17 Modetips Til Mænd Du Aldrig Skal Følge
Når der diskuteres modetips til mænd falder diskussionen ofte på de samme ting. Du skal have flotte jakkesæt, tøjet skal være tidsvarende og moderne og så videre og så videre. Sjældent når diskussionen et punkt, hvor manden kan tage direkte action, og dermed have gavn af de modetips til mænd, mange er glade for at dele ud af. Derfor var min tilgang, at det måske ville være en god fremgangsmåde at udpege de ting, som man(d) i hvert fald ikke skal gøre. Det er udelukkende mine egne holdninger, og i modeverden er der som bekendt ikke noget facit. Derfor mener jeg nu alligevel, at disse 17 modetips til mænd er nogle udmærket retningslinjer for den moderne mand.
1. “Du kan og skal altid have et jakkesæt på.”
Særligt fra den amerikanske serie How I Met Your Mother er vi verden over af Barney Stinson blevet hjernevasket med, hvor fedt det er at gå i jakkesæt. Der er sågar oprettet en årlig Suit Up Day på baggrund af denne serie, hvor folk tager jakkesæt på til arbejdet eller skolen – om det så er pølseboden eller 9. klasse. Det er blevet almen konsensus, at jakkesættet er vejen frem for den moderne mand. Jeg er enig så langt, at et rigtigt jakkesæt er fedt, og man ser da skide godt ud. Men kan vi ikke blive enige om, at der er grænser for, hvor mange lejligheder du kan tillade dig at have et jakkesæt på? Lad være med at tage et jakkesæt på til en fodboldaften. Lad være med at tage jakkesæt på til en uformel sommerfest i bragende sol. Hold dig fra jakkesættet når du ikke har nogen årsag til at tage det på, andet end ud ser skide godt ud i det. I virkeligheden kommer du mere til at ligne en douchebag. Dog en classy af slagsen!
2. “Køb jeans med flotte broderinger på baglommerne.”
Kan vi ikke gode blive enige om, at det ikke er pænt at have broderinger på baglommerne? Medmindre du er indædt Karl Kani-tilhænger, er der ikke særligt mange gode forklaringer på, hvad der ligger til grunds for dette unødvendige sytøjsarbejde. Keep it simple!
3. “Kopiér kendissernes tøjstil.”
Kendisser har altid haft en særlig virkning på os dødelige. Vi stiler efter deres niveau, hvad end det er det talentmæssige eller materialistiske aspekt. Det er fint at have drømme, men lad for guds skyld være med at kopiere deres tøjstil, så snart du kan komme til det. Man skal altid betragte trends fra kendisser som kejserens nye klæder. Glem det, og kør din egen gode stil.
4. “Køb altid jeans et nummer for stort – de krymper i vasken.”
Det er en skrøne, at du skal købe et par bukser et nummer for stort. Sagen er den, at uanset hvilket materiale bukserne er lavet af, så vil de udvide sig. Det er rigtigt bukser altid krymper en lille smule, men efter en halv dag er de udvidet igen. Sådan er det med jeans. Alle kan nikke genkendende til, at et par nyvaskede jeans er lidt strammere at få på.
5. “Det er smart, når fyrer har lyse striber i håret.”
At lyse striber er en god idé, er et af de modetips til mænd, hvor man tager sig til håret – bogstavelig talt! For det første er du ikke med i et boyband. For det andet skriver vi ikke 1997. Hold dig til din rigtige hårfarve. Hvis du insisterer på at farve dit hår, så kør den samme farve hele vejen igennem.
6. “Ed Hardy er tøj for rigtige bad boys.”
Tøj fra Ed Hardy er i højere grad for folk med dårlig stil. Ed Hardy er tøjbranchens svar på et monstertruckstævne i Næstved. Sørg nu for at være lidt mere afdæmpet.
7. “Det ser godt ud når man har solbriller på indenfor.”
Noget man efterhånden ser mere og mere af, er folk, der går med solbriller indenfor. Både på natklubber og når solen ikke er tilstede. Det er uden tvivl også en dille, der har taget udspring fra Hollywood, men det er altså ikke sejt at have solbriller på, når der ikke er nogen sol. Det er i virkeligheden bare lidt komisk, og derfor skal du også skrive modetips til mænd nummer 7 bag øret.
8. “Bevar din sommertan i solcenteret.”
Kan du genkende dig selv på billedet? Det med at tage sol i et solcenter gik altså af mode for ti år siden. Uanset hvor træls det kan være at gå rundt i seks måneder uden at blive ramt af en solstråle, så vil det altid se unaturligt ud med en falsk kulør fra det dit lokale Amager Solcenter. Tag en uges charterferie i stedet, men vigtigst af alt: acceptér at du er en viking fra Danmark, og vær glad for du ikke er rødhåret.
9. “Det er casual smart at gå i fodboldtrøjer til hverdag.”
Vandt dit fodboldhold en vigtig kamp i gårsdagens Premier League-runde? Fedt, men vi er altså ligeglade. Du er ikke 14 år længere. Du er en voksen mand og derfor skal du også klæde dig som en. Fodboldtrøjer er godkendt til fodboldkampe på et stadion eller en irsk pub – ikke andet.
10. “Altid masser af parfume.”
Det er vigtigt, at man dufter godt. Der er ingen, der bryder sig som en person, der lugter af sved. Dog skal man lige begrænse sit overforbrug af Jean-Paul Gaultier. Det er vigtigt at investere i en fremragende parfume. De parfumer der dufter kraftigst, er som regel dem der giver hovedpine. Chanel Allure er et glimrende valg af parfume til mænd, hvis du søger ny inspiration til parfumeskabet.
11. “Undertøj i Frank Hvam stil er mandigt.”
Der er nok ikke nogen i verdenshistorien, der har anbefalet mænd at gå i undertøj a la Frank Hvam. Dette er sådan set også mere en reminder til den mandlige befolkning derude, at bokseshorts er den eneste acceptable form for undertøj. Om du vil have en hvid tanktop er op til dig, men efter min mening er hvide bokseshorts den eneste nødvendige del.
12. “Kasketten skal sidde oven på hovedet – gerne lidt skråt”
Jeg har indtryk af, at trenden med at kasketten skal sidde ovenpå hovedet fremfor på hovedet, er noget der er startet i kredse, hvor særligt rapmusik trives godt. Dette er muligvis det vigtigste modetip til mænd, hvis du går med kasket, selvom det burde være selvforklarende. Sæt kasketten som en normal kasket skal sidde. Insisterer du på at gå med snapbacks, bedes du i øvrigt undlade at køre en spraglet tøjstil a la Jessie Pinkman og sit slæng kendt fra Breaking Bad.
13. “Nederste knap på blazeren skal være knappet.”
Når du har dit lækre jakkesæst på, så er regel nummer ét, at du aldrig må knappe nederste knap. Knappen er udelukkende af kosmetisk betydning, og det er også derfor den kaldes ” the never button”. Det er bandlyst at knappe den!
14. “Det skal ikke være behageligt at være dressed up.”
Det er noget forbandet vrøvl! Det muligt at det mentalt føles ubehageligt at have fint tøj på, hvis ikke du er vant til det. Men at det ligefrem skal være fysisk ubehageligt at være klædt pænt, tror jeg er noget, som vi er blevet opdraget med af vores forældre i sin tid, da de insisterede på at presse os ned i en oversized habit til konfirmationsfesten.
15. “Hvide sokker er helt i orden.”
Hvide sokker er helt i orden. Bare ikke til normal tøjbeklædning som et par jeans eller måske endda et jakkesæt. Hvide sokker er godkendt til tennis og diverse sportsaktiviteter, men du kan hverken være dig selv eller dine omgivelser bekendt, når du stikker et par hvide sokker ned i et par sorte sko. Du må og skal have sorte sokker. Gør det til en vane kun at gå med sorte sokker. Selvom det ikke er tit, at man lægger mærke til en mands sokker, så fortæller det faktisk ret meget om personen.
16. “Badeshorts skal være lange og i mange forskellige pangfarver.”
Modetips til mænd nummer 16 er særlig relevant, nu hvor sommeren nærmer sig. Det drejer sig nemlig om badeshorts til mænd. De hersens mega lange surfershorts er noget nær det grimmeste, du finder. Badeshorts skal ikke ligne et par bukser, der er for korte. Hvis du er i tvivl om, hvordan et par badeshort skal se ud, kan du finde inspiration her.
17. “Crocs.”
Syttende og sidste modetip til mænd er nok mere et komisk indslag end et seriøst tip. Jeg vil blot minde om, at de famøse Crocs sandaler er noget alle mænd skal holde sig fra, uanset hvor rare de end måtte være at have på. I det hele taget burde alle mennesker med respekt for sig selv returnere deres samling af Crocs til Deichmann, eller hvor de nu er købt.
Hvad mener du? Er du enig i mine betragtninger? Kom gerne med tilføjelser!
LÆS NU:
Comments
Felix Sanchez
OK, anede ikke det om The never button. Tak for tippet 🙂
Joen Rude Falsner
Hehe, selv tak. Den skal man altid have i baghovedet. 🙂
Er du ellers enig? 😛
Felix
Ja, meget enig faktisk. Det er nu også modetips der er nemme at forholde sig til.
Men du har nu ekstra meget ret i modetip nr. 4
Selvfølgeligt skal bukser ikke købes for store. Det er helt hen i vejret at gøre det, med mindre man bevidst går efter en baggy stil. Mine bliver altid købt grænsende til det smertefulde at få på, for jeg ved, at de tilpasser sig kort tid efter 🙂
God weekend!
Joen Rude Falsner
Nemlig!
Mange af disse modetips er også mest henvendt til det humoristiske segment, da det meste goes without saying 🙂
Amager
G
Sam
Fuck “Simple”! Minimalistik look er kedeligt! 2016 mode er til grin! omvendt kasket og brede bukser på 100 cm eller mere om bene så det dækker skone og neon farver er sejt! 2016 er UNCOOL
90erne forever!
Dansk mode er for minimal.
hader sort og simple look.
JNCO Jeans, Neon kasket omvendt, tegenefilm motiv på T-shirt og nitte bælte og kæde i pungen er COOL!
denne hjemmeside er usmart lige som de unge i dag.
Joen Rude Falsner
Glimrende pointer, Sam :-))
Trackbacks & Pingbacks
[…] 17 modetips til mænd du aldrig skal følge […]
[…] 17 modetips til mænd du aldrig skal følge […]
[…] dog på at det blot er en tommelfingerregel eller et sundt modetip. Du bliver altså ikke henrettet, hvis du vælger et blåt herrebælte til dine loafers i oliven. […]
[…] kort tid siden lavede jeg et indlæg om 17 modetips mænd for guds skyld ikke må følge. Indlægget var ironisk og humoristisk hele vejen igennem, hvorfor de 17 punkter også langt hen ad […]