Diskussionen omkring det at bære en cykelhjelm har været ongoing, så længe jeg husker. Personligt har jeg ikke brugt en cykel i et par år, men jeg kan da afsløre, at jeg aldrig har brugt en cykelhjelm. Af den grund er denne artikel ikke en prædiken, men i stedet en rationel reminder, der sætter cykelhjelmens negative image i perspektiv.

For er det virkeligt så slemt at cykle med cykelhjelm? Mange vil sige ja, men lad os lige prøve engang at se på de 8 gode grunde til at cykle med cykelhjelm.

Vis dig som det gode eksempel

Helt fra barnsben belæres vi af vores forældre, om hvor vigtigt det er at bruge cykelhjelm. Fair nok. Sagen er bare den, at de færreste voksne, der prædiker denne sang ikke selv bruger cykelhjelm.

Som det gamle ordsprog siger: don’t preach what you don’t practice.

88% af hjerneskader kunne være undgået med en cykelhjelm

Uanset om du kan lide det eller ej, er der hvert år hundredvis af cyklister, der påkøres af billister. Det er langt fra alle der mister livet, men mange ender med at have mén, hvor hjerneskader er en af gengangerne. En amerikansk undersøgelse viste fornyligt, at 88% af disse hjerneskader kunne være undgået, hvis bare cyklisten havde båret cykelhjelm.

Du er ikke synsk

Mange tror de er uovervindelige i trafikken. De føler sig for komfortable og jeg er i øvrigt selv en af dem. Sagen er bare den, at man kan være nok så dygtig i trafikken og forudse potentielle farlige situationer, men du kan aldrig gardere dig hundred procent mod idioter, der kører overfor rødt lys eller ingen hjerne ejer. Og dem findes der altså en del af.

Du beskytter hovedet mod vejret

Foruden det sikkerhedsmæssige aspekt beskytter en cykelhjelm også mod sol, sne, regn og kulde. I hvert fald til et vist punkt. En cykelhjelm kan altså være ligefrem behagelig at have på, når der skal trædes pedaler en iskold morgen.

Det er faktisk muligt ikke at ligne en idiot

Den helt store årsag til mange folk nægter at bruge cykelhjelm skyldes det, at folk er bange for at ligne en nørd. Dog laves der faktisk mange ganske nydelige cykelhjelme, som endda kan have en komplementerende og positiv effekt.

Du er nemmere at få øje på i trafikken

Med en cykelhjelm på hovedet skiller du dig automatisk ud fra eksempelvis fodgængere. Billister har derfor nemmere ved at få øje på dig og undgå dig i højresvingssituationer og lignende.

Ingen kan gøre nar af dit hår

Man kan altid vende det negative til det positive. Måske bidrager cykelhjelmen ikke til en flot frisure, men omvendt kan ingen grine af dit hår, når du cykler hjem efter en hård arbejdsdag, hvor du bogstavelig talt har revet dig i håret.

Tak cykelhjelm.

En cykelhjelm beskytter også dit ansigt

Hjernen er kroppens vigtigste organ, hvorfor en cykelhjelm altid bør bruges, men de fleste af os sætter også pris på ansigtet. Og ansigtet kan komme ganske slemt til skade i en ulykke, hvorfor brugen af cykelhjelm igen er et godt argument. Selvom cykelhjelmen ikke beskytter selve ansigtet, gør hjelmens skald på 5-6 cm, at ansigtet eksempelvis ikke smækkes direkte ned i asfalten.