Et åbent sind fører til et lykkeligere liv
Men det skal heller ikke være for åbent
Med et for åbent sind falder din hjerne nemlig ud. Et åbent sind skal altid krydres med en god portion kritik og rationale. På den måde er det sværere at lade sig narre.
Årsagen til jeg skriver denne artikel er, at det stille og roligt begynder at gå op for mig, hvor få mennesker der egentligt har et åbent sind. Og det synes jeg er et kæmpe problem. Det modsatte af et åbent sind er nemlig snæversynethed, eller ignorance om du vil.
Snæversynethed er på mange måder roden til alle de problemer, vi står overfor her i verden. Krig, død og ødelæggelse er foranlediget af uenighed, foranlediget af manglende forståelse, foranlediget af snæversynethed.
Det er en ond cirkel, der er svær at bryde. Snæversynethed formes af samfundets kultur og idealer samt den opdragelse af os, som vores forældre har fået til opgave. Vi vokser op med præinstallerede opfattelser og idéer om, hvordan tingene skal være, ofte uden overhovedet at have stillet spørgsmålstegn. Hvordan i alverden skal man nogensinde kunne gå ind for legalisering af hash, hvis samfundet og ens forældre altid har skitseret det som djævlen selv?
Hvorfor et åbent sind er vigtigt
Nysgerrighed og et åbent sind går hånd i hånd. Hvis du ikke er nysgerrig, burde du heller ikke have interesse i at gøre dig klog på et givent emne. Det holder dog ikke folk tilbage, hvorfor de gerne råber op om ting, de ofte ikke aner en brik om.
Fordelen ved et åbent sind er, at du giver tingene en chance. Du afviser ikke noget kategorisk, men forsøger at forstå og sætte dig så godt som muligt ind i tingene eller en persons sted og dermed forme en holdning bygget på et rationelt fundament. Det giver et helt andet syn på livet. Ligeledes bliver livet automatisk mere overskueligt. Hvorfor? Jo, for snæversynethed er som regel forbundet med et negativt mind set og et negativt mind set er voldsomt ressourcedrænende.
Et par eksempler på forskellen mellem et åbent sind og snæversynethed
Narkotika og euforiserende stoffer er et af de bedste samtaleemner til at illustrere den ignorance, der hersker i mange folks hoveder. Det mest utrolige er, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem ignorance og lav intelligens. Velfungerende og begavede mennesker døjer også med snæversynethed. Her kan vi tage min far som eksempel.
Jeg prøvede at indlede en debat om psykedeliske stoffer og de positive effekter, de kan have. Debatten stoppede efter 1 minut, da min far insisterede, at folk der tager psykedeliske stoffer, er og bliver narkomaner. Hverken en beskrivelse af hvordan psykedeliske stoffer kan bekæmpe depression eller bidrage til et klarere sind og øget kreativitet, muliggjorde en sober og konstruktiv diskussion.
Ej heller det faktum, at man rent faktisk godt kan tage svampe af og til, nøjagtigt som man kan drikke sig fuld, havde noget at sige. Denne diskussion er en perfekt illustration af, hvordan samfundet har haft held med at bestemme, hvad der er rigtigt og forkert. Rigtigt mange mennesker deler min fars holdning og mener i øvrigt også, at det er en god idé fortsat at kriminalisere euforiserende stoffer til fordel for rockere og lignende undergrundsvirksomheder.
Lad os tage et andet eksempel, just for the fun of it.
I Danmark køres der meget på alt det her med de rige svin mod de stakkels fattige. Det er blevet sådan, at de som gør en flittig indsats skal hænges ud som nogle satans røvhuller, der kun tænker på sig selv. Omvendt er de, som har mindst og måske slet ikke besidder et job, nogle forsømte stakler, der aldrig er givet en chance i livet. Dette billede har politikere og medier haft held med at tegne, hvorfor mange danskere i højere grad bruger deres stemme til at gå imod det de hader frem for at fremme egne idéer og tanker, der kan bidrage med et eller andet positivt.
Min pointe er, at dette niveau af snæversynethed gør os til nogle sure idioter, der hele tiden er klar på en slåskamp. Vi prøver ikke at forstå de bagvedliggende elementer eller ræsonnere på et – som jeg jo er så glad for at sige – rationelt grundlag. Vi vil hellere slås end at se virkeligheden i øjnene med et par nuancerede briller.
Lad os prøve at vende den om
Tænk hvis vi konsekvent praktiserede et åbent sind og altid var modtagelige for saglige argumenter. Tror du ikke, at det ville have en masse positiv effekt?
Hvis min far havde været åbensindet i forhold til vores diskussion om psykedeliske stoffer, ville han have nemmere ved at anerkende, at det selvfølgeligt er muligt at spise magiske svampe uden at være et pillemisbrugende krapyl. En nuanceret diskussion omkring psykedeliske stoffer ville ligeledes føre til en forståelse af det bredere perspektiv, da diskussionen ville tage udgangspunkt i, hvad psykedeliske stoffer rent faktisk er for noget.
Sandheden er jo, at ignorante mennesker er ignorante, fordi de ikke har indsigt. Og manglende indsigt tegner et sorthvidt billede, som enten kan afspejle et monster, men selvfølgelig også en engel, hvis diskussionen omhandler et, efter egen mening, positivtladet emne.
Samme ville gøre sig gældende, hvis vi tager eksemplet med de onde mod de gode (rige mod fattige). I stedet for at lade sig overbevise om, at de der har mest er nogle feje hunde, kunne man sætte sig ind i, hvad det har krævet af gåpåmod, vilje og risikovillighed for at nå dertil. At forstå det blandt andet er disse mennesker, som er årsag til, at vores kære velfærdssamfund kan opretholdes.
Eksemplerne på snæversynethed er baseret på mine egne holdninger, jeg har gjort mig på baggrund af, hvad jeg vil beskrive som værende et åbent sind. Jeg har i hvert fald gjort mit bedste for at sætte mig ind i for og imod samt stille kritiske spørgsmål til begge parter. Alligevel kan man selvfølgelig godt være uenig, hvilket er helt fair. Det jeg blot fisker efter er, at konklusionen altid skabes som resultat af konstruktivt ræsonnement og/eller en sober og imødekommende dialog.
Alternativet ser sådan her ud:
Hvorfor et åbent sind fører til et lykkeligere liv
Hvorfor påstår jeg, at et åbent sind fører til et lykkeligere liv, når man plejer at sige “ignorance is bliss“?
For det første mener jeg, at lykke som følge af uvidenhed og manglende indsigt er et kunstigt koncept, der kan sidestilles med hårdkogt dumhed. Er det lykke at være i et årelangt “lykkeligt” forhold, hvis din partner har en affære med tre andre mænd? Er det lykke at have nogle dejlige forældre, selvom de faktisk har adopteret dig, men glemt at fortælle det? Er det lykke at æde junkfood, slik og kager uden at vide, hvad det gør ved kroppen eller kende de langsigtede konsekvenser?
Ignorance kan være lige med lykke, men ikke på den langsigtede bane. På et eller andet tidspunkt vil du blive stillet til regnskab for din manglende interesse i at leve et autentisk liv.
Jeg mener, at et åbent sind fører til et lykkeligere liv, fordi det giver mange flere muligheder. Der er mange flere døre at åbne og dermed mange flere oplevelser at opleve. Livet bliver helt automatisk rigere ved at opretholde en ydmyg tilgang til det ukendte. Et åbent sind giver dig samtidig lyst til omfavne det ukendte med den positive konsekvens, at du hele tiden udvider din behagelighedszone.
Summa summarum
Det jeg egentligt savner, er vel mest af alt, at folk begynder at tænke mere over livet mange “hvorfor’s” og “hvordan’s” i stedet for at gemme sig i små osteklokker. At folk i højere grad stiller spørgsmålstegn ved tingene frem for at æde dem rå. At folk kan bage en ny kage uden altid at lave bunden af en tyk dej af forudindtagethed.
Det var sådan set bare det.
LÆS NU:
