I dette indlæg har jeg fundet 10 sjove date ideer til både par og singler.
Det der med at finde på en god date er ikke altid nemt og ofte ender vi med at tage på restaurant eller snuppe en kaffe i parken.
Derfor har jeg valgt at inkludere nogle sjove date ideer fra nogle af mine yndlingsdates som både har være overraskende, anderledes og ikke mindst super sjove.
Nogle af disse dates egner sig super godt til første date mens andre er bedre til os der har kendt vores partner i en længere periode.
Derfor har jeg delt date ideerne op i to kategorier:
- Fem Sjove Date ideer til første date
- Fem Sjove Date ideer til parforholdet
Det betyder selvfølgelig ikke at du ikke kan bruge de forskellige sjove date ideer som det passer dig.
Jeg håber du vil få lidt god inspiration i dette indlæg.
Fem Sjove Date Ideer til Første Dates
Jeg begynder med de fem sjove date ideer til singlerne der skal på første date.
Jeg kan huske fra mine single år at diverse dates hurtigt blev ensformige. Jeg blev stort set altid budt på en kop kaffe og en gå tur om søerne eller på vin og ost på en lille tapas restaurant i byen.
Selvom jeg godt kan forstå og sætte pris på, at en første date skal være hurtig og nem at slippe uden om, så synes jeg måske også at vi kan øve os i at have det sjovt med daten og ikke mindst få noget ud af den, selv hvis du ikke er ude med din kommende udkårne.
De fem date ideer jeg har med her er alle super sjove og kan nemt sluttes hurtigt, hvis det er hvad du/I ønsker.
De kan alle holdes i offentligheden så hvis du skal på blind date er disse fem ideer også gode mulighed.
Tennis
Den første af mine sjove date ideer er en god gang tennis. Personligt er jeg forfærdelig til tennis, men en af de sjoveste dates jeg nogensinde har været på var på en tennisbane.
Det er en sjov og aktiv date og du får noget ud af den selv hvis du ikke ser nogen fremtid med personen du deler oplevelsen på.
Min date på tennisbanen var møg sjov og vi var begge hurtigt klar over at vi ikke passede sammen, men vi havde en super sjov tid sammen og gik faktisk ud og fik en øl sammen efter, selvom vi begge var klar over at vi ville gå hver vores vej efter.
Det er i min verden en succesfuld date. I øvrigt kan du jo være heldig at den sjove tennis date er med en kommende partner, hvor jeg er sikker på at denne sjove date er endnu bedre end min oplevelse.
Drik Vin og Mal eller Tegn Hinanden
Her er en meget anderledes men virkelig sjov date ide.
Det er måske en smule grænseoverskridende for nogen at vide at en næsten “fremmed” person skal sidde og nærstudere dig for at lave et portræt af dig, men det er en meget intim oplevelse som fungere perfekt som icebreaker.
Og med lidt god vino bliver det hele mere afslappende og sjovere. Du kan gøre dette i en park om sommeren hvor du er i det offentlige rum eller bare på en lille hyggelig cafe hvor I kan finde et diskret hjørne.
Hvis du er i et parforhold kan du og din partner gøre det derhjemme og måske spice det lidt op ved at smide tøjet og male hinanden.
Det kan for nogen virke meget grænseoverskridende og måske lidt plat, men jeg lover dig at det kan endnu i sjov.
Noget rigtig sjovt endda…
Cykeltur med Pitstop
Det er jo gerne sådan at vi danskere, specielt os i storbyerne er udrustet med en cykel. Så hvorfor ikke bruge den på en hyggelig date.
Dette kræver naturligvis et vejret er nogenlunde med os. Men en hyggelig cykeltur enten på landet eller i en by vi ikke kender er en god måske at lære hinanden at kende på.
I kan fx. vise hinanden nogle områder som I holder af hver især eller planlægge et stop hver. Det kan være en kaffebar en lille park i byen eller et ishus.
En af de første dates jeg havde med min kæreste var en cykeltur fra København til amager hvor vi undervejs både stoppede og fik frokost og satte os med et glas rose ved havnen i Dragør.
Vi havde en virkelig hyggelig og bondede en del undervejs. Der sker noget når man er aktiv på en første date. Det giver en afslappethed over for hinanden fordi man foretager sig noget sammen.
Gå på Loppemarked
Det her er for mig den perfekte første date. Der er noget nostalgisk over loppemarkeder og man kan stort set altid finde noget der minder en om sig selv og sin fortid.
Derfor er det oplagt at tage sin date med på et loppemarkeder. Du kan nemlig lære personen at kende ved at høre hans eller hendes holdninger og forhold til diverse ting på et loppemarkeder.
og hvis daten ikke har noget hold i fremtiden kan du altid browse items til dig selv og så måske få noget med hjem der bringer glæde hele livet.
Faktisk har jeg brugt denne “date” med en ny veninde, som jeg engang mødte til et arrangement da jeg var event planner.
Vi bonded til eventet og ville gerne ses igen og danne et venskab, men i stedet for at gå ud og drikke mere alkohol så inviterede jeg hende på loppemarkedet
Det var en perfekt måde at lære hende at kende på uden at vi “bare” skulle være fest veninder.
Så dette er en af de sjove date ide der også kan bruge til nye venskaber.
Cooking Class
Her er en af de sjove date ideer som måske ikke er så anderledes igen. Men mit bud på en cooking class er heller ikke et af de steder hvor der er 12 mennesker i et stort køkken.
I stedet kan du invitere din date p en intim cooking class. Jeg ved at der finde airbnb experiences rundt omkring i de danske byer som tager jeg private madlavningskurser.
Det giver din date og dig mulighed for at få en sjovt og romatisk oplevelse hvor der er plads til at I lære hinanden at kende.
Hvis du stole på din date og selv er skrap i et køkken kan du også invitere hjem til et madlavningskursus hvor du selv underviser.
Personligt ved jeg at min nuværende kæreste godt kunne have haft brug for det. Men det vidste jeg ikke i starten af vores forhold.
Joen (min kæreste) og jeg tog på et macaron kursus efter vi havde kendt hinanden i lang tid og der havde vi det faktisk så sjovt sammen, så derfor vil jeg også anbefale denne slags date til par.
Fem Sjove Date ideer til Parforhold
Apropos par så er vi nu nået til fem sjove date ideer til dig og din partner. Er du i et længere parforhold ved du også at vi ofte ender i en rutine hvor vi gør de samme ting hver gang vi skal på date.
Enten står den på en middag, en biograftur eller hvis vi virkelig flotter os et spa eller weekend ophold.
Men når vi kender hinanden ind og ud fordi vi har tilbragt mange år sammen, skal der nogle gang noget mere intimt til.
Derfor er de næste fem anderledes og sjove date ideer mere intime dates, hvor i skal fokusere på hinanden og arbejde sammen.
Jeg har selv haft stor succes mere flere af disse dates fordi min kæreste og jeg så sider af hinanden vi ikke ser så ofte og fordi vi virkelig havde det sjovt sammen på disse dates.
Par Yoga
Jeps, par yoga er en ting og det er rigtig sjovt. Måske endnu sjovere hvis I normalt ikke dyrker yoga og skal sætte smidigheden på en prøve.
Par yoga er lidt som acrobatic. I skal som par skabe nogle sjove og af og til svære yogastillinger ved at bruge jeres kroppe.
I kan booke en par yoga klasse eller gøre det hjemme i stuen med en god flaske vin på youtube hvor der er mange gode videoer.
Det gode ved at gøre det alene derhjemme er at I er mere intime. I kan altid gøre denne date lidt frækkere ved, at smide tøjet og lade de forskellige yogastillinger inspirere til andre lege.
Fordelen ved at have en instruktør er at I kan blive guidet af en yoga instruktør at I kan få redskaber til at mestre yoga og måske gøre det til en ugentlig ting hvor I mødes omkring yoga og vokser sammen.
Et Vaskeægte Is bad
Hvad end I lejer en hygge med sauna fertilitet og isbad eller bare laver et møg koldt badekar derhjemme er irrelevant men hvis I laver en dag dedikeret til badning og hygge får I mulighed for at bonde over en fælles udfordring.
Læs mere om isbade for at forstå hvad der skal til for at holde dem ud og kombiner Eventuelt isbad daten med vejrtrækningsøvelser og en sund frokost hvor I bare har tid til hinanden.
Spiritual journey
Måske lyder en spirituel date ikke som noget for dig, men spiritualitet kan være mange ting.
Spiritualitet handler om at være åben overfor nye ting og for andres energier. Det er noget der er også er vigtigt i e parforhold. Så selv hvis du ikke anser dig selv for at være spirituel så brug alligevel spirituelle redskaber til en date hvor du og din partner kan connecte på et dybere plan.
I kan planlægge en dag eller aften hvor I laver ting sammen hvor i connecter på mere spirituel vis. Det kære at drikke en spirituel te der forbedre sexlyst og intimitet. I kan nøgenbade i en sø eller i havet og se på stjerner sammen.
Hvis I har lyst kan i prøve en par meditation og tale om oplevelsen sammen efterfølgende.
En anden ide er at prøve tantrisk sex som er en spirituel form for sex som er kendt for at forbedre parforhold både psykisk og fysisk.
Hvis I ønsker jer selv for at være spirituelle mennesker kan I læse tarot kort eller måske endda eksperimentere med spirituelle urter, svampe eller andre virkelighedsændrende læremestre fra naturen.
Det er kun fantasien der sætte grænser her, men målet er at være i nuet med hinanden og at I lærer hinanden at kende på et dybere og mer intimt niveau så I kan blive stærkere sammen.
Hjemme camping
Dette lyder måske åndssvagt, men det er altså en rigtig sjov date.
Slå et telt op derhjemme eller lav en kæmpe hule enten i stuen eller i haven. Gør alle tingene sammen og lave mad på grillen eller bestil take away og spis det i teltet mens i spille brætspil eller kort og hygger med levende lys eller bål og snobrød hvis det holdes i haven.
Læg telefonerne fra jer og nyd hinandens selskab som var I i midten af ingenting.
Dette er en af de sjove date ideer, hvor I også kan inkludere børne, hvis I ønsker en sjov aften i familiens tegn.
Bucket List date med vin og take-away
Dette er en date jeg måske vil sige at ALLE par skal have en af. Det er nemlig en super romantisk og sjov date ide.
På denne date skal I nemlig sætte jer sammen og lave jeres fælles bucket list. Det betyder at i hver især tager en masse strimler papir og skriver jeres personlige bucket list oplevelser ned, folder papiret sammen og smider dem i en fælles skål.
På skift trækker I så en seddel op fra skålen og diskutere om det er noget I vil gøre sammen og eller for hinanden.
Bliver i enige om det forskellige bucket list oplevelser skriver I dem ned på en liste som kan hænges op eller ses i hjemmet.
Dette er en fantastisk måde at lære hinanden at kende på og se hvor I begge vil hen i fremtiden.
I kan skrive alverdens ting på og det behøver ikke altsammen at være dybe og store ting.
I kan naturligvis godt skrive børn, karriere og stort hus på, men I kan også skrive små ting som at stå på skøjter sammen eller lære at stå på ski og andre små ting.
Hvis I vil tage daten videre kan I samle de små bucket list oplevelser i en anden skål og så lave en månedlig date baseret på en bucket list oplevelse.
Det er en god måde at sikre sig at man gøre de forskellige ting sammen på.
Spørgsmål? Følg mig på Instagram, hvor jeg deler mit liv!
View this post on Instagram