Bambus tøj til mænd – Kashmir til en brøkdel af prisen

Har du nogensinde ejet en beklædningsgenstand i bambus?

I så fald ved du, at det er noget af det lækreste, man kan få fingrene i – eller rettere sagt, kroppen!

Har du derimod endnu ikke har prøvet bambus tøj, har du en hel del til gode.

Det er nemlig ikke for sjov, at flere og flere mennesker foretrækker at være iklædt bambus tøj.

Herhjemme i Danmark har vi været med på bølgen et godt stykke tid, men bambus har endnu til gode at slå bomuld af pinden, hvilket, efter min mening, blot er et spørgsmål om tid.

Vi elsker nemlig de mange egenskaber, bambus tøj har. For i modsætning til den robuste og hårde plante er tøj i bambus helt enormt blødt. Vi snakker kashmirblødt, men uden at koste en arm og et ben.

Nogle eksperter mener sågar, at bambus kan måle sig med silke, når det kommer til komfort. Og det er jeg ikke uenig i.

Ud over at det slidstærke bambus er blødt og behageligt mod huden, er det også energivenligt, hvilket spiller en vigtig rolle i disse tider. Men det kan mere end at være blødt og godt mod jordkloden.

Det er nemlig bevist, at bambus har samme egenskaber som uld, når det kommer til den antibakterielle funktion, som både bekæmper bakterier og forhindrer lugte i at sætte sig i tøjet.

Når man ved, hvordan en bambus ser ud og føles, kan det virke ret besynderligt, at man skulle kunne fremstille et stykke stof af planten, men faktisk er det ret simpelt.

Bambus nedbrydes, ligesom genbrugsmaterialer, til små fibre, som sammensættes i lange tråde og væves til et stykke stof.

Det forholder sig endda således, at denne metode er betydelig mere bæredygtig og ressourcebesparende end andre øko-bevidste stoffer som eksempelvist økologisk bomuld.

Hvis du, ligesom jeg, har en basisgarderobe med flere minimalistiske items, kan du prise dig lykkelig med, at der findes flere dedikerede forhandlere af bambus tøj.

For mig er det nemlig den del af garderoben, hvor bambus tøj udmærker sig bedst. Her taler vi blandt andet bambus t-shirts, bambus underbukser og bambus strømper.

Min lokale bambus-pusher hedder noget så ligetil som Bambustøj.dk, og således skulle der ikke herske nogen tvivl om, hvad deres fokus består i.

Deres fokus er at forsyne både mænd og kvinder med bambus tøj af høj kvalitet, hvor udvalget tæller velkendte og kvalitetsbevidste brands som blandt andre JBS, Lindbergh og Resteröds.

Følgende samling af bambus tøj er de essentials, der gør sig gældende i min personlige garderobe.

Ultrablød hvid t-shirt af bambus

bambus tøj

JBS OF DENMARK / 250,- / HOP TIL SHOP →

Jeg går i hvide t-shirt næsten hver dag, og derfor er det også afsindigt vigtigt, at de er lækre at have på. Og ikke overraskende er sådan en bambus t-shirt behagelig at have på.

Særligt på varme dage her i Portugal, hvor jeg bor, er det min go to t-shirt, hvad end den skal være hvid, grå eller blå.

Bambus t-shirts er gode til at regulere kropstemperaturen, hvilket betyder, at de også tjener et formål på de koldere dage, hvor kroppen varmes af bambusstoffet.

T-shirten har et godt fit til den almene herre og sidder til, de rigtige steder. Den har en elegant udskæring, som gavner mænd, der foretrækker et casual outfit.

Bløde bambusstrømper

bambus tøj

JBS OF DENMARK / 39,- / HOP TIL SHOP →

Nu ved jeg ikke, hvilken type mand du er, men hvis du, ligesom jeg, kan blive begejstret over et par lækre sneakers, ved du også, at fødderne kan have lidt svært ved at ånde i dem, på de varme sommerdage.

Til disse dage er bambusstrømper – ikke overraskende – geniale, netop som følge af de allerede nævnte årsager. Grundlæggende, er bambus lidt af et mirakelstof.

Denne korte model er i øvrigt genial, fordi den er lang nok til, at du ikke får vabler i dine sneakers samtidig med, at de er svære at få øje på, når du har fødderne plantet i skoene.

Der er nemlig én regel, der altid gælder: “Strømper skal ikke ses – de skal bæres”.

Behagelige sweatpants af bambus

bambustøj

JBS OF DENMARK / 500,- / HOP TIL SHOP →

Det meste af mit arbejde foregår foran computeren hjemme i min lejlighed. Og det betyder, at jeg ikke er underlagt en formel dresscode med ubehagelige chinos og stram skjorte. For mig handler det om at have så behageligt tøj på som muligt.

Og til det formål har jeg valgt et par hamrende bløde sweatpants, som helt seriøst har en positivt effekt på min daglige produktivitet.

Jeg har tracksuits i materialer fra velour til nylon og bomuld, men mine sweatpants i bambus står solidt fast på øverste podie, hvad angår komfort.

De er så vilde at have på, det kan sammenlignes med at være iført et par bukser lavet af en lille blød kanin, men mindre brutalt end det lyder.

De kan i øvrigt sagtens styles, således de kan bruges uden for hjemmet også.

Sammensæt dem fx med en almindelig hvid t-shirt, nogle hvide sneakers og et par fede accessories i form af herreur og solbriller.

Luksuriøse bambus underbukser

bambus tøj

Lindbergh / 300,- / HOP TIL SHOP →

Okay, der hersker vel ingen tvivl om, at vi mænd skal passe godt på vores kronjuveler. Det betyder også, at de skal have luft, støtte og konstant velbehag.

Hvis du spurgte mig for et år siden, ville jeg sige, at et par underbukser bare er et par underbukser, men jeg er sidenhen blevet klogere.

Jeg har købt flere forskellige modeller af underbukser i bambus og alle er monsterbehagelige at have på. Alligevel er der én model jeg hele tiden vender tilbage til, og det er denne fra Lindbergh.

De er bløde og sidder pikkegodt – bogstaveligt talt!

To bambus or not bambus?

Ja, det er efter min mening et retorisk spørgsmål. Der er nemlig kun fordele ved bambus tøj.

Bambus er fra naturens side høj kvalitet. Det er prisvenligt. Behageligt på et niveau, hvor silke og kashmir får kamp til stregen.

Med andre ord: Once you bambus, you never go back