Jeg vil gerne tale om alkohol.
Ikke på den moraliserende måde. Ikke som et skræmmebillede.
Men som noget, der langsomt – næsten umærkeligt – kan glide ind i dit liv og tage mere, end du opdager, før det er for sent.
For sådan skete det for mig.
Alkoholisme ligner sjældent det stereotype billede
De fleste forbinder alkoholisme med et bestemt billede:
En ældre mand. Nedslidt. Ødelagt. Årtiers misbrug skrevet direkte i ansigtet.
Men alkoholisme har ikke en alder.
Den kan eksistere i en 25-årig, der fungerer, arbejder, skaber, smiler og “har styr på sit liv”.
Og det er netop det farlige.
Alkoholisme starter ikke som kaos.
Den starter som normalitet.
En kultur, hvor alkohol er fundamentet
Jeg er fra Danmark.
Og i Danmark er alkohol ikke bare noget, man drikker – det er noget, man deltager i.
Man starter tidligt. 13, 14, 15 år.
Fester, sociale arrangementer, fejring, sorg, pauser, belønning – alkohol er altid til stede.
Det er limen i fællesskabet.
Og i starten er det smukt.
Det er sjovt. Det er let. Det er forbundet med glæde.
Indtil det ikke er det længere.
Overgangen fra nydelse til mørke
Noget af det mest skræmmende ved alkohol er, hvor hurtigt det kan skifte karakter.
For mig gik det fra:
-
weekenddrinks
-
torsdag-fredag-lørdag
-
“bare et glas vin”
… til noget helt andet.
Min tolerance rykkede sig konstant.
Det, der før var nok, blev utilstrækkeligt.
Jeg begyndte at forbinde alkohol med modenhed.
Med sofistikation.
En dyr gin. En god rødvin.
Det var fortællingen, jeg fortalte mig selv – og jeg mente den.
Når hverdagen også begynder at drikke
Jeg begyndte at drikke på hverdage.
Faktisk havde jeg drukket på hverdage siden jeg var omkring 25.
I 2022 havde jeg 10 måneders ædruelighed.
Så faldt jeg i igen. Et helt år.
Og så stoppede jeg igen.
De sidste måneder har været et mindre tilbagefald – men ikke i nærheden af, hvad det var.
Jeg er taknemmelig for det.
Men jeg husker tydeligt, hvor dybt det engang gik.
Mexico: vendepunktet
Jeg husker præcis, hvornår det virkelig gik galt.
Efter mine 10 måneders ædruelighed var jeg i Mexico.
I Oaxaca. Mezcalens hjem.
Jeg havde aldrig smagt mezcal før.
På en mezcaleria blev det præsenteret som noget næsten medicinsk. Noget naturligt. Noget “godt”.
Og jeg var allerede dybt inde i idéen om natur, medicin og heling.
Den dag drak jeg tre-fire shots.
Og følelsen…
Den var euforisk.
Jeg følte mig fantastisk.
Og det var præcis dér, det greb mig igen.
Den aften jeg næsten ødelagde alt
Da vi kom hjem til Madeira, var Amelia i Danmark for at hente Lara, vores hund.
Jeg skulle hente dem i lufthavnen.
Jeg havde købt en flaske mezcal med hjem.
Jeg drak halvdelen.
Jeg var ekstremt fuld – men overbevist om, at jeg sagtens kunne køre.
En ven talte mig fra det.
Mirakuløst.
For jeg kunne have slået mig selv ihjel. Eller andre.
Da jeg ringede til Amelia og sagde, at jeg ikke kunne hente hende, græd hun.
Og det øjeblik…
At være så fuld, at jeg ikke engang kan hente min kæreste og vores hund – det var et lavpunkt, jeg aldrig glemmer.
Funktionel alkoholisme og skammen bagefter
Jeg var funktionel. Meget funktionel.
Jeg filmede og redigerede videoer påvirket.
Jeg kunne ikke starte dagen uden alkohol, fordi jeg var tømmermændsramt.
Blackouts begyndte omkring 2019.
At vågne uden at vide, hvad jeg havde sagt. Hvem jeg havde såret.
Jeg startede skænderier. Sagde ting, jeg ikke mente. Tvivlede på kærlighed. Ødelagde tillid.
Skammen bagefter er ubeskrivelig.
Og alligevel fortsatte jeg.
Alkohol bliver alt
På et tidspunkt bliver alkohol ikke bare noget, du gør.
Det bliver:
-
måden du håndterer livet på
-
måden du nyder livet på
-
måden du overlever livet på
Og når alkohol er det eneste, du kender – hvordan erstatter du det?
“Sig ikke til mig, at man kan have det sjovt uden alkohol.”
Det mente jeg oprigtigt.
Jeg dømte folk, der ikke drak.
Jeg syntes, de var kedelige.
Det er skræmmende at se tilbage på.
Ingen er immune
Jeg tror ikke, alle bliver alkoholikere.
Men jeg tror, alle kan blive ramt af alkohol.
Nogle har en disposition. Andre ikke.
Men én flaske kan være nok for én person – tre for en anden.
Der findes ingen sikker zone.
Ædruelighed er ikke målstregen
Når folk stopper med at drikke, bliver de ofte fejret.
Og ja – det er bedre end at drikke sig ihjel.
Men ædruelighed løser ikke automatisk det, der gjorde, at du drak.
Pludselig mangler “magien”.
Det sociale smøremiddel.
Letheden.
Og derfor trækker mange sig fra sociale sammenhænge.
Ikke fordi de vil – men fordi det er svært.
Moderation – kan jeg?
Jeg er et ekstremt menneske.
Alt eller intet.
Jeg har forsøgt at finde en middelvej.
En enkelt øl. Et glas vin.
Nogle gange kan jeg stoppe.
Men ærligt? Ikke rigtigt.
Og det har været en vigtig erkendelse.
Livet uden krykker
Alkohol burde ikke være så vigtigt.
Hvorfor har vi brug for det for at nyde livet?
Er vores krop og sind virkelig så utilstrækkelige?
Eller er vi bare blevet programmeret til at tro det?
Alkohol er en forretning.
Og den lever af, at vi tror, vi mangler noget.
At jage rusen
Alkohol – som alle afhængigheder – handler om at jage rusen.
Enten er du høj.
Eller også jagter du den.
Og når alkohol tager over, bliver alt værre:
-
relationer
-
helbred
-
potentiale
-
drømme
Ingen ligger på dødslejet og tænker:
“Det var det hele værd.”
Lad os tale om det
Jeg vil gerne have, at dette er et sted, hvor vi hjælper hinanden.
Del dine erfaringer.
Din kamp. Din vej ud. Eller det, du stadig kæmper med.
Det går op ad bakke.
Og det er nok.
Tjek min YouTube kanal. Her er min seneste video:
