Mode & StilTøj

Bud På en Lækker Sommerjakke

Vinteren 2014 har været forbavsende mild. Så mild man næsten ikke har haft brug for for en rigtig vinterjakke. Dog har vinteren ikke været så mild, at sommerjakker har været nok til at holde varmen. Nu er vinteren ved at rinde ud og foråret er på vej. Derfor er det tid til at finde en lækker sommerjakke til de stunder, hvor vi ikke bader os i sol og temperaturer over +20 grader. Her i Danmark er det, desværre mere reglen end undtagelsen.

Vi har fundet 4 bud på en lækker sommerjakke. Der er intet spraglet eller vulgært over sommerjakkerne. Vi sætter en dyd i det enkelte og elegante, selvom vi naturligvis også anerkender det spraglede og farverige segment. Vores definition på en lækker sommerjakke er et højt niveau af stoffets kvalitet, vis lethed, pæne diskrete syninger og neutrale farver som sort, blå og beige. Vi er ikke fans af sommerjakker i stærke farver som eksempelvis gul eller limegrøn. Anyways – let’s get to it.

Lækker sommerjakke i mørkeblå

elegant Sommerjakke i blå

Vi åbner ballet med denne mørkeblå sommerjakke fra Ralph Lauren. Det er ikke svært, at gennemskue at vi er lidt tossede med Ralph Lauren, men hvad er der også galt med det? Det er en lækker sommerjakke, der er til at betale med et prisskilt på 1595 kroner. Synes du sommerjakken er lige neutral nok med sin mørkeblå farve, findes den også i en sommerlig beigefarve. Du finder sommerjakken her.

Sort sommerjakke i høj kvalitet

lækker sommerjakke i sort

Ralph Lauren / 1095

En af favoritter her på Stayclassy er denne sorte sommerjakke fra Ralph Lauren. Den minder meget om ovenstående, men har du nogle anderledes linjer samt materiale. Foret er af ren bomuld, hvor sommerjakkens ydre er polyester. Netop polyesteren gør, at den sorte jakke er ideel til foråret og sommeren, da polyester ikke absorberer regn, som bomuld gør. Den er ikke vandafvisende, men den er heller ikke fan af vand. Sommerjakken fås også i blå og beige. Sommerjakken har en attraktiv pris på 1095 kroner.

Blå sommerjakke med lynlåse

Let jakke fra Denham

Normalt er vi ikke meget for overflødig tingeltangel og slet ikke på jakker, men denne blå sommerjakke fra Denham fandt en plads i vores hjerter. Råheden gør den smart, og idet der ikke er andre gimmicks end lynlåsene, fremstår den blå sommerjakke faktisk ret enkel. Det er formentligt en jakke man enten elsker eller hader. Såfremt resten af dit outfit er strømlinet og enkelt, kunne denne sommerjakke snildt være kransen på kagen. Sommerjakken står lidt højere med et prisskilt på 1995 kroner.

Lækker sommerjakke til de lune aftener

Tynd regnjakke til sommeren

Sidste i rækken af lækre sommerjakker har vi denne tidløse sag i mørkeblå. Jakken er lavet af materialerne polyamid og elasthan, hvilket betyder jakken er vandafvisende. Sommerjakken er også oplagt til regnfulde dage, uden at den skal hænges i garderobeskabet, hver gang solen titter. Jakken har det berømte Ralph Lauren ikon boppet op i en dobbelt størrelse. Det vil sige, at det er lidt mere markant og iøjnefaldende, men kombineret med sommerjakkens stilrene facetter synes vi, det er en fin kombination. Jakken findes her.

LÆS NU:

9 fede sommerjakker til mænd

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.

1 kommentar

Leave a Response