Billige solbriller behøver ikke se billige ud
Sommeren er landet. Dermed er det også højsæson for solbriller, selvom vi allerede har haft rig mulighed for at tage dem i brug.
Men har du nok solbriller at vælge mellem? De fleste af os skal jo også snart på sommerferie, hvorfor det er rart at kunne skifte mellem forskellige solbriller alt efter, om turen går til stranden, på restaurant eller en lang køretur i en åben bil med vinden susende om ørene.
Det at have en håndfuld solbriller at vælge mellem, kan dog godt blive en økonomisk udfordring, da det næsten ikke er til at komme i nærheden af solbriller til under en tusse. Som altid anbefaler jeg kvalitet og kvantitet, men hvis behovet for at udvide solbrillesamlingen er brændende stort, er det muligt at finde nogle billige solbriller, der faktisk ser ret eksklusive ud. Kvaliteten er måske ikke banebrydende høj, men omvendt heller ikke a la de her køb-og-smid-væk-Ray-Ban-kopier, man får smidt i hovedet i udlandet.
Sååh, what’s not to love?
Selvom jeg til hver en tid ville anbefale, at man finder et par lækre kvalitetssolbriller, er det rart at have et billigt par til begivenheder, hvor der er en god sandsynlighed for at miste eller ødelægge dem. Her kan jeg nævne Distortion, diverse festivaller og lange drukture på varme sommerdage som gode eksempler.
Sommerlige solbriller i blå og grøn
Your Turn / 99 / Find solbrillerne her
Your Turn har et primært fokus og det er at lave herremode til meget billige penge. Uanset om det er en jakke, trøje, skjorte eller i dette tilfælde solbriller, er det urimeligt overkommeligt ud fra en økonomisk betragtning. Samtidig gør designerne fra Your Turn også en del ud af at levere deres prisvenlige produkter i en fin indpakning.
Jeg synes for eksempel, at disse solbriller er ret cool. De er perfekte til strandture, men også til almindelige sommer outfits, hvor der gerne må være lidt farve i blandingen.
Vans solbriller i brunt leopardmønster
Vans / 149 / Find solbrillerne her
Der er ikke noget nyt over disse solbriller. Designet er ganske klassisk og kan i øvrigt findes i nøjagtigt samme form ved talrige solbrillesnedkere. Skal det gøres rigtigt billigt, er det dog en god idé at vælge parret fra Vans. Til 149 kroner kommer prisen ikke meget længere ned. Og så er de altså også meget pæne, ikke?
Billige solbriller der ser skide dyre ud
Jeepers Peepers / 199 / Find solbrillerne her
Jeepers Peepers har lavet et par billige solbriller, der ser ekstraordinært dyre ud. Solbrillerne oser gennemgående af god kvalitet med et design, der er ganske unikt og særligt for solbriller i denne prisklasse.
Solbrillerne fra Jeeper Peepers kunne lige så godt koste toethalvttusinde kroner, men står altså til blot 199 kroner. Sikke en verden vi lever i!
Fede minimalistiske solbriller i sort
Jeepers Peepers / 199 / Find solbrillerne her
Nøjagtigt samme design findes også i en minimalistisk sort udgave med et komplementerende stel i sølv. Egentligt burde man eje dem begge, da solbrillerne på et eller andet tidspunkt udgår.
Ses i indkøbsvognen, som man siger.
Billige sorte solbriller i stilrent design
River Island / 129 / Find solbrillerne her
Det ville nok ikke være kontroversielt at påstå, at disse solbriller har hentet en hel del inspiration fra Ray Ban og det heller ikke nogen nyhed, men hvem gider købe en kopi? Det er der faktisk ret mange, der gerne vil, for prisen er alligevel ti gange lavere og hvem går overhovedet op i, om glassene er polaroid?
Billige stilrene solbriller med runde glas
Kiomi / 129 / Find solbrillerne her
Lige så imponeret jeg er af Jeepers Peepers solbrillerne, er jeg for Kiomi’s billige solbriller, der er udstyret med et helvedes nydeligt og ikke mindst stilrent design.
Jeg kunne godt forestille mig, at man har ladet sig inspirere en lille smule af Thom Browne, som har en del solbrilledesign, der læner sig op af denne mode. De koster til gengæld bare fra 4000 kroner og op.
Med andre ord er sådan et par fra Kiomi god value for money.
Cool solbriller i sølv med runde sorte glas
Kiomi / 129 / Find solbrillerne her
Som om det ikke var nok med ét par Thom Browne-inspireret solbriller fra Kiomi, så er der endnu et på menuen, som i virkeligheden er endnu tættere på det, som Thom står for. Thom Browne slår sig nemlig ret meget på denne her semitransparente sølvgrå, som vi bare ikke kan komme uden om, er møghamrende pæn at se på.
Helt sorte solbriller fra Kiomi
Kiomi / 129 / Find solbrillerne her
Du får lige et enkelt mere par solbriller fra Kiomi, hvor designet læner sig op af de klassiske aviators, men uden at være en eksakt replika. Solbrillerne er tidløse og kan bruges i enhver anledning.
Chokoladebrune solbriller fra Komono
Komono / 379 / Find solbrillerne her
Komono som måske er mest kendt for deres prisvenlige ure, laver også solbriller i ditto prisklasse. Og nøjagtigt som deres ure er elegante, er solbrillerne det også. Her er det et par chokoladebrune solbriller med matchende glas i en nedtonet azurblå.
Det ser dyrt ud, men det koster billigt.
Billige aviator solbriller i sølv
Superdry / 349 / Find solbrillerne her
Du kender med sikkerhed Superdry, som efterhånden har været tilstede i en hel del år. Jeg har aldrig ejet et stykke tøj eller accessory fra den japanske modebiks, men derfor ved jeg alligevel, at deres produkter er af en vis kvalitet.
Drømmer du om et par aviators, men finder Ray Bans en anelse dyre, er dette alternativ fra Superdry det helt rigtige. Superdry laver dem i øvrigt også i sort og guld.
Go’ sommer.
LÆS NU:
Modafinil: min erfaring med virkelighedens Limitless-pille
FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?
Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.
Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!