I rollen som den sjove onkel uden børn har jeg efterhånden fået en ret god idé om, hvad det vil sige sig at have børn. Derudover har jeg også dannet mig nogle klare holdninger i forhold til, hvordan jeg selv har tænkt mig at opdrage mine børn, den dag de måtte komme til verden.

Det at få børn er givetvis en af de største ting i livet, som det gennemsnitlige menneske oplever. Det er en omvæltning og hele ens liv bliver fra den ene dag til den anden vendt på hovedet.

Der er ingen tvivl om, at man som nybagte forældre kan være usikre, når man pludselig har et andet liv i sine hænder. Dog er det vigtigt, at man ikke går i panik og derved får som vane at behandle sit barn som et evigt offer.

I anledning heraf har jeg strukket 10 kontroversielle råd til nybagte forældre sammen. Hver og et kommer naturligvis fra den barnløse onkel Joen!

NB: Nogle kan muligvis føle sig trådt over tæerne, men det hele er skrevet med et glimt i øjet.

  • Børn må godt græde

En udbredt misforståelse blandt nybagte forældre er, at børn ikke må græde. Desværre har overprotektionistiske pædagoger med en autodidakt pseudo-egenskab indenfor babyvidenskab og forfatteri haft held med at tegne det billede, at grædende babyer dør på stedet, hvis ikke de øjeblikkeligt får en mors kærlighed og brystmælk med en temperatur på 23.5 grader celsius. Børn må godt græde, men de skal naturligvis have omsorg, når det er berettiget.

  • Børn må godt skrige

Børn der endnu har til gode at lære kommunikative egenskaber i form af det danske sprog, kan kun kommunikere på én måde: at skrige. Som nybagte forældre er det ens fineste opgave at kode barnets forskellige skrig. Skriger baby, fordi det gør ondt i ørene? Eller skriger baby blot fordi, at mors opmærksomhed ikke er fuldt ud tilstede? Ofte er det sidstnævnte, der gør sig gældende. Hvis du derfor som forælder kommer hoppende så snart lille Ole siger et kvæk, ja, så finder Ole hurtigt ud af, hvordan han kan manipulere med Jer.

Barnet må gerne skrige. Såfremt ungen fejler noget, er man som forældre sjældent i tvivl. Den slags har jeg fået fortalt, at man kan fornemme sig frem til.

  • Børn skal slå sig

De omtalte overprotektionistiske pædagoger har også haft held med at give nybagte forældre den opfattelse, at børn ikke må slå sig. Der må jeg lige bryde ind, for det er en forfærdelig omgang vrøvl. Børn skal slå sig. Hvis børn aldrig slår sig, lærer de ikke forskellen på forsigtighed og overmod, men oftest leder det til, at børn bliver overforsigtige, fordi de hele tiden får at vide af mor og far, at det er farligt derovre og pas nu på. Til sidst har du opdrættet et barn, der er bange for hele verden. Lad dem derfor slå sig og blive en lektion klogere på livet.

  • Børn skal lære at stå på egne ben

Det bringer mig videre til næste punkt, der hænger lidt sammen med det at slå sig. Nemlig at børn skal lære at stå på egne ben. Hvis børnene fra de allerførste år altid bliver støttet af mor, lærer de aldrig at stå selv. Lad barnet blive klogere via sine egne eventyr, hvad end det er en stor legeplads, der skal overtages eller en tohjulet cykel, der måske er lige tidlig nok at prøve kræfter med.

  • Børn skal vide hvad modgang er

Jeg har altid fået at vide, at jeg var et curlingbarn. Et curlingbarn er et barn, hvor vejen gennem livet altid er blottet for udfordringer og bump, fordi mor og far har fejet dem væk.

Det har på sin vis noget på sig, og det har da i øvrigt også været svært at vænne sig af med nogle af de negative bivirkninger, det har givet. Eksempelvis var det i starten svært for mig at acceptere det faktum, at succes kræver hårdt arbejde. De gode ting i livet er jo altid kommet af sig selv?

Livet skal ikke være nemt, bare fordi man er nybegynder. Lad barnet bruge masser af kræfter på at løse en opgave, inden mor og far kommer riddende på den frelsende enhjørning.

Eksempel: Forleden var jeg i sommerhus med hele familien. Jeg gav min niece på 4 år opgaven at putte dynebetræk på min dyne. En opgave der egentligt var uløselig for den lille pige. Om ikke andet kæmpede hun i 15-20 minutter, før jeg gav efter og belønnede hende for sit hårde og viljestærke arbejde. Det var i øvrigt ikke uden ubehag for lille Laura, at hun måtte kæmpe sig igennem til at få dynen halvvejs pakket ind i betrækket.

  • Du må godt sige nej

“Må jeg få en is?” – Nej! “Må jeg få dette stykke legetøj?” – Nej! Det er ikke sværere at sige nej. Barnet bliver ikke skadet i hjernen, fordi det ikke får bevilget den nyeste action hero fra Toys’R’us. Det at sige nej til dit barn, hænger meget godt sammen med at barnet får den rigtige idé om, hvad modgang vil sige sig.

  • Tal til dit barn i et normalt stemmeleje

Tal til lille Ole som du taler til dine arbejdskollegaer. Tal ikke til lille Ole som om, det hele er synd for ham. Hvis man altid taler med en for omsorgsfuld stemme til lille Ole, så får han et chok, den dag han starter i skole og læreren sviner ham til, fordi han ikke sidder ordentligt på stolen.

  • Det er okay, hvis lille Ole ikke får sin babymos kl. 7.00 sharp

Glem alle bøgerne du har læst, hvor forfatterne er disse omtalte pædagoger med autodidakte egenskaber inden for babyvidenskab og forfatteri. Der sker ikke noget ved at lille Ole først får sin babymos en halv time senere, eller måske endda en hel. Mennesket har overlevet tusindvis af generationer helt uden bøger fra overprotektionistiske pædagoger!

  • Alt hvad dit barn laver, er ikke det bedste i hele verden

Når lille Ole har lavet en tegning, behøver du ikke dejse om af begejstring. Tegningen er oftest håbløs og ligegyldig. Tal med Ole om hvad det er han har tegnet. Skab en dialog med Ole. Sæt nogle tanker i gang i Oles hoved. Måske begynder Ole nemlig at tænke over, hvad fanden det egentligt er, han sidder og laver.

Når Ole så kommer tilbage med et eksakt replika af Mona Lisa, så klapper du ham selvfølgelig på ryggen og siger flot. På denne måde lærer du dit barn at anerkende forskellen på kvantitet og kvalitet.

  • Begræns billeddelingen af dine børn på sociale medier

10. og sidste råd handler om opdragelse af selve det nybagte forældrepar. Lige så snart vokse mennesker kan titulere sig selv som mor og far, sker der en eller anden kemisk reaktion oppe i deres hoveder. Fra den ene dag til den anden begynder dette forældrepar totalt ukritisk at uploade billeder på Facebook af deres lille nyfødte stykke pizzadej. Det er okay en gang i mellem, men omverdenen har ikke behov for daglige billedopdateringer af lille Ole. Omverdenen er ligeglad med at lille Ole har groet sin første tand.

I stedet for at belemre alle sine facebook-bekendtskaber anbefaler jeg i stedet, at man opretter en privat gruppe, hvor man så kan invitere sin nærmeste familie. Endnu bedre, hvad en gruppe kun for mor og far? Om 10 år kan i holde et uendeligt slideshow for store Ole, hvor samtlige udflugter til Bilka og den lokale legeplads er dokumenteret i billedformat.