Vi kender allesammen glæden ved at lavet et nytårsforsæt.
Om ikke andet har vi i hvert bildt os selv ind eller fået fortalt at et nytårsforsæt er en genial ide.
Det giver også god mening fordi nytåret i sig selv er en frisk start og en ny begyndelse.
Vi tror på vi kan klare hvad som helst og har store ambitioner for det kommende år.
Men hvor længe bliver begejstringen? Ikke super længe vel? For pludselig mærker vi udfordringerne ved at at skabe en ny vane eller komme af med en gammel dårlig vane.
Pludselig bliver det hverdag og det nytårsfortsæt der skulle være så nemt og sjovt at følge til dørs, er pludselig en meget større mission at gennemføre end vi troede det ville være.
Jeg har heldigvis flere år i træk lykkedes med mine nytårsforsæt og derfor har jeg lavet en tre trin guide til hvordan du holder fast i dit nytårsfortæt og får success med det.
Den guide fungere uanset om du vil skabe nye vaner i det nye år eller om du ville skille dig af med en dårlig vane.
1 – Sæt et realistisk mål
Måske har du mange dårlige vaner du gerne vil af med, måske vil du spise mindre, stoppe med at drikke alkohol og ryge og vil også gerne træne fem gange om ugen og være der mere for din familie.
Hvis dit nytårsfortsæt lyder noget i den stil er der stor sandsynlighed for at du ikke lykkedes med det.
Et nytårsforsæt skal være simpelt og skal kunne udformes i en enkelt sætning.
Derfor skal du sætte dig for hvad du har mest brug for at ændre i dit liv.
2 – Brug HVAD, HVORFOR og HVORDan modellen
Den nemmeste model er at forme en sætning der er nem at forstå – Jeg kalder den HVAD sætningen og det er den der indeholder dit nytårsfortsæt.
I år lyder min HVAD sætning sådan følgende:
“I 2022 vil jeg fokusere mere på mit mentale velvære.”
Dernæst skal du udforme en HVORFOR sætning. Denne sætning minder dig om hvorfor du laver nytårsforsættet.
Et andet godt eksempel på en HVAD sætning kunne være: “
Jeg vil gerne stoppe med at ryge”
I år lyder min HVORFOR sætning sådan:
“Fordi mit mentale helbred påvirker min produktivitet samt mit forhold til mig selv og dem jeg holder af”
Dette er tit den sætning der gør allermest ondt at læse og det er vigtigt at du skriver de helt ærlige grunde ned i denne sætning.
Skulle vi lave en sætning der passer til det andet HVAD eksempel med rygestop kunne vi udforme en HVORFOR sætning der lyder sådan:
“Fordi jeg påvirker mine børn negativt og nedsætter både min og deres livskvalitet og sundhed”
Nu har vi skitseret de to vigtigste sten i vores nytårsfortsæt.
Hvad vil vi ændre og hvorfor! – og selvom nytårsfortsætte nu lyder som et ret bredt emne, kan du hurtigt skitsere tre underkategorier som vil hjælpe dig på vej til at lykkedes med dit nytårsforsæt.
Så lad os se på hvad vi kan gøre for (i disse eksempler) at skabe bedre mentalt velvære eller i det andet eksempel stoppe med at ryge.
Jeg har lavet tre underkategorier til mit nytårsforsæt som jeg kalder HVORDAN sætningerne.
- Meditation eller vejrtrækningsøvelser tre gange om ugen
- Drik vand hver gang jeg drikker kaffe eller cola
- Gå til ansigtsbehandling én gang om måneden. (fordi jeg lider af uren hud som gør mig ked af det)
Disse underkategorier er nemme at følge og de er alle et lille indgreb i en god vane som vil give mig bedre mentalt velvære.
- HVORDAN nr 1. Den første er den hvor jeg virkelig skal sætte mig ind i en ny vane. Men det er en nem vane som kan tage alt fra 5 – 30 minutter om ugen. Dette er en ny vane, men den er ikke uoverskuelig som hvis jeg havde skrevet en times yoga to gange om ugen og to gange 30 minutters meditation hver ugen.
- HVORDAN nr 2 er en anden vane jeg skal påtage mig. Jeg drikker meget koffein hver dag og det er ikke sundt for den mentale velvære. Derfor skal jeg nu indtage et glas vand hver gang jeg drikker koffein. Når man skaber nye vaner er det altid en god ide at lægge den nye vane i forbindelse med en vane du allerede har. På den måde er den nemmere at huske på og dermed også nemmere at holde.
- HVORDAN nr 3 er med for at jeg føler mig mere motiveret til at lykkedes med de øvrige kategorier.
Denne vane vil give mig lyst til at overholde de øvrige vaner, fordi denne vane nærmest virker som en belønning. I virkeligheden er denne vane med fordi jeg har et lavt selvværd i forbindelse med min urene hud og hvis jeg kan slippe af med uren hud eller mindske det på denne måde vil det også bidrage til den mentale velvære.
Nu har vi lavet det nemme arbejde. Vi har nemlig formet vores nytårsfortsæt og lavet grundarbejdet for gøre det nemmere at overholde.
Nu skal vi så tale om hvordan vi overholder det.
3 – Lav check ups
Når jeg laver nytårsfortsæt laver jeg en ugentlig check up for at mærke efter og finde ud af, hvordan jeg synes det hele er gået.
Det er en god måde at holde sig selv i skindet på. Og jeg vil absolut anbefale dig at skrive det ned.
Når du skriver det ned kan du nemlig følge processen senere hen og en gang imellem har vi brug for det. Men det vi mere ind på længere nede i denne artikel.
Jo længere inde vi er i året jo færre check ups behøver jeg, fordi mit nytårsfortsæt pludselig er blevet en vane. Det kommer selvfølgelig an på hvordan dit nytårsfortsæt lyder, men jeg har fundet ud af, at jeg ca omkring April af, kan nøjes med et enkelt check up om måneden.
Det kan godt være at dette step lyder lidt overflødigt men det er en af de vigtigste steps for at nå i mål. Du ved nemlig at der kommer en lille “MUS” samtale med dig selv og du vil jo gerne have at det skal gå godt.
4 – Nyd processen og være ikke for hård ved dig selv
Hvis du har haft success med noget før i dit liv, som var svært at komme igennem, ved du også at vejen mod success ikke en linær funktion.
Der vil komme dårlige perioder, hvor du føler at det hele er ved at falde fra hinanden og så vil der komme perioder, hvor det hele bare kører derudaf.
Dette er et faktum du skal acceptere allerede fra starten af, men du skal også huske ikke at bruge det som en undskyldning, hvis du bryder led i dit nytårsforsæt.
Hvis du gerne vil holde dit nytårsforsæt skal du i stedet lære at forstå og håndtere de forskellige perioder.
Lad os sige at du prøver at stoppe med at ryge og du til en fest falder i og ryger et par cigaretter. Når du så vågner dagen efter er der stor sandsynlighed for at du enten siger “Fuck det, jeg prøvede” og ryger tilbage i din gamle vane
eller…
“Jeg er så dum og jeg kan ikke engang finde ud af at holde et rygestop, bla, bla, bla”
Er du ved at give op skal du stoppe dig selv og huske på hvorfor du har valgt at stoppe med at ryge og rette kursen tilbage, også selvom det måske føles som om det hele har været forgæves.
Hvis du beskylder dig selv for, hvad du har gjort og skammer dig, skal du acceptere at alle mennesker fejler og bruge skyldfølelsen til at rette op og tage fat hvor du slap.
Det er okay at føle skyld, men vi må ikke lade den følelse destruere os. Det er bedre at acceptere vores fejl og mærke , hvad der skete da fejlen opstod.
På den måde ser vi nemlig faresignalerne næste gang vi er ved at fejle.
Udfordringen ved hele rejsen mod succes er at finde den perfekte balance mellem at fejle og lykkedes.
I gode periode har vi mennesker det nemlig med tage vores success forgivet og i de dårlige periode banker vi os selv i hovedet, før vi føler at det hele har været forgæves.
Det er her at vi skal tage fat i vores noter fra alle de forrige “check ups” eller tage et kig på vores HVAD, HVORFOR, HVORDAN model.
Disse to steps fungere nemlig som motivation. Vi kan jo se hvor langt vi er kommet og hvor svært det har været at nå så langt som vi er kommet.
Når tingene bliver skitseret lige foran øjne af os er det lang mere håndgribligt, så husk at kigge på dine noter før du tænker på at give op.
5 – Giv dig selv belønninger
Sæt nogle milepæle undervejs og giv dig selv belønninger når du når dertil. Det kan være små milepæle i starten efter én uge, to uger, eller en gang hver måned.
Hver gang du når en milepæl gør du noget godt for dig selv. – Tager en to timer ud af kalenderen til DIG tid, køber en ny bluse, booker en massage, eller laver et godt sundt måltid mad.
Det er dog vigtigt at belønningerne ikke har noget at gøre med dit nytårsforsæt. Hvis du stopper med at ryge skal din belønning ikke være en smøg og hvis du prøver at tabe dig skal det ikke være en pose Haribo.
Hiv fat i din kalender og sæt nogle datoer for hvornår du skal belønne dig selv, hvis du er god og holder dit nytårsforsæt.
Start med små belønninger i en hyppigere periode i begyndelsen af året og forlæng så perioden mellem milepælene jo længere ind i året du kommer. Du kan med fordel sætte dine milepæle i forlængelse af dine “check ups”
I år er dit nytårsfortsæt at påtage mig nye gode vaner for at få det bedre med mig selv, så hvis jeg overholder mit nytårsforsæt er det i sig selv en belønning, men jeg har alligevel brug for belønninger så jeg har lavet et lille skema over belønninger, som jeg gerne vil skitsere herunder.
Plan over check ups og belønninger:
- 15 Januar: Check up – belønning = Fodbehandling (20/01)
- 30 Januar: Check up – belønning = Et langt karbad med stearinlys, vin og god musik.
- 15 Februar: Check up – belønning = Tage en hel fridag til at nusse om mig selv
- 28 Februar: Check up – belønning = En aften med god mad, vin og kage
- 15 Marts: Check up – belønning = Købe nye ansigtsprodukter
- 30 Marts: Check up – belønning = Booke en massage
- 15 April: Check up – belønning = Køb en ny ting til hjemme
- 15 Maj: Check up – belønning = Book picnic på Belmonde (et hotel jeg elsker)
- 15 Juni: Check up – belønning =Køb et lækkert duftlys
- 15 Juli: Check up – belønning = En hel dag på stranden alene med en god bog
- 15 August: Check up – belønning = Romantisk weekendophold
- 15 September: Check up – belønning = Køb en dyr ting til mig selv (fødselsdags måned, så ekstra stor belønning)
- 15 Oktober: Check up – belønning = Booke en massage
- 15 November: Check up – belønning = Middage på min yndlingsrestaurant
- 15 December: Check up – belønning = Kemisk ansigtspeeling
Dine belønninger kan se meget anderledes ud, men hvis du har belønninger lover jeg dig at det er nemmere at overholde dit nytårsforsæt. Selv hvis du fejler og havde set frem til belønningen, men ikke får den, er det sundt at se processen.
En ting jeg dog vil understrege her er, at du ikke skal bruge belønningerne som mål. Dit mål er at overholde dit nytårsforsæt og de ting det indebære.
Jeg håber du vil prøve denne nytårsfortsæt guide og at den vil bringe dig glæde og viljestyrke på din rejse mod succes. Den har fungeret for mig og derfor synes jeg at det var på tide at dele den med dig!
Held og lykke og godt nytår!
Følg mig på Instagram, hvor jeg deler mit liv!
View this post on Instagram