Mest populæreMode & Stil

20 formidable eksempler på lækkert sommertøj til mænd

fedt sommertøj herre

Det kan ikke gå hurtigt nok med at finde sommertøjet frem. Det eneste vi mangler, er sådan set bare vejret. Mindre detalje.

Nå, men det der med at finde sommertøj er jo ikke altid helt nemt. Der er nemlig så forfærdeligt meget at vælge mellem.

Hvad er rigtigt? Hvad er forkert?

Yours truly har været på virtuel skattejagt, hvor der er skrabet intet mindre end tyve røvelækre eksempler på smukt sommertøj sammen.

Hvad mere kan du bede om?

Nå ja, sommervejret. Det ville for eksempel være ret nice, hvis det dukkede op.

Den ultimative ananasskjorte

lækkert sommertøj til mænd

River Island / 249 / Gå til shop

En af de ting jeg opfatter som noget af det mest sommerlige, er ananasser. Hvorfor?

Måske er det den knaldgule farver. Måske er det palmetoppen. Eller måske er det fordi, jeg engang har spist ananas på en god ferie.

Ingen ved det. Til gengæld ved alle, at en kort sommerskjorte med print er et must til sommerhalvåret. Og hvorfor ikke bare sådan en ananasskjorte?

Obligatorisk sommerskjorte med blomster

lækkert sommertøj til mænd

Topman / 299 / Gå til shop

En spraglet sommerskjorte er ikke bare et must. Det er direkte obligatorisk.

Ja ja, jeg ved godt, at jeg ævler om, at den minimalistiske stil er Gud og så videre, men af og til skal der smæk på. Og det kommer der, når du smider sådan en blomstret farvelade på overkroppen.

Lækker blå Soulstar t-shirt

soulstar t-shirt

Soulstar / 449 / Gå til shop

Ikke overraskende er t-shirts i høj kurs henover sommeren. Men hvordan kan man skille sig ud af t-shirt mængden? Glimrende spørgsmål.

Du kan eksempelvis hoppe i denne blå herlighed fra Soulstar, som har en nærmest hallucinerende effekt på hjernen. T-shirten ville harmonere glimrende med et par hvide shorts og helt hvide sneakers.

Det stilfulde sommerjakkesæt

lækkert sommertøj til mænd

Selected Homme / 2000 / Gå til shop

Jakkesæt om sommeren giver altid rigtig god mening. Alt det der med at det er for varmt, vil jeg ikke høre tale om. Det handler om at gøre det tunge jakkesæt let.

Tag for eksempel denne fornøjelse af et jakkesæt, som er direkte skræddersyet til eksklusive sommerarrangementer med sol i ægget og bobler i glasset.

Drop sokkerne og hop i et par lækre mokkasiner eller loafers. Derudover kan du passende vælge en hvid sommerskjorte ligesom modellen på billedet.

Hverken bælte eller slips er nødvendigt, men du kan eventuelt overveje, om der skal en farvelade af en lommeklud i brystlommen.

Diesel badebukser med fart over feltet

lækkert sommertøj til mænd

Diesel / 549 / Gå til shop

Selvom vi bor i Danmark, er det de færreste af os, som ikke har behov for et par badebukser minimum et par gange om året. Og badebukser er jo noget, vi mænd skifter ud som underbukser.

Am I right?

Nå, men i stedet for et par klassiske badeshorts kan du overveje noget fra den helt modsatte vognbane. Nemlig et par lynhurtige badebukser fra Diesel.

Det er lækkert uden at være for hurtigt.

Nydelige brune sommersko af flettet læder

lækkert sommertøj til mænd

Original Penguin / 1199 / Gå til shop

Jeg kan ikke helt gennemskue, om det er sneakers eller snøresko. Men det er sådan set også fuldstændig ligegyldigt. Vigtigst er nemlig, at de er pæne at se på.

Og det er de.

Jeg tænker, at de ville gå glimrende med et par helt hvide chinos og en enkel lærredsskjorte i eksempelvis beige.

Ternet navyblå sommerblazer

lækkert sommertøj til mænd

Jack & Jones / 899 / Gå til shop

Har du en sommerblazer, der holder i år? Ellers kan du overveje denne ternede skønhed, som er aldeles prisvenlig.

Det er en af de der blazere, som kan sammensættes med næsten hvad som helst. Og så er den bare klassisk og evigt relevant.

Stilren lysebeige sommerjakke fra Vans

lækkert sommertøj til mænd

Vans / 649 / Gå til shop

Selvom vi altid drømmer om ækvatoriske sommertilstande herhjemme, må vi nok erkende, at det aldrig kommer til at ske.

Af den grund er der nødvendigt at have en gedigen sommerjakke klar parat, som er særligt anvendelig hen på aftenen, hvor køligheden har det med at slå igennem.

Jeg er ret stor tilhænger af denne stilrene jakke fra Vans. Den er nemlig skide pæn.

Stilfuld Paul Smith sommerjakke i mørkeblå

lækkert sommertøj til mænd

Paul Smith / 2995 / Gå til shop

Hvis du har et generøst sommerjakkebudget, kan du overveje, om der ikke skal gøres en fornuftig investering i form af sådan en mørkeblå Paul Smith jakke.

Ikke nok med at den er forbandet eksklusiv at se på, er det også bare en fremragende jakke, der kan gå til alt.

Jeg har netop selv anskaffet mig en blå sommerjakke magen til. Dog ikke i denne prisklasse.

Lyseblå hybridjeans fra Wemoto

lækkert sommertøj til mænd

Wemoto / 649 / Gå til shop

Når det kommer til herrebukser, er der generelt ikke den store kreativitet at spore. Det er enten chinos, jeans og i ny og næ et par stofbukser.

Og det er sådan set også fint nok. Men hvad nu hvis der var alternativer?

For det er der. Sig hej til disse, på mange måder, spøjse bukser, som er en form for hybrid af jeans, chinos og joggingbukser.

Og resultatet? Det er faktisk helt ok, hvor designet fremstår casual, men stadig med muligheden for at indgå i et smart casual outfit.

Jeg har endnu til gode at prøve bukserne selv, men det kommer nok til at ske inden ret længe.

Fede Vans sommersko

lækkert sommertøj til mænd

Vans / 549 / Gå til shop

Vans er begyndt at gøre det rigtigt, rigtigt godt, synes jeg. De har formået at finde en fin mellemvej mellem skaterlooket og stilren minimalisme.

Jeg er kæmpe fan af de her sneakers, som jo næsten burde stå i alle mænds garderobe.

Kan du forestille dig skoene sammen med blå chinos og en hawaii skjorte af samme blå toner? Det kunne jeg.

Lækker lærredsskjorte med kinakrave

lækkert sommertøj til mænd

Kiomi / 299 / Gå til shop

Kiomi er som altid på pletten uden at skuffe. Her er det en skjorte, der er udstyret med kinakrave, hvilket jo ser herligt ud, men det er også ekstra belejligt, når temperaturen er over de tyve.

I øvrigt er den ret lækker i sådan en neutral rosa. Er du ikke til den slags farver, kan du få selvsamme model i både hvid og blå.

Klassisk og pæn hættetrøje i grøn

lækkert sommertøj til mænd

HUF / 649 / Gå til shop

I Danmark er hættetrøjer relevante året rundt. Derfor giver det også mening at betragte hættetrøjen som en del af sommergarderoben.

I stedet for at vælge hættetrøjen i trivielle farver som grå og blå, kan du for forandringens skyld prøve kræfter med sådan en afbalanceret grøn lækkerbisken.

Hvid Soulstar t-shirt med blomster

lækkert sommertøj til mænd

Soulstar / 449 / Gå til shop

Uha, nu bliver det altså ekstra lækkert. Er der noget, jeg holder af, er det nemlig hvide t-shirts og pangfarver.

Denne t-shirt har begge dele.

Jeg kunne sagtens finde på at krydre t-shirten med et par mintgrønne shorts og et par hvide sejlersko.

Perfekte beige sommershorts

lækkert sommertøj til mænd

Pier One / 249 / Gå til shop

Hvis jeg skulle vælge ét par shorts til hele sommeren, ville valget falde på en beige model a la ovenstående.

Beige shorts passer bare til det hele. Og du bliver heller ikke træt af beige. Beige er nemlig farven, som aldrig trætter. Det er sandt. Google det selv!

Det herlige ved et par klassiske beige shorts, er at modehuse som Pier One laver dem til ingen penge, men i glimrende kvalitet.

What’s not to love?

Pæn stribet sommer t-shirt

lækkert sommertøj til mænd

Indicode / 149 / Gå til shop

Stribede t-shirts har jeg et hate love forhold til, hvor hadet bygger på det faktum, at horisontale striber ganske enkelt gør dig bredere.

Det er måske fint nok, hvis du er en lille splejs, men hvis du vejer 4-5 kg for meget, er fordelen til at overse.

Derimod elsker jeg også bare de sommerlige elementer, der er ved en stribet t-shirt. Og specielt når striberne er i forskellige farver som denne i øvrigt skide billige model fra Indicode.

Allround navyblå sommerrygsæk

lækkert sommertøj til mænd

Ellesse / 299 / Gå til shop

Har du styr på rygsækken? Det kan du i hvert fald hurtigt få.

Jeg faldt nemlig over denne helt igennem sommerlige og venligt-af-udseende-rygsæk. Rygsækken er ganske basic i sin anatomi, men det burde heller ikke være et problem, med mindre du slæber rundt på kameraudstyr, droner og andet elektronik.

Det gør jeg nemlig selv. Hvis du er i samme både, bør du tage et kig på ClickPack Pro, som muligvis er verdens mest geniale rygsæk. Har selv købt to af dem.

Unikke Casbia sko af flettet tekstil

lækkert sommertøj til mænd

Casbia / 2395 / Gå til shop

Tjek lige de her sko ud. Hvad er dit umiddelbare indtryk?

Jeg synes, at de er ret lækre. Det skyldes flere ting. Eksempelvis er skoene stilrene og enkle. Derudover er skoens flettede tekstil noget, som jeg kun kan holde af.

De minder faktisk en hel del om mine Chuck Taylor Converse, som du kan se et par billeder af i bunden af denne artikel.

Trefarvet minimalistisk Soulstar t-shirt

lækkert sommertøj til mænd

Soulstar / 449 / Gå til shop

Kan en t-shirt være både trefarvet og minimalistisk? Ja. Det kan den. Og det er igen Soulstar, som er afsenderen bag dette ganske tiltalende resultat.

Tilfældig t-shirt der egentligt er cool nok

lækkert sommertøj til mænd

Edwin / 279 / Gå til shop

Og det bringer mig til tyvende og sidste eksempel på formidabelt sommertøj til mænd. Det er nemlig en helt igennem tilfældig t-shirt, der egentligt er nice nok for at bruge et af de unges mest populære vendinger.

En t-shirt behøver ikke være vild og voldsom. Den behøver ikke være et bestemt mærke. En t-shirts funktion er at ramme en eller anden glædesnerve inde i dig.

Og det gør denne model, men det har altså ikke noget at gøre med t-shirtens tekst.

NEXT UP:

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.

Skriv et svar