Her er den ultimative opskrift på en nem og hurtig pizzadej, der smager perfekt. Den er sprød og smagfuld og kan laves på under 25 minutter. Det er hurtigere end din pizzamand kan nå at lave og levere din pizza, og så smager den endda bedre!
En nem og hurtig pizzadej er den evige frelser herhjemme. Nogle gange skal aftensmaden nemlig stå på bordet inden for tyve minutter til en halv time.
Derfor har jeg eksperimenteret med forskellige metoder for at skabe denne skønne og super hurtig opskrift på en lækker sprød pizzadej.
Det vigtigste når du vil lave en nem og hurtig pizzadej er melet du bruger. Brug rigtig brødmel.
Jeg har været heldig at mit supermarked sælger brandet Polselli fra Italien, men en hvilken som helst brødmel fungere til denne opskrift på en nem og hurtig pizzadej.
Jeg har også stået i situationer hvor jeg kun havde fint mel og måtte desperat bruge hvad jeg havde og det fungerede sådan set fint nok, men det bedste hurtige pizzadej er lavet med brødmel.
For at lave en nem og hurtig pizzadej skal du bruge en kagerulle. Hvis du ikke har en, har jeg erfaret at en vinflaske fungere fremragende til samme formål. Så længe vinflasken er lige, naturligvis.
Du kan toppe denne nemme og hurtige pizzadej med alverdens lækre toppings. Jeg bruger som regel hvad der lige er i køleskabet, men min favorit er en hvid kartoffelpizza med hvidløg rosmarin og parmesan ost.
Min kæreste derimod foretrækker når den hurtige pizzadej er bunden på en lækker Diavola så vi har altid spicy salami liggende i køleskabet.
Anyway lad os kigge på opskriften
Nem og hurtig pizzadej
Serveringer: 2 Pizzaer
Tilberedning: 15-20 minutter
Bagetid: 12-15 minutter
Ingredienser:
- 5 dl lunken vand
- 2 poser tørgær
- 1 tsk sukker eller honning
- 600 g brød mel + lidt ekstra til overfladen du ælter på
- 1 spsk salt
- 4 spsk olivenolie
Fremgansmåde:
- Tænd ovnen på 220 graders varmluft
- Hæld lunkent vand i en stor margretheskål og kom tørgær og sukker i. Giv det et lille blødt pisk med en gaffel for at sikre dig at de er kombineret. Lad denne miksture stå i 6-10 minutter. Du kan eksempelvis bruge denne tid til at forberede dine toppings.
- Hæld olie i din tørgær miks og miks så salt og mel sammen i en mindre skål.
- Langsom rør melet ind i din våde blanding til den virker lidt krummet og klæg.
- Vend dejen ud på en bordplade dækket med lidt mel ælt dejen forsigtigt ved at tage fat i pizzadejen udefra og føre den ind mod midten. Gør den fire til seks gange eller indtil dejen virker blød.
- Fordel dejen i to lige store klumper og form dem med en blød hånd til runde kugler.
- Brug din kagerulle til at forme pizzadejen. En rund hurtig pizzadej er det bedste, men det gør ikke noget hvis den ligner et Salvador Dali ur. når du er færdig.
- Overfør den hurtig pizzadej til en varm bradepande med et stykke bagepapir på og top af med din topping.
- Bag den hurtige pizza i ovnen i 12.15 minutter og server den rygende varm.
Spørgsmål? Følg mig på instagram, hvor du kan sende en besked!
View this post on Instagram
Vidste du at jeg har en Food Channel på YouTube? Her laver jeg nemme opskrifter på god mad og eksperimenterer med køkkener fra hele verden. Her er en smagsprøve!
One comment
[…] du stole på din date og selv er skrap i et køkken kan du også invitere hjem til et madlavningskursus hvor du selv […]