!