Mode & StilSkoTøj

3 fede sommer outfits til mænd

sommer outfit mænd

3 fede outfits til en lang og varm sommer

Man har vel lov at håbe. Med sidste års sommer in mente, har vi heller ikke grund til andet, for det kan umuligt blive megakodyl lausy sommer to år i streg. I år må og skal stå i sommerens tegn. Og når solen står højest med blå himmel og 25 grader, trækker vi i sommertøjet.

Jeg har strikket, hvis jeg selv skal sige det, 3 fede sommer outfits til mænd sammen, som henholdsvis er det afslappede, elegante og perfekte allround outfit. Har du derfor ikke allerede forberedt garderoben på det nært forestående sommervejr, er det om at komme i gang.

Det afslappede sommer outfit

Det afslappede sommer outfit er formentligt det outfit, du vil komme til at bruge mest. Det gør jeg i hvert fald. Det hænder, at Danmark har en hel måned hvis ikke to, hvor det bare er skidelækkert vejr med høje temperaturer. Og når det sker, bliver man lidt smådoven, hvad angår det outfit, man udpeger i garderoben. Det er også en af de ting, jeg sætter mest pris på ved sommeren. At man lynhurtigt kan nøjes med at tage shorts og t-shirt på.

Hvid Pierre Balmain t-shirt

sommer outfit mænd

Pierre Balmain / 1095 / Find t-shirten her

Derfor er dette sommer outfit til mænd også præget af enkle elementer, som denne hvide Pierre Balmain t-shirt. Pierre Balmain er et eksklusivt designermærke, hvorfor prisen er i den dyre ende, men det er selvfølgelig ikke nødvendigt at have sådan en fin t-shirt på. Nu havde jeg blot muligheden for at håndvælge den. Egentligt er det bedøvende ligegyldigt, hvilken t-shirt du vælger, så længe den giver mening i forhold til resten af dit outfit. Du kan finde en pæn håndfuld t-shirts her, hvis du savner inspiration.

Korte blå sommershorts

sommer outfit mænd

Pier One / 249 / Find dem her

Der er ikke noget som et par korte blå sommershorts. Det er den universelle tøjdel, der passer ind i hvilket som helst sommer outfit. Derfor er mine absolut yndlingsshorts selvfølgelig også blå og minder meget om dette par. Forskellen er bare, at dette par er noget billigere end mine Ralph Laurens. Dog er Pier One altid garant for en god pasform og kvalitet, der kan holde minimum et par somre.

Stribede espadrillos i blå og beige
sommer outfit mænd

Marc O’Polo / 449 / Find espadrillos her

Højsommeren forlanger naturligvis et par pæne espadrillos og de kunne passende se sådan ud. Espadrillos er den ultimative sommerekvipering til fusserne, da det er komfort i sin reneste form. Stik fødderne ind i dem og bær dem som slippers. Ingen bøvl med snørebånd og den slags.

Det behøver selvfølgelig ikke være espadrillos, der er dine faste sommersko. Der er mange gode alternativer, hvor du kan finde 10 af dem her.

Det elegante sommer outfit til de finere begivenheder

Om sommeren kan man slippe afsted med rigtigt mange uformelle outfits til de lidt finere lejligheder. Alligevel er det på sin plads at klæde sig efter forholdene. Er du derfor inviteret til et sommerligt roségilde hen på eftermiddagen, kan du godt lige hoppe i den lidt mere elegante sommermundering.

Nydelig orange Ralph Lauren skjorte
sommer outfit mænd

Polo Ralph Lauren / 799 / Find skjorten her

Det er altid godt med farver, hvorfor sådan en orange Ralph Lauren skjorte ville være et helt igennem godt valg. Det er bare en stærk farve, som er elegant på den sommerlige facon.

Klassisk hvid t-shirt med rund hals

sommer outfit mænd

Calvin Klein / 299 / Find t-shirten her

Inden under din orange skjorte kan du overveje en klassisk hvid t-shirt, som tjener sit praktiske, men også æstetiske mål, hvis du får lyst til at holde skjorten åben.

Mange mener, at det er lidt bøvet, at have skjorten åben. Det synes jeg er noget vrøvl, men igen afhænger det af arrangementets natur. Hvis det er et fint middagsselskab, passer dette sommer outfit selvfølgelig ikke ind. Der skal du i stedet ud i eksempelvis chinos, t-shirt og blazer.

Stilrene hvide Hugo Boss shorts

sommer outfit mænd

Hugo Boss / 899 / Find dem her

Med en orange skjorte er det en god idé at vælge et par enkle benklæder i en ikke-dominerende farve. Her er et par gode gamle hvide shorts en fin løsning. Det er både stilrent og elegant, samtidig med at du kan tillade dig at hoppe i et par karismatiske sommersko.

Røde Hugo Boss sejlersko

sommer outfit mænd

Hugo Boss / 1395 / Find sejlerskoene her

Og karismatiske vil jeg mene sådan et par røde sejlersko er. At kombinere hvide shorts og hvid t-shirt med stærke sommerfarver er den bedste måde at gøre outfittet elegant og frisk.

Det perfekte allround sommer outfit

Hvordan ser et perfekt allround sommer outfit til mænd ud? Og hvad er et allround sommer outfit overhovedet? Et allround sommer outfit kan bruges på Islands Brygge en lørdag eftermiddag på græsset omringet af kolde Tuborg og tarvelige engangsgrills, men det kan også bruges til en tur i byen på cocktailbar eller et lækkert restaurantbesøg.

Et allround sommer outfit kan have mange ansigter. Jeg kan personligt godt lide at kombinere det stilrene med et enkelt eller to outrerede elementer. Og det har jeg gjort i dette outfit, hvor den blomstrede kortærmede skjorte naturligvis er det outrerede element. Sådan en skjorte har i dette tilfælde evnen til at kunne fremstå både afslappet og elegant. Man skal dog være varsom med at vælge de blomstrede skjorter og outrerede elementer i det hele taget. Der skal helst være en vis afbalancerethed over dem, hvilket jeg mener skjorten her illustrerer perfekt.

Kortærmet blomstret skjorte i beige farver

sommer outfit mænd

Billabong / 499 / Find skjorten her

Det er altså en ret lækker sommerskjorte, hvis du spørger mig.

Almindelig hvid t-shirt

sommer outfit mænd

Knowledge Cotton Apparel / 249 / Find dem her

Igen har du muligheden at smide en almindelig hvid t-shirt inden under. Det kan du i øvrigt gøre under alle omstændigheder, da du på Islands Brygge kan have den åben og på Khun Juk lukket.

Pæne beige shorts

sommer outfit mænd

Scotch & Soda / 549 / Find dem her

I forlængelse af den blomstrede skjorte, giver det god mening med et par pæne beige shorts. Det fungerer godt sammen og ved at holde skoene hvide og eventuelt skjorten åben med den hvide t-shirt inden under, skaber du en fin balancegang.

Lækre hvide Kenzo sneakers

sommer outfit mænd

Kenzo / 999 / Find dem her

Og de hvide sko kunne passende være et par sneakers fra Kenzo. Det jeg forelskede mig i ved dette par, var de små diskrete, men alligevel farverige detaljer. I stedet for de kridhvide sneakers, er det i sådan et outfit en bedre løsning, da det korrelerer med skjortens blomstrede print.

_________

Hvilket sommer outfit kan du bedste lide? Deler du min begejstring for disse tre eksempler eller synes du et lækkert sommer outfit til mænd ser anderledes ud?

LÆS NU:

10 fede og enkle sommersko til mænd

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.

Leave a Response