Skal mænd eje en badekåbe?

Det er et spørgsmål, som jeg modtager fra rigtigt mange af jer. Og det korte svar er, ja, selvfølgelig bør en herre have eje en luksus badekåbe. Dette svar bør den gennemsnitligt intelligente mand også kende, da en badekåbe tjener en masse vigtige formål.

Inden jeg vise dig udvalget af luksuriøse badekåber til mænd, får du lige fem gode grunde til, at du ganske ikke kan leve et liv uden sådan en.

  1. Badekåben er den mest behagelige form for påklædning, når du skal nyde morgenkaffen og læse et par mails.
  2. Badekåben giver selvtillid og følelsen af, at man opholder sig på et hotel. Dog er det vigtigt også at eje et par luksuriøse sutsko, så du kommer op på Hugh Hefner-niveauet.
  3. Badekåben er et glimrende alternativ til håndklædet efter et varmt bad. Navnligt, hvis du ejer en luksus badekåbe som virkeligt kan absorbere.
  4. Badekåben er formidabel påklædning til de dovne dage, hvor du ikke skal udenfor en dør.
  5. Badekåben øger livskvaliteten ved at give følelsen af afslappethed og et meditativt stadie.

Hvis du stadig ikke er overbevist, er det jo blot at kigge på The Big Lebowski, som har en badekåbe på hver eneste dag. Dét må være argumentet, som tæsker sømmet lige på hovedet!

Billig badekåbe i høj kvalitet

badekåber til mænd

Gant / 699 / Hop til shop

Hvis du er tilbagevendende læser her på Stay Classy, vil du vide, at vi altid prioriterer kvalitet over kvantitet. Det der billige bras gider vi ikke. Det er der nemlig en god grund til. For når du eksempelvis køber en billig badekåbe til 199 kroner, så kan du være sikker på, at den ikke holder særligt længe. Og det ender med at blive dyrere i længden samtidig med, at du aldrig rigtigt kommer til at forelske dig i selve badekåben.

Så når jeg derfor kalder ovenstående badekåbe for billig, skyldes det, at du ikke kan få en lækker badekåbe til billigere penge. De 699 kroner er omtrent grænsen for, selvom det dog er muligt at finde acceptable badekåber til en plovmand.

Gant har lavet badekåber i mange år og derfor ved de også, hvordan sådan en skal strikkes sammen. Netop denne badekåbe er klassisk og et glimrende symbol på en badekåbe til mænd, der ikke finder sig i noget bullsh*t!

Stribet Paul Smith badekåbe af tynd bomuld
badekåber til mænd

Paul Smith / 2199 / Hop til shop

Hvad er forskellen på en badekåbe og morgenkåbe? Dette spørgsmål kan være vigtigt at besvare, så lad mig. En badekåbe er nemlig beregnet til at tørre din krop efter et bad. Det er også derfor, du får en badekåbe på hoteller, da de som oftest har et poolområde, hvor du kan ligge og slappe af efter en dukkert.

Så hvorfor har jeg inkluderet denne badekåbe fra Paul Smith? Den er jo ikke ligefrem plysset og i stand til at absorbere klorvand i stribevis! Og det er rigtigt nok, men en badekåbe behøver ikke være en substitut for håndklædet.

Jeg er for eksempel typen, der foretrækker at tørre mig med et håndklæde for så at lade badekåben tage det sidste. Og det kan denne i øvrigt mega luksuriøse badekåbe fra Paul Smith.

Det jeg også godt kan lide ved denne type af badekåber, er at den er kort forneden. Det kommer nemlig til gode, når man bor i et subtropisk klima som her i Lissabon, Portugal. Det er måske ikke voldsomt relevant for dig i Danmark, men det sker jo, at kommer et par varme sommerdage i ny og næ. Og ligeledes er danskerne også gode til at holde deres hjem varme og behagelige, hvorfor en tyk, plysset badekåbe ikke altid er nødvendig.

Paul Smith badekåbe i ikoniske farver

Paul Smith / 1899 / Hop til shop

Skulle du være hooked på den korte badekåbe til mænd, men gerne vil have en ægte badekåbe, kan du glæde dig over, at Paul Smith også har denne luksuriøse model på hylden. Den er voldsomt behagelig at have på og kvaliteten er kompromisløst.

Godt nok ejer jeg ikke lige netop denne model, jeg har et Paul Smith strandhåndklæde, som har fulgt mig lige siden 2008. Med andre ord er kvaliteten fænomenal!

Luksuriøs stribet badekåbe i rød og sort

badekåber til mænd

Derek Rose / 1299 / Hop til shop

Kender du Derek Rose? Nok ikke personligt, nej, men måske har du hørt om navnet? Britiske Derek Rose har nemlig lige siden 1926 specialiseret sig i at lave eksklusive og kvalitetsprægede badekåber og pyjamaser.

Derfor er Derek Rose også dominerende i dette udvalg af badekåber, fordi de ganske enkelt har en ekspertise, som meget få badekåbesnedkere kan konkurrere med.

Udover Derek Rose’s ekspertise og generelt flotte, luksus badekåber, er priserne også medgørlige. I hvert fald når man kigger på den fornemme kvalitet, der sikrer en levetid, der formentligt kun kompromitteres af, at din mave vokser sig for stor.

Hvad syne du om denne stribede badekåbe i sort og rød? Det er jo et udmærket bud på en badekåbe til herren, som gerne vil føle sig lidt mere Hugh Hefner-agtig.

Sort og rød badekåbe med striber

badekåber til mænd

Derek Rose / 2199 / Hop til shop

Ligesom Paul Smith, tilbyder Derek Rose også den røde og sort badekåbe i eksklusiv, blød satin, som ikke fås meget bedre. Denne badekåbe er suppleret med en tynd hvid stribe, som giver badekåben et mere let design, hvilket henvender sig særligt godt til sommeren og de, forhåbentligt, mange solrige sommermorgener med god kaffe på altanen eller i haven.

Stribet blå badekåbe fra Derek Rose

badekåber til mænd

Derek Rose / 2099 / Hop til shop

I stedet for at vælge en badekåbe i bomuld, bør du overveje om du ikke er værdig til at eje en badekåbe i eksklusiv satin. Hvorfor? Fordi en badekåbe af satin er det ultimative materiale, som har flere fordele, der ikke kun strækker sig til øget komfort.

Eksempelvist giver en badekåbe af satin en styrket selvtillid. Du føler dig lidt sejere og sådan en følelse kan du lægge direkte oven i hatten med høj livskvalitet. Netop denne stribede model med to nuancer af blå er meget svær at overgå, hvad angår elegance og eksklusivt design. Det spiller 100%.

Luksuriøs hvid badekåbe af velour

badekåber til mænd

Gant / 1199 / Hop til shop

Som du indledningsvist så, tilbyder Gant billige badekåber, men de har også en række modeller, som tilhører deres premium-kollektion, hvor der er skruet helt op for kvaliteten.

Og denne hvide badekåbe af blød og luftig frotte hører til her. Der er et eller andet lækkert over en hvid badekåbe, som ikke er til at stå for. Når jeg tager min hvide badekåbe på herhjemme og står på tagterrassen og nyder den formidable udsigt, ja, så føler jeg mig sgu lidt på toppen, som var jeg checket ind på Four Seasons i Hong Kong.

Luksus badekåbe af blå velour

badekåber til mænd

Gant / 1199 / Hop til shop

Endnu en model fra Gant, som hører til deres eksklusive samling af luksus badekåber, er denne bamseagtige model, der er født i en elegant blå farve.

Alene ud fra billedet er det nemt at se, hvor dejlig rar den må være at have på. Det kan kun være ligesom at blive overfaldet af en sød og rar bjørn, der skulle have været bamse og kun kender begreber som kærlighed og ærlighed.

Kort badekåbe af grøn frotte

badekåber til mænd

Cleverly Laundry / 1299 / Hop til shop

Hvis du godt kunne tænke dig en elegant badekåbe, som skiller sig ud på en mere old school facon, bør du overveje en model som denne fra Cleverly Laundry, hvor du har fløjlsstriber, der giver badekåben et tykt feel, som du med samme associerer med høj kvalitet.

Den grønne farve, som ligger tæt opad oliven, er et friskt alternativ til de klassiske nattøjsfarver, som gerne er lidt mørkere (fx rød, blå og sort).

Badekåben er fremstillet i Portugal, hvor jeg som bekendt bor, og netop derfor ved også, at kvaliteten er høj. Portugiserne er nemlig nogle af de dygtigste i Europa til at lave tøj, hvorfor selv flere af de dyreste designerhuse er begyndt at producere deres klæder her.

Mørkeblå badekåbe af fløjlstribet vegansk bomuld

badekåber til mænd

Cleverly Laundry / 1299 / Hop til shop

Rigtigt nok, er badekåben lavet af såkaldt vegansk bomuld, hvilket ikke ligefrem appellerer til min indre Ron Swanson, men jeg accepterer det stadig, da kvaliteten uden tvivl er formidabel. Og så kan jeg ikke have ondt i røven over, at man prøver at følge, og måske endda udnytte, trenden. Everything-vegan bliver jo helt automatisk bestsellers, men nok om det.

Det vigtige for dig og mig er, at designet er tiltalende. At kvaliteten er høj. At det hele hænger sammen. Og det gør det!

Rød Cleverly Laundry badekåbe af høj kvalitet

Cleverly Laundry / 1299 / Hop til shop

Faktisk er jeg så tilfreds med denne badekåbe fra Cleverly Laundry, at jeg har valgt at inkludere alle tre farvevarianter. Har du eksempelvist et generøst badekåbebudget, kan du overvejet at købe dem alle tre, hvor hver farve henvender sig til vejret.

Er det gråvejr? Så skal den blå på. Er det sommerligt? Så tager du den olivengrønne badekåbe! Er det en kold vintermorgen? Jamen, så er det jo den røde!

Navyblå badekåbe af let bomuld

badekåber til mænd

Cleverly Laundry / 1099 / Hop til shop

Faktisk er samtlige produkter fra Cleverly Laundry lavet i vegansk bomuld, som efter sigende skulle have en temperaturjusterende effekt, alt efter din kropsvarme. Jeg har ikke personligt testet det, men det lyder smart, og jeg kunne godt overtales til at tro på det, da jeg selv ejer en striktrøje af alpaca, som har en næsten magisk evne til at justere sig efter min kropstemperatur.

Uanset hvad er denne navyblå badekåbe et elegant og sikkert valg til herren, som er ude efter en let model, der ikke skal bruges som decideret håndklæde efter brusebadet.

Lang hvid badekåbe fra Ralph Lauren

badekåber til mænd

Polo Ralph Lauren / 999 / Hop til shop

Kender du Ralph Lauren? Kidding! Selvfølgelig gør du det! Derfor behøver jeg vel heller ikke fortælle dig alt muligt om sådan en hvid badekåbe, vel? Det bliver ikke ret meget mere klassisk og med prisskiltet på en tusindkroneseddel, er det umiddelbart en velegnet kandidat til en perfekte badekåbe.

Badekåben er født i en luksuriøs frotte, som giver en ergonomi, der er svær at overgå. Det er som at svæve rundt i en sky, der samtidig holder dig varm og afslappet. What’s not to love?

Navyblå badekåbe fra Ralph Lauren

badekåber til mænd

Polo Ralph Lauren / 999 / Hop til shop

Ralph Laurens luksus badekåbe fås også i denne mørkeblå farve, som jeg i øvrigt også ejer. Ja, jeg har en svaghed for badekåber, men det er der jo ikke noget at sige til.

Badekåber er bare en formidabel opfindelse og i øvrigt en påklædningsform, som burde kvalificere sig til dresscodes på almindelige arbejdspladser. Jeg tror, det ville have en ganske positiv effekt på arbejdsmoralen og det generelle stressniveau.

Hvid og blød badekåbe af luksus bomuld

badekåber til mænd

Derek Rose / 999 / Hop til shop

Derek Rose’s fortolkning af en klassisk, hvid badekåbe adskiller sig ikke meget fra den vi kender fra 5-stjernede hoteller. Og det er jo et godt tegn. Og et endu bedre tegn er, at prisen på 999 kroner er langt lavere end det, de gerne prøver at sælge dem på netop disse hoteller.

Jeg har boet på både Hilton, Mr C og Ritz Carlton, hvor priserne for deres badekåber gerne ligger på den forkerte side af 1500 kroner, og så er der som regel aldrig plads i kufferten til at have den med hjem!

Skrigende rød badekåbe af velour

Derek Rose / 999 / Hop til shop

I Danmark har vi nogle ubehageligt lange vintre, hvor der gerne går uger, uden at solen viser sit ansigt. Og til disse ofte deprimerende tider, kan man lige så godt optimere på hyggen og gå efter den skrigende røde badekåbe, som Derek Rose, her, har forsynet os mænd med.

Kan du forestille dig en hyggelig juledagsmorgen, hvor du kommer ned til ungerne, der uroligt er samlet om julegaverne, der endnu ikke må åbnes før klokken 21:00, når mor har ryddet op i køkkenet og det hele står snorlige?

Jep, you get the picture. Og når badekåben så skal erstattes af et normalt outfit, bør du have en matchende juletrøje.

Lang badekåbe af frotte

badekåber til mænd

Derek Rose / 999 / Hop til shop

Hvis du ligesom mig har blå som yndlingsfarve, kan der ikke være noget at rafle om. Du skal have denne luksus badekåbe, som du bør matche med denne blå pyjamas og et par eksklusive sutsko.

Marineblå badekåbe af fornem satin

badekåber til mænd

Derek Rose / 2199 / Hop til shop

En af de flotteste og mest elegante badekåber til mænd jeg har fundet, er denne model fra Derek Rose, som er støbt i en blød bomuldssatin, der naturligvis sikrer en aldeles høj komfort, men som også bare ser så forbandet godt ud.

Nu ved jeg ikke, om du har et hus i Sydfrankrig, men kan du forestille dig at vågne op, tage denne badekåbe på med et par dyre solbriller og så ellers sætte dig ud på terrassen med en havudsigt, der kun generes af store yachts or kongeblåt havvand? Det kan jeg!

Eksklusiv og dyr badekåbe af blød uld

badekåber til mænd

Derek Rose / 3299 / Hop til shop

Den absolut dyreste badekåbe vi har med i denne generelt formidable samling koster mere end tre af de lange. Og det er ganske vanvittigt, når man tager i betragtning, at vi lige har kigget på en lækker, hvid badekåbe til en tredjedel.

Hvorfor i alverden skal du vælge en badekåbe, som du kan bytte med tre badekåber i tre forskellige farver?

Personligt ville jeg også vælge førnævnte hvide badekåbe fra Derek Rose, men lad os nu lige kigge på årsagen til den høje pris. Det forholder sig nemlig sådan, at denne badekåbe er lavet af uld af en helt ekstrem høj kvalitet.

Der er tale om blød uld, som ikke kradser, men som til gengæld kan regulere temperaturen og dermed sørge for, at du altid føler dig vel tilpas. Og det er vel en ekstra skilling værd, ikke?

Følg mig på Instagram – her går det stærkt!

Kender du i øvrigt min YouTube kanal?

Vi bor i Portugal, hvor vi laver videoer tematiseret omkring vores liv. Det inkluderer rejser, spændende restauranter, god humor og en masse sjov og ballade!

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!