Godt nok har jeg kun boet her i en lille måned, men alligevel har jeg været i stand til at lave en liste over syv dårlige ting ved at bo i Australien.
Hvis du er tilbagevendende læser, er du nok ikke i tvivl om, at jeg har en mening om alt. Samtidig er jeg også irriterende kritisk anrettet, så det ligger mig naturligt at tænke i disse baner med det samme, jeg har passeret paskontrollen. Eller næh, forladt flyet. Måske er det for tidligt at lave en verdict, men det tillader jeg mig nu alligevel.
Du er mere end velkommen til at stille dig uenig i kommentarsporet.
Det offentlige er uendeligt ineffektivt
Når man kommer fra superregulerede Danmark, skulle man ikke tro, at man kunne blive overrasket over det offentlige i et land som Australien. Men det kan man. Indtil videre er min oplevelse nemlig, at det er håbløst elendigt. Kombinationen af ringe information og inkompetence går op i en højere enhed, når man eksempelvis tager fat i Immigration.
Jeg havde et relativt simpelt spørgsmål i forbindelse med mit working holiday visum, som de ikke kunne give mig et klart svar på. Jeg måtte ringe op ad tre omgange for at vente over en time i kø og i øvrigt få tre forskellige forklaringer, der var lige nytteløse.
Det måtte næsten være en stribe af uheldige episoder, tænkte jeg, men efter at have konsulteret de lokale, blev det slået fast med syvtommer søm. Australien er plaget af håbløst meget bureaukrati, der suger livet ud af befolkningen. At drive en lille virksomhed hernede kræver nærmest en fuldtidsansat revisor.
Ølpriserne er afskyeligt høje
Selvom København har ry for at være en af verdens dyreste byer, savner jeg alligevel priserne af og til. I hvert fald når det kommer til øl. Det er nemlig så afskyeligt dyrt at købe øl i Australien.
Hvis du er heldig, kan du få en sixpack til 75 kroner, men så er det ganske vist også et tilbud. Ellers har jeg måtte smide 20 dollars for seks øl de gange jeg ikke lige var i stand til at have en kasse med 30 på skulderen. Det bliver naturligvis billigere, når mængden er større, men 100 kroner for seks øl? Styr jer!
Aboriginerne er en evig plage
Inden jeg bliver svinet til af unge working holidayers, der har haft glædelige oplevelser i de lokale aboriginersamfund, vil jeg skynde mig at sige, at dette er min helt personlige mening. Aboriginerne er det sorte folkefærd, som du sikkert lærte om i folkeskolen, men det er nu ikke på grund af hudfarven, at jeg kategoriserer dem som værende en evig plage.
Derimod er det fordi de ikke kan foretage sig noget, hverken konstruktivt eller produktivt. De er ikke i stand til at skabe værdi for nogen. Heller ikke dem selv. Det bliver man mindet om dagligt, når de ligger på jorden i deres eget bræk. De drikker sig nemlig sanseløst beruset i det sekund, de har fået deres ugentlige wellfair check på 400$. De råber og skriger. På daglig basis støder man gerne ind i en ubehagelig og aggressiv aboriginer. Det er som oftest kvinderne, fordi deres kroppe ikke kan håndtere alkoholen. Sjældent bliver de fysiske, men det er stadig et irritationsmoment.
Det værste ved aboriginerne er dog ikke deres generelle uduelighed, men den helt utroligt forfærdelige stank. De går aldrig i bad, så din stakkels næse bliver udsat for tortur, hver gang du passerer dem. Og stanken hænger ved. Også selvom man opholder sig udenfor. Over tid lærer man dog at holde vejret længe nok til at passere lugten.
Man er konstant frygtsom i havvandet
Apropos den farlige haj på billedet, så er det mere frygten end den reelle risiko, der er problemet. Der er større chance for at dø i et flystyrt end at blive spist af en haj, men alligevel er man på bagbenene, så snart tæerne dyppes i havet. Om ikke andet er det sådan, jeg har det. Jeg nægter, at lade statistikkerne tale sit tydelig sprog, for risikoen vil altid lure i dybet. Generelt er det bare træls ikke at kunne opholde sig i havvandet med et afslappet sind. Dette års adskillige hajangreb i Australien bidrager heller ikke positivt.
Her i Darwin hvor jeg i øjeblikket befinder mig, rører man i øvrigt ikke havvandet med en ildtang. Der er nemlig krokodiller og hajer over det hele.
Folk er nogle gange for flinke
Det er selvfølgeligt skide dejligt, at folk i Australien er flinke og rare, men af og til kan det blive for meget. Nogle gange vil man bare gerne have lov at købe sin en liter skummetmælk og en pose Doritos uden at skulle indlede en samtale. Måske er det bare mit danske mindset, jeg skal vænne sig af med, men foreløbigt kan det til tider være belastende.
En anden ting jeg har bidt mærke i, er, at det er kotume at spørge How are you?. Det er ganske normalt ja, men i Australien forventer de et svar frem for at lade sætningen være retorisk. Behøver jeg siger good hver gang? I USA nøjes folk som regel med retorisk at sige how are you? til hinanden.
Man skal have solcreme på hver dag
Men det har man selvfølgelig ikke. Man føler sig uovervindelig i solen, når først huden har fået tæsk et par gange. Vigtigheden i at få en lækker tan overgår altid vigtigheden i at holde huden afskærmet fra de hudskræftsfremkaldende UV-stråler.
Og når man så rent faktisk gør sig selv den tjeneste at forkæle huden med faktor 30 solcreme, kan man se frem til en dejlig fedtet og klistret hud, der ikke just bidrager til øget komfort. Så hvad vælger du? Hudkræft eller ringe komfort?
Australien er bagud på internettet
Jeg havde hørt hjemmefra, at Australien var langt efter Danmark, når det kom til internettet. Dog var beretningerne nogle år gamle, så jeg tænkte, at de omsider måtte være kommet efter det.
De har sikkert forbedret sig, men ikke nok.
Man er heldig, hvis man får en stabil 5 mb forbindelse. Derudover går de australske internetudbydere ekstremt meget op i dataforbrug. Det er ganske belastende, at man hele tiden skal holde sig orienteret om ens forbrug. Samtidig er udbyderne langt fra rundhåndede med dataforbruget.
Tager man landets største mobilselskab Telstra, tilbyder de hele 2 GB data for 60$ om måneden. Flot! Så kan du altså bruge din smartphone i en uge, såfremt du ikke ser for mange kattevideoer. Her savner man sit CallMe abonnement til 150 kroner med nok data til hele måneden.
Generelt virker det også til, at virksomhederne er bagefter i forhold til at anvende internettet til egen fortjeneste. Søgeresultaterne er ganske fattige ved gængse søgninger, hvad end det er lokalt eller nationalt. Godt nok shopper australierne online, men udvalget af webshops er langt fra imponerende.
Der er garanteret gode muligheder i at starte en online forretning op her i landet.
