I dette indslag skal vi tale om buksedragter. Jeg elsker nemlig at have mange af dem, og det er der en meget simpel årsag til.
Jeg hører nemlig til den type af kvinder, som af og til bliver ramt af en lille djævel, der forsigtigt sætter sig på mine skuldre, når jeg skal klæde mig på.
Den fortæller mig, at der ikke er noget, der sidder, som det skal, at tøjet ikke passer sammen, at mit look er usammenhængende eller at det jeg tager på ikke passer til den begivenhed, jeg i øvrigt er ved at komme for sent til.
Hvis du er ligesom ca 80% af den kvindelige befolkning i Danmark, kan du sagtens nikke genkendende til de her situationer, hvor du har været igennem hele din garderobe og er ved at komme for sent ud ad døren.
Og det er så her alle disse buksedragter kommer ind i billedet.
For selvom det har taget mig en del tid at vænne mig til tanken om at iføre mig en buksedragt, er jeg blevet en af dem der ikke kan gå forbi en uden at give den et ekstra kig.
Buksedragter kan nemlig få dig til at se skide elegant ud, uden du gør det store ved dem. Så i stedet for at finde bukser eller nederdele der passer perfekt til den bluse, du så gerne vil have på, så tager det dig mindre end to minutter at komme i en lækker buksedragt.
Men selvom det kan være nemt at style en buksedragt, er der helt sikkert nogle forbehold, du bør tage, inden du springer i en buksedragt. Du vil nemlig ikke ligne en forvokset baby i sparkedragt, som min kæreste kalder det.
Vær derfor opmærksom på, hvad du vil fremhæve på din krop, når du skal anskaffe dig en buksedragt.
Skal du vise, talje, ben, bryst eller bagdel? Det er det eneste, du behøver at give en ekstra tanke, når du går på udkig efter din næste buksedragt.
For at hjælpe dig lidt på vej er jeg dykket ned i det store udvalg af buksedragter for at finde de flotteste og lækreste.
6 Korte Buksedragter
Til dig der gerne vil sætte fokus på de flotte stænger, kommer her en lang række korte buksedragter, som egner til både fest og hverdag.
Jeg er tosset med de korte modeller, fordi jeg ikke føler mig pakket ind i en kæmpe dragt. Jeg synes også, at det ser skide godt ud at have en kort buksedragt på til fest med et par høje stiletter, så mine ben kan synes længere.
Stilfuld buksedragt i denim
Det første i denne samling er også en af mine sommerfavoritter. Buksedragten har nemlig noget frisk over sig, fordi den er udført i lækkert lyst denim. Til hverdag kan du style den med et par lyse sneakers og en lækker shopper.
Til fest ville jeg finde et par farverige stiletter, knappe den lidt op for oven, så damerne bliver luftet og så i øvrigt gøre så lidt ud af makeuppen som muligt. Det er nemlig buksedragten, der skal have opmærksomheden, hvis du spørger mig.
Smuk buksedragt i klassisk design
Her er en buksedragt, der sikrer dig at se lækker og elegant ud selv på de værste dage. Selve buksedragten er nemlig skøn i sit design med nogle flotte linjer, der giver den et sofistikeret udtryk.
Den kan styles på mange forskellige måder, men personligt ville jeg gå efter et minimalistisk look. Så sæt håret i en høj hestehale og hop i dine yndlingssko og så har du et look, der sparker bagende!
Læg mærke til at du med denne buksedragt også får fremhævet din talje til perfektion. Så hvis du er træt af at have for korte ben er denne buksedragt en god måde at få dem til at syne længere.
Elegant buksedragt med rå undertoner
Hvis du drømmer om et lidt mere råt look uden at gå på kompromis med de elegante elementer, kan du med fordel vælge en army-inspireret buksedragt som denne.
Den har en lynlås, som kan tilpasse, hvor meget bryst du vil vise og sidder samtidig godt til i taljen. I virkeligheden kan du skabe et utroligt sexet party look med denne buksedragt, hvis du alligevel skal på jagt i nattelivet.
Den har også den fordel, at den sidder pænt til bagpå, så du ikke risikerer at ligne en, der går med ble, fordi den hænger i bagdelen.
Raffineret buksedragt i blødt stof
Denne smukke buksedragt er noget af det mest behagelige, der findes. Den er løs og sidder kun til lige ved hoften. Stoffet er dejlig blødt og luftigt, hvorfor den egner sig til perfekt til de varme dage i sydens sol.
Jeg forestiller mig, at den er smuk med nogle fine sandaler i en naturlig farve og en lækker sommerhat.
Denne model er i øvrigt fremragende til dig, der er godt polstret på lårene, da den grundet sin løse pasform stadig vil få dine ben til at syne slanke.
Jeg vil forresten også gerne nævne, at for os kvinder der ikke lige har det der smukke mellemrum mellem benene, faktisk er en god fordel ved buksedragter.
Fordi der er stof imellem de to sæler, undgår vi nemlig at få vildt ondt imellem lårene, når de gnider sig op ad hinanden.
Smuk feminin buksedragt
Sisters point / 300,- / SHOP →
Der er ingen tvivl, om at denne buksedragt skiller sig ud fra de ovenstående modeller. Den har nemlig et langt mere feminint og sødt udtryk.
Derfor er den også til dig, der godt kan lide at pynte din stil op med enten flotte smykker, solbriller eller smukke ure.
Det gode ved denne søde buksedragt er, at den kan sammensættes med stort set alle farvenuancer og stadig passe rigtigt godt ind. Den er nemlig alsidig med sit smukke mønster.
Spil på de uskyldige tangenter, når du styler denne buksedragt for at opnå det mest optimale look.
Klassisk buksedragt med flot udskæring
Buksedragter der klæder en vild nat i byen, er noget af det bedste, jeg ved. Det hænder nemlig, at vi får lidt for meget indenbords, før man rammer dansegulvet.
Guderne skal vide hvor mange gange jeg har set kvinder slå sig løs på dansegulvet i alt for korte kjoler. Det resulterer gerne i nogle pinlige billeder på Instagram dagen efter.
Derfor er det godt med en lækker og elegant buksedragt som denne, når du skal i byen næste gang. Så behøver du ikke tænke over, om du har spredt benene for meget eller lavet et dumt move på nattens dansegulve.
Gå all-in på smykker og makeup, når du hopper i denne fine buksedragt. Dét giver dig klasse!
6 Lange Buksedragter
Her kommer helårsbuksedragterne, som udover at være møglækre til hverdagen også kan gøre sin entre til fester og formelle begivenheder.
De fleste af mine buksedragter hører til i denne kategori, da jeg elsker at have de lange buksedragter på om vinteren.
I øjeblikket er der vildt mange sporty og rå buksedragter fremme, hvorfor jeg gerne vil vise dig lidt af dem. Derfor får du seks lange buksedragter lige her.
Minimalistisk buksedragt med lækre detaljer
Den første buksedragt høre til den type tøj, man aldrig rigtigt bliver træt af at have på. Den har nogle skønne klassiske snit, som giver den et eksklusivt udtryk. Stoffet og de minimalistiske detaljer skaber et luksuriøst finish, som absolut kommer dig til gode, når du skal style den.
Gå efter den klassiske og minimalistiske stil, og style denne buksedragt efter ægte Victoria Beckham-stil. En simpel frisure, nogle simple smykker og et par sko i høj kvalitet.
Blød buksedragt i flot design
Denne buksedragt skriger komfort, og det er endda uden, at man behøver at gå på kompromis med de visuelle lækkerier. Den har nemlig de flotteste og mest simple detaljer, som på bedste 90’er maner udsmykker buksedragten.
Det er buksedragter som denne, der hurtigt kan komme til at blive dit go-to piece i garderoben. Du ligner nemlig en million, selv når “damemaven” står på, og du er oppustet med menstruationssmerter.
Du behøver dårlig nok at gøre noget ved håret. Lad det hænge og smil! Så ser du skide godt ud, så længe du er iført denne bløde buksedragt.
Lækker og simpel cargo buksedragt
PrettyLittleThing / 295,- / SHOP →
Det er næsten svært at forstå, at denne lækre buksedragt koster mindre end 300 kroner. Den oser nemlig af kvalitet med sit velovervejede design. Den er designet i luftigt stof og sidder helt perfekt til på kroppen. Den fremhæver taljen og tillader med sin lynlås, at du kan vise lidt ekstra barm på de gode dage.
Style den med hvide sneakers eller et par sorte højhælede sko og en knaldrød læbestift.
Elegant buksedragt med dyb udskæring
Her har vi en af de buksedragter, der nok egner sig mere til aftenbrug grundet sin dybe udskæring. Den oser af elegance og stoffet har et skønt fald, som giver et romantisk udtryk til den ellers meget klassiske model.
Jeg er vild med, hvordan du kan style denne buksedragt så forskelligt. Du kan enten gå efter et mystisk og sexet aftenlook med smokey eyes og mørke accessories, eller du kan spille på de feminine tangenter og gå all-in på de støvede pudderfarver.
Uanset hvad du gør, kommer du til at stråle i en buksedragt som denne.
Buksedragten der dur til det hele
Her har vi buksedragten, der ved, hvad den vil. Den vil se godt ud‚ og den vil kunne hele. Det er en alsidig og lækker model, som både er komfortabel med blødt stof og karisma, der vil frem i livet!
Det er den perfekte buksedragt til de dage, hvor du har en lang arbejdsdag, og hvor du ved, at du skal videre til middag og fest efterfølgende. Du kan nemlig nøjes med at udskifte dine sko og style den med et par øreringe.
På jobbet kan du rocke buksedragten, som på billedet her, med et par flotte sneakers. Til fest og aftenbrug er det bare om at hoppe i nogle smukke sko med hæl og måske lige smide lidt glimmer i ørene. Så er du sikker på at ligne en sild dagen (og natten) lang.
Skøn buksedragt med krave
Den sidste lange buksedragt er til kvinden der vil tages seriøst på jobbet samtidig med at blive anerkendt for sin skønne personlighed. Buksedragten oser af kreativitet og humor på sin helt egen sofistikerede måde.
Designet stempler ind i den klassiske, men moderne kvindes stil, og kan sagtens styles op til en familiemiddag eller fødselsdag. Den smukke farve giver lidt kant til dit outfit, hvorfor jeg synes, du kan holde hele dit look simpelt.
Tak fordi du læste med!
Brug for hjælp? Følg mig på Instagram, hvor du kan sende en besked!
View this post on Instagram
Følger du vores vlog?
Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!
6 comments
[…] mig har de været skønne til hverdag med en flot buksedragt eller til fest i en lækker lille cocktailkjole. Hvad skal jeg sige, jeg elsker dette par […]
[…] kan fungere til så mange forskellige fest outfit, hvad end du går efter et sofistikeret look i en buksedragt eller et afslappet look med sandaler og en sød […]
[…] ville sammensætte det med en buksedragt i denim for et friskt og lidt råt look. Til looket kan du tage et par nude espadrilles på til og en […]
[…] ville gå all in på denim med dette par sneakers og sammensætte skoene med et buksedragt i klassisk blå denim eller med en lang frakke i […]
[…] kan ikke kigge på damemode i 1930’erne uden at tale om arbejderdragten. Det var nemlig i 30’erne at at flere og flere kvinder begyndte at blive ansat på […]
[…] det perfekte grundlag for din arbejdsgarderobe. De fungerer fantastisk sammen med en skræddersyet buksedragt eller en skarp pencilskirt. De tilføjer et touch af seriøsitet til et ellers afslappet outfit og […]