Sort rygsæk i læder
Forleden kunne du læse om 7 ting i garderoben, du bør smide ud. Godt nok finder du ikke rygsække på den liste, men jeg overvejede det kraftigt. Generelt synes jeg nemlig, at det er enormt misforstået at gå med rygsæk.
Det er mere reglen end undtagelsen, at man ligner noget i retning af en pensioneret pædagog eller en forvokset folkeskoleelev, når man bærer rundt på en rygsæk. En rygsæk der gerne er fyldt til randen med tunge bøger og en 15″ HP laptop med dertilhørende oplader på 4 kilo. En rygsæk som gerne også ser helt forfærdelig grim ud. I det hele taget bør man bare vælge en lækker skuldertaske i stedet for.
Den konklusion jeg er nået frem til, er dog ikke den, at rygsække bør bandlyses. Kun de grimme! For der findes faktisk rigtigt fede rygsække.
Denne uges ekvipering er naturligvis et bevis herpå.
Sort rygsæk i læder
Det er tale om en sort rygsæk i læder, og det er Royal RepubliQ, der står bag den. Læder er bare det bedste materiale til tasker, hvad end der tale om en skuldertaske, weekendtaske eller rygsæk. Læder holder i længere tid og læder ser bedre ud. Særligt efter lang tids brug når læderet har fået en smuk patina, der giver tasken karisma.
Rygsækken fra Royal RepubliQ er udført i ren sort læder med et for af polyester. Se lige en gang hvor flot en sådan en rygtaske kan være!
Det der gør sådan en rygsæk i læder til et reelt alternativ til skuldertasken, er, at der er god plads, men samtidig har du også alle de små nifty lommer, som jeg personligt tillægger stor værdi. Det er rart at kunne organisere sine ting på en smart måde med pas og rejsedokumenter i den ene lomme, post-its og Mont Blanc-pen i den anden og så fremdeles.
Derudover har du rigeligt med plads til din Macbook, som naturligvis ikke er større end 13 tommer. Vel?
Stropperne er naturligvis også udført i sort læder. Det fuldender det eksklusive læderdesign.
Den sorte rygsæks design er strømlinet og i det hele taget bare skide pænt. Rygsækken koster ikke mere end 1500 kroner, og til den pris har vi altså fat i et scoop. Stod der Prada i nakken havde den kostet fem gange så meget, og vi ved godt at kvaliteten ikke er proportionel med prisen, når vi oppe i sådan et prisleje!
Insisterer du på at gå med rygsæk, skal du ud i noget a la denne her. Drop din Eastpak og rygsækken du fik i firmagave for fire år siden.
Bare fordi det er en rygsæk, behøver den ikke være grim.
Læderrygsækken kan findes her
LÆS NU:
Billig rygsæk – 10 fede modeller i fin kvalitet
FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?
Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.
Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!