Bedste soundbar? HEOS HomeCinema er et godt bud

Er HEOS HomeCinema markedets bedste soundbar? Måske.

Der er kommet lyd i hytten og til en forandrings skyld, har det ikke noget med bluetooth at gøre. Til gengæld er det stadig trådløs lyd i en stationær indpakning.

Navnet på anlægget er HEOS HomeCinema, som består af 1 x elegant sort soundbar og 1 x elegant sort subwoofer. Skulle du være i tvivl, er det den japanske hifiproducent, Denon, som er kreatøren bag anlægget. Og det er jo ikke noget dårligt tegn. Denon har længe været foregangsmand på området, hvor japanerne de seneste år samtidig er begyndt at udmærke sig på designområdet. Det har vi flere eksempler på, hvor jeg blandt andet kan nævne Denons bluetooth hovedtelefoner AGCH-20 og deres seneste top of the line hørebøffer AH-MM400.

En æstetisk soundbar med æstetisk lyd

HEOS HomeCinema er skabt til to formål. Det ene formål er at give film, serier og spil biograflyd på hjemmebio-niveau. Det andet formål er at formidle din yndlingsmusik krystalklart og med en rungende god dybde. Altså to egenskaber som de mange populære bluetooth højtalere ikke besidder.

Hvad siger du til et close-up af soundbaren?

bedste soundbar

HEOS HomeCinema by Denon er udført i et design, der både repræsenterer elegance og stilrenhed.

Som altid er design en af de vigtigste punkter for mig. Derfor starter vi også med den fysiske æstetik, for hvis det ser ud ad helvedes til, kan det være ligemeget, hvor godt det spiller. Ikke? Vi venter dog med subwooferen til lidt senere i artiklen.

Min nuværende konstellation er en 55 tommer Samsung Ultra HD fladskærm, der arbejder glimrende sammen med soundbaren og i øvrigt også subwooferen, der gemmer sig i hjørnet på følgende billede.

bedste soundbar

En 55″ Samsung UHD 4K forenet med HEOS HomeCinema. Billede og lyd komplementerer hinanden, hvad angår både performance og det visuelle. Beverly Hills 90210 har aldrig været bedre.

HEOS HomeCinema er designet til at komplementere almindelige fladskærme fra Samsung, LG, Sony og hvad de ellers hedder. Fælles for disse fjernsyn er, at de indbyggede højtalere sjældent imponerer, hvorfor et surround system er en oplagt tilføjelse.

Det der gør HEOS soundbaren til en naturlig kompagnon med fladskærmen, er kombinationen af elegant design, høj performance og ease of use. Navnlig sidstnævnte punkt er vigtigt for mig, da jeg aldrig har været god til avanceret opsætning af teknik. Det skal være nemt at sætte til og nemt at bruge. Slut.

Opsætning

Og det var det. Det er ikke meget sværere end at sætte strøm til og trække et HDMI-kabel til fjernsynet. Der var dog et enkelt punkt, jeg tilsyneladende havde svært ved. I hindsight har jeg nok boret de to huller, så soundbaren er en anelse for langt nede. Det ville måske være pænere at placere soundbaren tættere på fjernsynet. På den måde bliver fjernsyn og soundbar bedre integreret ud fra en visuel betragtning. Ligeledes gøres det også nemt at skjule HDMI-kablet, som du altså ikke kan slippe for. Men, men, men. Det er som altid et spørgsmål om smag og behag.

Der var en enkelt ting i forbindelse med opsætningen, som jeg fandt aldeles spøjst. Ved første installation skal du sætte din smartphone til soundbaren via det medfølgende minijackstik. Det står klart og tydeligt på den i øvrigt brugervenlige installationsmanual, men jeg synes det var så underligt, at jeg forsøgte mig med alle mulige andre løsninger, som selvfølgelig ikke nyttede noget som helst. Det er nemlig den eneste måde, at du kan få adgang til soundbaren og dermed forbinde den med din personlige Wi-Fi-forbindelse. Alt dette sker igennem HEOS by Denon-appen, der gratis kan downloades både til Apple og Androidtelefoner.

bedste soundbar Appen er relativt brugervenlig og det er nemt at forbinde med Spotify, Pandora eller hvad man nu bruger af musikstreamingtjenester. Det er selvfølgelig ikke kun streamingtjenester, der kan forbindes. Også musik på USB, musikservere, indgange m.m. kan lade sig gøre, men hvorfor komplicere noget der er simpelt og nemt? Selve HEOS-appen har du som udgangspunkt kun behov for ved opsætning af systemet. Lige så snart du har forbundet med Spotify, kan du på tværs af dine apparater tilgå soundbaren udenom appen.

Der hvor HEOS-appen kommer i handy på kontinuerlig basis, er hvis du har HEOS multiroom. HEOS multiroom er, hvor du har en HEOS højtaler i eksempelvis køkken, kontor, badeværelse og soveværelse. På den måde kan du via appen styre, hvor musikken skal spille. Skide smart. Der findes i øvrigt flere forskellige HEOS højtalere, hvor den ene egner sig bedre end den anden alt efter hvilket rum, det er.

Tilbage til det med æstetikken

Vi er nemlig ikke helt færdige med den fysiske æstetik. Jeg har lidt flere close-ups at byde ind med.
bedste soundbar

Foruden det faktum at soundbaren repræsenterer design af høj kvalitet, ja, så føles det også sådan. Det er selvfølgelig ikke meningen, at du skal rende rundt med soundbaren på skulderen, men det slog mig ved installeringen, at den er lavet af lækre materialer med gods i. Derudover er finish på et niveau, der kan sammenlignes med langt dyrere mærker, hvor jeg som eksempel kan nævne Bang & Olufsen.

Men kan man også drage paralleller, når der trykkes på playknappen? Det er selvfølgelig aldrig nemt at lave den slags sammenligninger, men jeg kan lynhurtigt afsløre, at med prisforskellen in mente er der en slående lighed.

Var det noget med æstetisk lyd?

Yes, æstetik gør sig ikke kun gældende i et fysisk format. HEOS HomeCinema er nemlig i stand til at levere lydbølger, der tilfredsstiller på et niveau, jeg i hvert fald ikke selv er vant til. Det skyldes helt sikkert også, at jeg ikke har ejet et stationært højtaleranlæg siden julen ’99, hvor jeg fik et stereosystem med minidisc-afspiller af mine forældre. Åh, det var tider.
bedste soundbar

Det er ikke specielt overraskende, at en Denon soundbar forenet med en seriøs subwoofer er i stand til at levere lyd af meget høj kvalitet. Forventningerne var derfor også tårnhøje fra starten, men de blev indfriet. Faktisk er systemet så velspillende, at det er for meget af det gode til en lejlighed på fjerde sal i indre København. Man får ganske enkelt dårlig samvittighed i forhold til naboerne.

Musikken

Når der fyres helt op for eksempelvis LCD Soundsystems geniale mix 45:33, kan jeg næsten sætte stopuret på et minut, før emsige naboer banker på døren.

Når det så er sagt, kan jeg ikke understrege tykt nok, hvor skræmmende klar lyden er. Tycho som er mit helt store idol inden for både musik- og kunstverdenen, har jeg lyttet urimeligt meget til. Derfor var det en fascinerende oplevelse at give Tycho – Montana fuld rebekka for at lægge mærke til lyde, jeg ikke har hørt før.

That’s right. Soundbaren kan åbenbart levere lyd, som ikke kan lade sig gøre med nogle af de efterhånden mange hørebøffer og in-ears, jeg ejer. Og det er altså nogle hørebøffer af ret høj kvalitet.

Jeg har testet musik fra forskellige genrer for at udfordre soundbaren så meget som muligt, hvor jeg endnu har til gode at opleve toner, hvor højtaleren kommer til kort. Hvad end det er høje eller dybe toner, forstår HEOS HomeCinema at omstille sig lynhurtigt. Dog har jeg oplevet, at subwooferen af og til kan være lidt for dominerende.

Heldigvis er det via HEOS-appen muligt at justere bas, treble og så videre. Jeg har dog ikke fundet det nødvendigt, da det kun har været enkelte sange, hvor subwooferen og bassen har været lidt for dominerende. Til gengæld har jeg eksperimenteret, hvor jeg kan fortælle, at der i den grad kan skrues op for subwooferen, hvis der skal høres noget heavy rap eller dubstep. Min oplevelse er dog, at det er bedst at holde sig til standardindstillingerne.

Hvis du har et par gode hovedtelefoner på, kan du få en fornemmelse af, hvordan HEOS HomeCinema spiller. Læg mærke til den behageligt dybe bas.

A video posted by Stayclassydk (@stayclassydk) on

Film og tv med HEOS HomeCinema

Ikke specielt overraskende virker soundbaren glimrende som lydkilde til almindelig tv. Via et HDMI-kabel fungerer soundbaren som fast formidler af lyd, hvilket tilføjer en ekstra dimension til almindeligt fjernsynskiggeri.

Bare det at se nyhederne eller et almindeligt tv-program a la Luksusfælden, som er min guilty pleasure, er lyden bare bedre. Det hænger også sammen med, at du har subwooferen til at give lyden dybde.

bedste soundbar

Hvad end det er Disney-sjov eller TV2 News, er det en klar forbedring, som man ikke var klar over havde noget at sige. Det der er mest interessant ved HEOS HomeCinema, er dog ikke almindelige tvudsendelser. Det interessante er naturligvis, hvordan filmoplevelsen påvirkes – eller forbedres bør jeg sige.

Soundbaren er designet til at give rummet surround sound uden at have højtalere placeret i nakken. Det er af gode grunde ikke ægte surround sound, men man får alligevel følelsen af det. Årsagen til at soundbaren er i stand til at give en surround sound-oplevelse, er den retning lydbølgerne udsendes. Er du i tvivl om, hvad jeg mener, kan du tage et kig på denne illustration.

heos homecinema soundbar

Ikke alle film forlanger gode højtalere. Derfor er det vigtigt at vælge en film, hvor der er nogle solide actionscener. Her er Gladiator et ret godt valg, hvor der selvfølgelig blev skruet helt op for lyden.

bedste soundbar gladiator

ARE YOU NOT ENTERTAINED? Med HEOS HomeCinema, jo.

Ikke overraskende kommer HEOS HomeCinema til sin ret, når den gode Maximus slår sig løs i arenaerne. Hvad end det er halshugning af en modstander, brydning med en tiger eller et brølende publikum, forstærkes oplevelsen markant. Det er noget nemmere at få gåsehud, når Maximus slagter alle sine modstandere på egen hånd for at kaste sit svær efter Proximo oppe på tronen.

Andre film som Braveheart, The Dark Knight og Drive er ligeledes fine eksempler på, hvor meget bedre film kan blive med lyd af høj kvalitet.

En trådløs subwoofer der kan vuffe

Nu har jeg snakket rigtigt meget om den subwoofer, men uden at vise den. Så skal vi ikke lige finde et close-up?

bedste soundbar

Subwooferen har lige som soundbaren et elegant og stilrent design beklædt i sort. Det der gør subwooferen genial er, at den er trådløs. Den kræver stadig strøm, men den skal ikke forbindes til soundbaren. Det hele kører over Wi-Fi. Dermed kan du sådan set placere subwooferen, hvor du vil. Da det er en subwoofer, kan du i øvrigt vælge at gemme den i et hjørne, hvis du helst ikke vil se på den. Her tænker jeg mest på en eventuel kvindelig partner, som ikke er stor tilhænger af elektronik.

bedste soundbar

Dybden er på størrelse med et par orange Tod’s i størrelse 43. Og så kræver den ikke mere end en enkelt strømkontakt.

Subwooferen fylder i øvrigt ikke lige så meget som en almindelig stol, hvis du skulle være i tvivl. Det er nemlig en ministol, der står ved siden af. De konkrete mål er 17,15 x 31,3 x 33,2 cm.

Subwooferen er mindst lige så vigtig som soundbaren. Uden subwoofer er det nemlig ikke muligt at skabe den her hjemmebiolyd. Derudover er en subwoofer ikke bare en subwoofer. HEOS HomeCinema subwooferen leverer dynamisk bass-boost uden forvrængning, hvorfor luksuslyden forbliver luksuslyd, selv når systemet udfordres af svære toner.

Kort sagt sørger subwooferen for, at filmoplevelser bliver langt mere dramatiske og dermed også mere underholdende.

Soundbar, trådløs subwoofer og et stilfuldt fladskærm er et fint makkerpar

bedste soundbar

De nyeste fladskærme ligner efterhånden alle hinanden, hvad end det er LG, Sony eller Samsung, der er afsender. Derfor er HEOS HomeCinema også en naturlig og elegant makker, næsten uanset hvilken fladskærm du ejer.

Hvis du både ser meget Netflix og lytter en hel del til musik, giver det god mening at supplere fladskærmen med et ordentligt lydsystem. Mange har ikke noget problem med at købe en ny fladskærm til 13-14.000 kroner, men uden til gengæld at investere i et godt lydsystem. På mange måder giver det ikke så meget mening, for hvad er idéen med at købe en superfladskærm, hvis ikke også lyden er super? Det er lidt ligesom at købe en Maserati, men uden at få motorlyden med.

Sagen er nemlig den, at et godt lydsystem ikke behøver at vælte budgettet. HEOS HomeCinema som er et seriøst hjemmebioanlæg, beløber sig til seks af de lange. Det kan ikke rigtigt gøres billigere, hvis du tager god lyd seriøst. Det er i øvrigt også en del billigere end konkurrenter som Sonos Playbar og Bose Soundtouch 520.

Hvad er positivt?

bedste soundbar heos

For at opsummere er der altså flere positive sider af HEOS HomeCinema by Denon.

  • Designet er en fin forening af elegance og stilrenhed, der uden problemer kan indgå naturligt i de fleste hjem. Soundbaren matcher ligeledes de fleste fladskærme.
  • Bygget af solide materialer. Det føles lækkert.
  • Lyden er forbavsende skarp med en subwoofer, der sikrer en kompromisløs dybde, der særligt kommer til gode med actionfilm og musik med tung bas. Kort sagt får du en luksuslyd, du normalt betaler noget højere summer for.
  • HEOS HomeCinema er et brugervenligt højtalersystem, enhver kan betjene. Det er nemt at sætte op og det er nemt at betjene via HEOS-appen og/eller de mange streamingtjenester og opkoblingsmuligheder.
  • HEOS HomeCinema kan forenes med HEOS multiroom, hvilket gør det muligt at styre lyden i hele dit hjem.
  • En trådløs subwoofer er super nice.
  • Højtalersystemet er fuldt ud dedikeret til både musik, film, spil og almindelige tv-udsendelser.
  • Prisen er lavere end HEOS HomeCinema’s direkte konkurrenter og i det hele taget glimrende value-for-money.

Hvad er negativt?

bedste soundbar heos homecinema

HEOS HomeCinema by Denon er en meget fornuftig løsning til en prisvenlig hjemmebio, hvor der alligevel stilles høje krav til performance, men der er også et par punkter, der ikke er helt igennem imponerende.

  • HEOS HomeCinema kan ikke udbygges med eksterne trådløse højtalere med henblik på at få ægte surround sound i hjemmebioen.
  • Medfølgende HDMI-kabel er meget kort, hvilket gør det svært at gemme det i samme skinne, som de andre kabler. Derfor er det en nok en god idé at købe et længere HDMI-kabel.
  • Kun to HDMI-udgange.
  • Der medfølger ingen dedikeret fjernbetjening, hvilket jeg personligt er glad for, men nogen vil måske føle sig begrænset af at skulle bruge smartphone-appen.
  • Har ikke out-of-box bluetooth connectivity. Kan kun styres via wi-fi, hvilket til gengæld giver bedre stabilitet og performance.

Er HEOS HomeCinema værd at købe?

Helt bestemt. Jeg kan ikke komme i tanke om en bedre løsning, der både tilgodeser film- og musikelskere på en og samme tid. Kvaliteten er i top fra a til z og prisen er af overkommelig størrelse. Er det markedets bedste soundbar?

Til prisen, ja, det vil jeg mene.

LÆS NU:

Verdens bedste hørebøffer i verdens bedste design