Internet of Things. Det er ikke meget mere end et par år siden, at begrebet lød en anelse futuristisk. Det var der heller ikke meget at sige til, når vi blev fortalt historien, at blandt andet vores ovn, køleskab og kaffemaskine skal til at være intelligente.

I dag her i 2017 er Internet of Things et begreb, der er blevet en nogenlunde almindelig del af hverdagen for mange. Det er ikke kun first-movers, der ejer denne slags gadgets. Det er dog heller ikke alle, der er kommet med på trenden, men jeg synes, at tiden er ved at være inde.

Selvom Internet of Things er et relativt nyt fænomen, er kvaliteten og nytteværdien støt stigende. Det ikke bare smart for at være smart, men smart for at være genialt.

Jeg har fundet tre eksempler på Internet of Things gadgets, alle bør eje.

Multiroom højtalere du styrer med tommeltotten

Konceptet figurerer efterhånden i rigtigt mange hjem, og det giver glimrende mening. Er der noget, vi alle holder af, så er det jo at lytte til musik. Multiroom højtalere er en genial måde at styre lyden i hele hytten.

Hvis du ikke er helt sikker på, hvordan det fungerer, skal jeg med glæde uddybe, for det er ret simpelt.

Et multiroom højtalersystem fungerer på den måde, at du eksempelvis har en højtaler i stuen, køkkenet, badeværelset, soveværelset og garagen. Alle højtalere er koblet på dit lokale Wi-Fi netværk og er på den måde forbundet med hinanden.

Herfra kan du via din smartphone eller tablet (eller laptop/stationær computer) bestemme hvilke højtalere, der skal spille. Skal de alle spille samtidig? No problem – det hele kan styres med tommeltotten.

Jeg har netop selv lige fået et multiroom højtalersystem i form af HEOS by Denon. Det er efter min mening et af markedets mest attraktive løsninger, da elegant design og hjernedød lyd smukt forenes, men til priser der er til at have med at gøre.

Jeg har HEOS 1, HEOS 3 og HEOS 7 installeret i min 2-værelses lejlighed i hhv. badeværelse, køkken og stue, som i øvrigt spiller sammen mit aldeles velspillende HEOS HomeCinema system i soveværelset.

Jep, hos Mr. Classy er der styr på lyden.

Intelligente løbesko

Okay, måske bør alle ikke eje et par intelligente løbesko, men det må alt andet lige give anledning til en vis nysgerrighed hos folk, der motionerer i ny og næ.

Løbeskoene med sit high-tech navn, UA SpeedForm® Gemini 2 Record-Equipped, er i stand til at tracke den samme data, som din telefon plejer at stå for. Det betyder, at du kan løbe en tur uden at have en klods om armen, hvis du selvfølgelig kan undvære musik i ørene. 

Skoens intelligens er dog ikke kun begrænset til de forventede tracking egenskaber. Du har ligeledes mulighed for at se, hvor sund skoen er. Efter cirka 600 kilometer, vil du få beskeden, at det er tid til at pensionere skoene og købe et par nye. Du skal dog ikke være nervøs for at miste data fra de sidste mange løbeture.

Du kan finde skoen på Under Armours officielle hjemmeside. Prisen ligger omkring de 1300 kroner.

Bluesmart – en intelligent kuffert
bedste internet of things gadgets

Bluesmart kufferten har jeg allerede skrevet om et par gange her på Stayclassy.dk, men det er jo kun en god indikation på, at det må være et ret fedt produkt. Og det er nemlig lige præcis, hvad det er.

Det er verdens mest intelligente kuffert, som har et væld af spændende funktioner og ikke mindst informationer, du får adgang til via din smartphone.

Kufferten har indbygget vægt, GPS, ladestation på 10.000 mAh til USB-grej (svarer til 6 fulde iPhone opladninger) og TSA-godkendt lås, du kan åbne og lukke via smartphone eller tablet. Derudover får du også en advarsel af kufferten, hvis du glemmer den eller hvis nogen skulle hugge den.

Trods mange geniale features koster kufferten ikke mere end 3199 kroner. Det kan du næsten ikke engang få en almindelig Samsonite kabinekuffert for.

LÆS NU:

Modafinil: min erfaring med virkelighedens Limitless-pille