10 fede tasker til mænd
Som regel er det kvinder, der er mest begejstret for tasker, hvor købemanien ofte når et punkt, der er relativt uacceptabelt. Eksempelvis når en SU-studerende pige går ud og smider 60.000 kroner for en Hermés Birkin. Så bliver det næsten for meget, ikke?
Nå, men om ikke andet skal kvinderne da have lidt kamp til stregen, hvorfor der langes op med intet mindre end 10 fede tasker til mænd. Udvalget tæller både weekendtasker, skuldertasker og shoppings bags som hver især har sit praktiske formål. Med andre ord er der mulighed for at shoppe sig fattig i lækre tasker.
Prismæssigt ligger taskerne ikke på den lade side. Det er røvelækker kvalitet og det ved du nok ikke er gratis. Rent faktisk tæller denne artikel det dyreste stykke herreekvipering nogensinde. Det er en uforskammet dyr rygsæk fra Versace, der koster tæt på tyve af de lange. Fy for en skefuld!
Retro rygsæk i cognacbrun
Sandqvist / 1995 / Find tasken her
Personligt holder jeg mest af skuldertasker, men der findes faktisk også en masse lækre rygsække til mænd som eksempelvis denne cognacbrune lækkerbisken, der prydes af et retro design, som er taget ud af 70erne. Heldigvis er det retro design moderniseret således rygsækken fremstår stilfuld og eksklusiv – nøjagtigt de unge vil have det!
Grå Paul Smith rejsetaske
Paul Smith / 4195 / Find tasken her
Paul Smith skuffer aldrig. Både design og kvalitet er altid i højsædet, hvorfor denne grå rejsetaske er et glimrende emne til personen, der gerne vil transportere sine underbukser og nystrøgne skjorter med stil. Prisen er selvfølgelig lidt langt op ad stigen ud fra en relativ betragtning, men who gives a shit?
Beige taske i læder til computeren
Cowboysbag / 1895 / Find tasken her
Cowboysbag er benhårde til at lave ægte herretasker forstået på den måde, at deres designs er rå og mandlige. Denne beige taske i læder harmonerer meget godt med idéen om manden, der har et pænt groet skæg og i særlig grad påskønner mondænitet udover det sædvanlige. Denne kombination efterlever tasken glimrende og med en ganske attraktiv pris, bør du spørge dig selv om ikke, det var en mulighed?
Sort Tiger of Sweden weekendtaske
Tiger of Sweden / 3495 / Find tasken her
Gode gamle Tiger of Sweden svigter aldrig, når det kommer til overlegen kvalitet. Det kan jeg personligt skrive under på, da jeg gennem tidens løb har været den tilfredse ejer af en håndfuld forskellige tasker fra det svenske modehus. Heriblandt har jeg haft en lækker Tiger of Sweden weekendtaske, når turen eksempelvis gik til Esbjerg for at besøge de gamle weekenden over. Jeg kan godt lide farver, men en weekendtaske i sort er altså bare i stand til at injicere glædeskemikalier i nervesystemet.
Brun lædertaske med udvendige lommer
Picard / 1995 / Find tasken her
Hvis du er udpræget tilhænger af lædertasker, hvor en karismatisk patina finder sted, er denne delikatesse fra Picard formentligt noget for dig. Med udvendige lommer, masser af spænder og et overordnet udseende, der danner associationer til dengang dine forældre var unge, er det svært ikke at være positivt stemt overfor sådan en skuldertaske.
Brun Bally skuldertaske til din Macbook
Bally / 3895 / Find tasken her
Bally er møghamrende lækkert. Så enkelt kan det siges.
Jeg ved, at jeg gentager mig selv ret meget i forhold til alt det her med høj kvalitet, men det kan ikke stresses nok, hvor vigtigt det er at prioritere netop dette niveau af kvalitet. Navnligt når det kommer til en taske, der skal agere trofast makker gennem adskillige år. Denne skuldertaske er glimrende til ham der kan nøjes med en tablet. Tasken er nemlig lige lille nok til eksempelvis at rumme en Macbook Air. Dog har du rigeligt med plads til post-its, en kindle, oplader og hvad du ellers måtte have behov for.
Stilfuld sort Bally computertaske
Bally / 7195 / Find tasken her
Nu hvor vi er ved Bally, så kan jeg næsten ikke være andet bekendt end også at have en med, der kan rumme en Macbook Air. Personligt er min Macbook Air et lige så vigtigt organ som mine ben, hvorfor netop dette instrument fortjener at blive transporteret med stil til hvilket formål denne lækre computertaske tjener. Man bliver helt varm om hjertet, når øjnene får lov at hvile på sådan en nydelig taske!
Stilren sort rygsæk
Paul Smith / 4395 / Find tasken her
Hvis du sætter pris på minimalisme og rygsækkonceptet kan Paul Smith med høj sandsynlighed tilfredsstille dig med denne sorte frækkert, der er i stand til at transportere alle dine vigtigste ejendele. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at komme i nærheden af en sort rygsæk, der er mere stilren.
Elegant sort shopping bag
JOOP! / 2695 / Find tasken her
Minsandten om ikke også JOOP! figurerer på listen over fede tasker til mænd. Det tyske modehus udvider med hastige skridt deres produktportefølje, hvor denne sorte shopping bag i læder er et glimrende eksempel. Selvom man kalder det en shopping bag, så er sandheden den, at du kan bruge den til nøjagtigt samme formål som eksempelvis en skuldertaske. Netop denne taske fra JOOP! repræsenterer det samme niveau af rendyrket minimalisme parret med stilfuldhed. Mums!
Uforskammet dyr Versace rygsæk
Versace / 18295 / Find tasken her
Som jeg indledningsvist løftede sløret for, talte denne artikel det dyreste produkt, der nogensinde har figureret her på Stayclassy.dk. Ikke specielt overraskende er det Versace, der kan løfte trofæet i stolthed.
Fokuserer vi et øjeblik på selve produktet kan det være svært at forstå helt nøjagtigt, hvorfor sådan en rygsæk står i knap 20.000 danske kroner. Naturligvis kan en rygsæk ikke være 20.000 kroner værd, men alligevel er der folk, som køber disse produkter.
Hvorfor?
Fordi de har x-factor.
Det er også et spørgsmål om hvilket statement, man vil repræsentere. Personligt køber jeg dog aldrig tøj for at imponere andre. Når jeg bruger 4000 kroner på et par sutsko, så er det fordi, jeg holder af at bære dem. Det giver mig tilfredshed i sindet.
Med andre ord er meningen med sådan en rygsæk fra Versace ikke, at du skal købe den for at imponere vennerne. Du skal købe den, fordi du selv anerkender det gode design og den ekskvisitte kvalitet.
LÆS NU:
25 fede lædertasker i bedste kvalitet
FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?
Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.
Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!