Mode & Stil

5 lækre sager til vintergarderoben

Om lige godt en måned træder vi officielt ind i vintersæsonen, da vi nemlig skriver første december. Det bliver både varmt og koldt. Varmt fordi december er hjerternes måned og koldt fordi vinteren jo som oftest gerne er ubehagelig kold.

I den anledning har jeg håndplukket et par lækre sager til vintergarderoben.

Det er hvad der kommer ud af online drømmeshopning, som jeg kalder det. Fælles for de fem lækkerbiskener er, at de alle både tjener et praktisk og kosmetisk formål. Med andre ord er det beklædning som både varmer og ser skide godt ud.

Nydelig sort vinterblazer

Lagerfeld / 2495 / Find vinterblazeren her

Jeg elsker at have en lækker blazer på, men når temperaturen ligger omkring frysepunktet, er det simpelthen for koldt. Så hvad gør man, hvis blazeren simpelthen ikke matcher klimaet? Du køber selvfølgelig en vinterblazer, som eksempelvis kunne se sådan her ud. Blazeren i sig selv er ganske klassisk, hvor det selvfølgelig er det ekstra for med høj krave, der sikrer tilstrækkeligt med varme.

Eksklusivt rødt halstørklæde i uld

Atlas Design / 599 / Find halstørklædet her

I forlængelse af vinterblazeren kunne du i øvrigt passende kombinere netop den sorte model fra Lagerfeld med dette forbandede lækre halstørklæde fra Atlas Design. Den eksklusive røde nuance og det diskrete mønster gør halstørklædet til et både billigt og kvalitetspræget alternativ til de dyre modeller fra eksempelvis Hermés og Prada.

Lækre brune brogue støvler

lækre sager til vintergarderoben

ASOS / 530 / Find støvlerne her

I forhold til det praktiske aspekt er dette brune par brogue støvler formentligt den mindst varme beklædning her i artiklen. Til gengæld varmer selve det klassiske og elegante design hele vejen ind i hjertet. Trods det lækre design er prisen alligevel lav. Støvlerne er naturligvis ikke håndlavede, men det er nu heller ikke afgørende.

Klassisk elegant striktrøje i hvid

lækre sager til vintergarderoben

Ellos Men / 349 / Find striktrøjen her

Du kan vælge at købe en striktrøje fra eksempelvis Ralph Lauren til 4000 kroner, men du kan også vælge at købe denne her, som koster mindre end en tiendedel.

Fordi jeg er idiot ville jeg sikkert stadig vælge Ralph Lauren striktrøjen, men min pointe er den, at du med sikkerhed bliver glad for det billige alternativ. Det er i øvrigt også relativt svært at se forskel for det gennemsnitlige øje.

Eksklusive beige læderhandsker

lækre sager til vintergarderoben

UGG Australia / 1395 / Find læderhandskerne her

Når det handler om at pakke sine små pølser ind, har jeg altid haft svært ved at holde varmen med handsker. Det er som om blodcirkulationen simpelthen stopper modsat et par luffer, hvor hænderne bliver helt svedige. Alligevel insisterer jeg på at vælge handskerne, da det ganske enkelt ser langt bedre ud.

Og som de siger: beauty hurts.

Dog kan du være sikker på, at lige netop læderhandsker fra UGG Australia er det bedste, du kan komme i nærheden af rent kvalitetsmæssigt, hvorfor du alt andet lige har de bedste muligheder for at holde fingrene varme med dette par læderhandsker. Det får du selvfølgelig også lov til at betale for.

I den forbindelse vil jeg i øvrigt henlede opmærksomheden på Saleduck, som muligvis har den bedste samling af rabatkoder over webshops. Personligt tager jeg altid et kig på Saleduck, inden jeg afslutter et køb online. Det kan ikke rigtigt svare sig andet, da der som regel er gratis levering, et pengebeløb at spare på den samlede ordre eller noget helt tredje at hente. Som eksempel kan du finde rabatkoder på alle fire webshops, jeg har linket til i denne artikel.

Nu tænker du sikkert, at jeg jo bor i Australien, så hvorfor i alverden ville jeg shoppe online i Danmark. Det er et godt spørgsmål, men det er der faktisk et godt svar på. Der skal nemlig stadig købes gaver til den efterhånden ret store familie derhjemme, hvilket man desværre ikke slipper for, selvom man bor på den anden side af planeten.

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.

2 kommentarer

Leave a Response