Som jeg har sagt så mange gange før, er der få ting i livet, der kan sprede mere varme og glæde end materielle goder.

Det er jo også klart, når materielle goder helt indiskutabelt er selve meningen med livet. I denne artikel skal det handle om cremen af cremen.

Det er nemlig verdens dyreste solbriller, der er på tapetet.

Okay, måske er det ikke de dyreste solbriller, der nogensinde er sat i produktion. Der er garanteret lavet masser af russiske solbriller med guld og diamanter fra a til z.

Ikke desto mindre har vi at gøre med solbriller, der er en hel del dyrere end gennemsnittet. Også når vi har at gøre med gennemsnittet af luksussolbriller.

Inden vi kigger på prisskiltet, synes jeg dog først, at vi skal kigge på selve solbrillerne. For hvad er det egentligt for nogen?

Værs’go.

thom browne solbriller

Modellens formelle navn er Thom Browne TB-001. Og modellens kælenavn er verdens fedeste solbriller. Det er i hvert fald en konstatering, jeg står fast ved.

Men hvorfor? Hvorfor synes du, de er så fede, Joen?

Det er selvfølgelig på grund af solbrillernes helt igennem unikke design, hvor der er hentet inspiration fra de der gamle pilotbriller fra dengang, man fløj med kalechen rullet ned, så at sige.

Lidt i stil med ham her.

Samtidig er solbrillerne kontemporære, hvilket jo er hele fidusen ved originale designs. Nemlig at forene to genrer på en vellykket og nydelig facon.

Vil du se solbrillerne fra siden?

thom browne solbriller TB-001 også kendt som verdens fedeste solbriller er lavet af metal, som selvfølgelig er belagt med sølv. Du skal jo også have lidt for pengene, ikke?

Her er et close-up af solbrillens delikate sideskærm. Hvis du ikke er solgt, er der noget galt med dig.

thom browne solbriller

Vil du se noget sjovt?

Som følge af solbrillernes specielle design, kan de ikke lukkes på den måde, et par solbriller normalt foldes sammen.

Så hvad gør man så?
thom browne solbriller

Du folder selvfølgelig solbrillerne den anden vej.

Hvad koster verdens dyreste solbriller?

I’ll keep it short.

6499 kroner skal du af med, hvis du har et stort ønske om at eje verdens fedeste solbriller. Jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om andre solbriller, der kan konkurrere med dem.

Jeg ved godt, at de ikke er voldsomt minimalistiske eller afbalancerede, men ved du hvad? Det er sgu efterhånden også set nogle gange.

Der er langt mellem snapsene, når det kommer til solbriller, der har potentiale til at være en direkte game changer.

Hvad synes du om dem? Kan du lide dem? Og kunne du nogensinde finde på at give så mange penge for et par solbriller?

Hvis du har en reel interesse i smide penge efter dem, finder du dem på denne adresse.

LÆS NU:

En ekstraordinært oplevelse på Marbella’s bedste restaurant