Jeg elsker at sætte tænderne i en god fiskeret og dette er en muligvis verdens bedste fiskeret.
Efter tre år i Portugal har jeg fået et hav af lækre fiskeretter (no pun intended), men denne fiskeret ved navn Cataplana er min evige go to fiskeret.
Dette er en super nem og meget sund fiskeret, som har fået sit navn efter fadet/gryden, som den er tilberedt i.
Den underlige wok-lignende gryde med forseglet låg stammer fra det nordlige Marokko, men blev bragt til Portugal i 14oo-tallet. Siden da har portugiserne forstået at mestre gryden til den lækreste fiskeret med skaldyr og grøntsager.
Det er en hurtig ret at lave og du kan være sikker på, at den også er sund selvom du både skal bruge olivenolie og rødvin.
Det er en af de fiskeretter, der smager af noget og hvor der er god variation. Den kan nydes med ris til, men herhjemme er vi vilde med friskbagt brød, så vi spiser den med friskbagt hvidløgsbrød.
Du kan bruge stort set alle typer fisk til denne fiskeret, men jeg foretrækker lyse fisk, hvor smagen ikke overtager retten.
Du kan bruge fileter for at undgå ben hvilket vi foretrækker herhjemme, men for at få endnu mere smag i denne fiskeret kan du komme hele fisk hvis du ikke er bange for fiskeben.
Hvis du ikke er den heldige ejer af en portugisisk Cataplana gryde kan du uden problemer bruge en wok gryde med låg. For en sikkerheds skyld kan du vride et vådt viskestykke og lægge over gryden for at holde fugten i wok’en. (Med mindre du har gaskomfur – så undlad viskestykket)
Opskriften på Cataplana fiskeret
Portioner: 4-6
Tid: 30-40 minutter
Særligt udstyr: Cataplana gryde eller wok med låg.
Ingredienser:
- 200 g Kummul eller rødspette
- 200 g Havaborre eller anden lignende fisk
- 3 store håndfulde hjertemuslinger
- 3 Flotte rejer per person (12-18)
- 60 g chorizo
- 2 store kartofler
- 2 løg
- 1 grøn peberfrugt
- 200 g friske tomater
- 3 fed hvidløg
- 2-3 laurbærblade
- 3 spsk. olivenolie
- 1 valgfri chili
- 5 spsk. frisk persille
- 240 g tomater i tern fra dåse
- 50 ml portvin
- 1 kop hvidvin eller portugisisk Vinho Verde
- 1 kop vand
- Salt
- Peber
Fremgangsmåde:
- Skyl muslingerne og dæk dem med iskoldt vand i en time.
- Rens og skær fisken i mundrette stykker.
- Skræl og skær både kartofler og løg i tynde skiver.
- Rens kær en grøn peberfrugt i tynde skiver. Sørg for at frøene er frasorteret.
- Skær dine tomater i skiver og hak hvidløg og persille fint.
- Tag nu Cataplana-fadet eller din wok frem og tilsæt en god mængde olivenolie i bunden.
- Læg løgringe i bunden og begynd at lave lag af de forskellige ingredienser, som vist i videoen.
- Det første lag skal være i denne rækkefølge: Løg, peberfrugt, kartofler, tomater, hvidløg og chili. Det sikre dig rigeligt fugt i bunden så din ret ikke brænder på.
- Tilsæt derefter fisken og muslingerne.
- Læg nu endnu et lag løg, peberfrugt, kartofler og tomater på.
- Tilsæt portvin, Vinho Verde, dåsetomater og lidt vand.
- Læg rejerne ovenpå retten sammen med skiver af chorizo.
- Top din Cataplana af af med laurbærblade og friskhakkede persille.
- Luk Cataplana-fadet og kog ved høj varme i 20 minutter. (Hvis din fisk er skåret i store stykker, kan det tage lidt længere tid)
- Afslut din Cataplana med frisk lime skal, kværnet sort peber og hakket persille.
- Server den med dit yndlings ristede brød og eller ris, og selvfølgelig med et koldt glas hvidvin!
Spørgsmål? Følg mig på Instagram, hvor du kan sende en besked!
View this post on Instagram
One comment
[…] at stabilisere kortisolniveauet og fremme generel sundhed, er det vigtigt at fokusere på en næringsrig kost. Her er syv fødevarer, som ofte anbefales af eksperter inden for den holistiske sundhedsverden for […]