Står du og skal til flytte hjemmefra, har du lovet kæresten at sætte et par hylder op eller er du bare i tvivl, om du har, hvad du behøver i din værktøjskasse?

Hvis svaret er ja til et af de forgående spørgsmål, skulle du tage at læse med her. Her finder du nemlig en nem og overskuelig oversigt over, hvad der er vigtigt at have i værktøjskassen.

Som med så mange andre ting går pris og kvalitet hånd i hånd, når vi taler om værktøj. Køber du generelt værktøj for billigt, har det i de fleste tilfælde en kort levetid.

Men hvad skal du så købe?

Vi har her lavet en guide, som bygger på høj kvalitet, så du ikke behøver at gå i byggemarkedet hver gang, der skal bankes et søm i væggen.

Et fuldendt sæt af skruetrækkere fra Wera

Wera / 548 / Gå til shop

Skruetrækkeren er det måske mest basale værktøj, som alle naturligvis kender til. Et værktøj alle kommer til at skulle bruge mange gange gennem livet.

I dette sæt finder du stort set alle de typer skruetrækkere, som du får brug for. Wera er kendt for sin gode kvalitet og efter min egen mening et fantastik greb.

Du får i sættet isolerede skruetrækkere, som kan anvendes til arbejde med strøm.

Torx skruetrækkere er også at finde i sættet, som bla. kan bruges, hvis du skal samle et skab fra IKEA, men ikke orker det der uduelige værktøj, der gerne følger med skabet.

Herudover er der selvfølgelig også et stort udvalg af flade- og stjerneskruetrækkere.

Kort fortalt får du her et sæt, som indeholder mere eller mindre alle de typer af skruetrækkere, som du behøver som privatperson.

Stabilt vaterpas fra Hultafors

Hultafors / 315 / Gå til shop

Du kender det nok. Billedet skal op på væggen, og det skal gerne hænge lige. Og netop her kommer dit vaterpas ind i billedet.

Vaterpasset har den egenskab, at det kan vise dig, hvornår noget er i vater, altså om det er helt vandret eller lodret.

Hultafors vaterpasset er et godt eksempel på et solidt vaterpas, som du kan have hele livet.

Hultafors tommelstok til præcision

Hultafors / 45 / Gå til shop

Tommelstokken kommer du til at skulle bruge et utal af gange i dit liv.

Som de fleste andre standard tommelstokke, så måler denne tommestok to meter og kan foldes sammen. Denne udgave er delt i 12 led, så den sammenfoldet ikke måler mere end cirka 20 centimeter.

Hvis du passer på denne tommelstok, så kan det blive den første og sidste du køber.

Kreator hammer med slagkraft

Kreator / 34 / Gå til shop

Hammeren er i værktøjskassen vigtig at få med. Et værktøj som tit anvendes. Dog er det et af de få værktøjer, hvor der kan spares lidt.

Det er ikke så vigtigt om hammerens hoved er lavet af det bedste materiale på markedet. Skaftet er strømlinet og nøjagtigt skåret til. Sømmet kender jo ikke prisen på hammeren, så det skal nok komme i alligevel.

I hvert fald har jeg her fundet en udmærket hammer til en pris på under 35 kr. Det findes vist ikke meget billigere og samtidigt vil den tjene dig godt.

Med en vægt på 300 gram for hoveds vedkommende er det en god all-round hammer, som kan bruge til lidt af hvert.

En kvalitets spidstang med fra Bahco

Bahco / 99 / Gå til shop

Skal noget spændes, løsnes eller bare holdes fast? Så har du værktøjet til det her.

En kvalitets tang til alverdens formål. Bahco forbindes med kvalitet, som er værd at betale for. Personligt er denne at finde i mit sortiment af tænger og klart en af de mest brugte.

Udover mærket får du et stykke værktøj i Bahcos kendte orange farve, fordi hvem siger, at værktøj skal være kedeligt at se på.

En verdensklasse Makita bore-/skruemaskine med slag

Makita / 1999 / Gå til shop

Her kommer vi til et af de dyrere punkter. Vi er kommet til et værktøj, som du gerne vil have i en god kvalitet. Makita er sammen med Bosch og Dewalt blandt de mest solgte, når vi taler om el- værktøj. Når du mærker tyngden af en Makita maskine, ved du med det samme, at du har med kvalitet at gøre.

En billig bore-/skruemaskine holder ikke længe og gør arbejdet mere besværligt, end det behøver at være. Derfor er det et must med en god solid maskine.

Når du kigger på bore-/skruemaskiner, skal du tænke over flere ting. Hvor længe skal du bruge den af gangen, og hvad skal du bore/skrue i?

Der er ikke noget mere irriterende end at være halvvejs gennem et stykke arbejde og skulle standse pga. et fladt batteri. Med denne Makita maskine får du to stk. 3Ah batterier, hvilket for de fleste er ganske rigeligt.

Denne bore-/skruemaskine har slagfunktion, som forenkler boreopgaver i beton.

Udover maskinen og batterierne medfølger der også en hardboks til at opbevare den i, en lynlader samt et sidegreb med stop, som hjælper dig med ikke at bore for langt ind i væggen.

Alt i alt et godt eksempel på en super god og solid slagboremaskine.

All-round bor/bitssæt fra Makita

Makita / 199 / Gå til shop

Et sæt med stort set alt, hvad du skal bruge. Skal du et billede op på væggen, sætte bagskærm på cyklen eller lave hul til lampen i loftet? – Så har du grejet til det her.

Om du skal bore i træ, metal eller mursten, så er der bor til alle opgaverne i dette sæt. Udover bor er der et stort udvalg af bits til diverse skrueopgaver og sågar en undersænker følger der med.

Altså kort fortalt det meste smågrej til værktøjskassen.

En holdbar Stanley værktøjskasse

Stanley / 359 / Gå til shop

Nu har vi fået styr på, hvad der skal ligge inde i kassen, så det sidste punkt giver lidt sig selv. Detsidste du behøver er naturligvis værktøjskassen.

Stanley har lavet en god og holdbar værktøjskasse med plads til det meste. Den er designet, så der både kan holdes styr på de små og store ting.

Værktøjskassen er udviklet med mulighed for at låse værktøjet inde med hængelås. Så når du først har udstyret den med værdier, skal du også gerne have mulighed for at holde dem for dig selv.

Værktøjskassen er komplet. Nu kan du da ikke andet end at føle dig i stødet.