10 klassiske stavefejl i det danske sprog der laves alt for tit

Internettet er rig på mange fora, hvor folk diskuterer, debatterer og, mest normalt, sviner hinanden til. Sidstnævnte gør sig i øvrigt gældende i udpræget grad på Ekstrabladets nationen.

Indimellem laves der dermed også nogle stavefejl. Faktisk sker det ganske ofte og i den forbindelse, kom jeg på idéen at samle ti af de mest klassiske stavefejl i det danske sprog.

Det er ikke helt så morsomt, som det er skræmmende, for disse stavefejl gentager sig selv igen og igen og igen. Man bliver en lille smule bekymret for vores kære nation og her taler jeg naturligvis om hele Danmark.

Lad os derfor sammen få styr på de små fejl, der altså er ret store.

Personligt opfatter jeg stavefejl som en livets helt store synder, om end det naturligvis er tilgiveligt at lave tastefejl i ny og næ.

Det sker for selv den bedste!

1.

Jeg er lidt ærgelig over denne fejl. (Nu er jeg ikke ærgerlig længere)

Rigtigt mange danskere har det med at skrive, som de taler. Det er naturligvis dømt til at gå galt. En af de helt store gengangere af stavefejl er ærgelig, der som bekendt, i hvert fald for nogen, staves ærgerlig. Det lyder måske lidt underligt, men vi kan altså ikke lave om på dansk retskrivning. Desværre!

2.

Du har ikke diciplin. (Nu har du disciplin)

Netop disciplin kræves, når et sprog skal læres og det gælder selvfølgelig også, når der skal skrives dansk. Derfor bør du bogstaveligt talt skrive bag øret, at der altid er et s i disciplin.

3.

Det går langt fra udemærket. (Nu går det udmærket)

Jeg må indrømme, at undertegnede selv var skyldig i at lave denne fejl indtil for få år siden. “Det går udemærket”, plejer man jo at sige i talesprog og netop derfor, er det svært at overbevise sig selv om, at det staves udmærket. En nem måde at huske det staves udmærket, er ved brug af sætningen arbejdet er mærket ud.

4.

Få det ud af dit hovede. (Få det ind i dit hoved)

Ikke engang når du taler, er det tilladt at lave denne fejl. Det har aldrig nogensinde heddet et hovede. Det hedder et hoved og er altid stavet uden et e.

5.

Jeg ændre til det forkerte. (jeg ændrer til det rigtige)

Manglende nutids-r burde giver op til 10 års fængsel og 50 piskeslag. Det er tåkrummende pinligt, når disse fejl laves og derfor er det forbandet vigtigt at vide, hvornår der skal et r på. Her er et hurtigt tip: hver gang du skriver i nutid skal der et r på udsagnsordene.

Jeg irritere(r), jeg genere(r), jeg levere(r) og så videre…

6.

Jeg har fået af vide, at det er forkert. (Jeg har fået at vide, at det er rigtigt)

Du har aldrig nogensinde fået noget af vide, medmindre du kender en der hedder vide, som har foræret dig en gave. Og i så fald skal Vide skrives med stort v, da det er et egennavn. Derimod har du fået en masse at vide. Eksempelvis skulle du meget gerne have fået at vide af din dansklærer i folkeskolen, at det skrives at vide. Ikke af vide!

7.

Manden havde gjordt et dårligt stykke arbejde. (Manden havde gjort et godt stykke arbejde)

Den der staver d i gjort, skal have enden smurt. Det ordsprog har du garanteret hørt en god håndfuld gange, men det er tilsyneladende ikke alle, der er bekendt med det. Der er i hvert fald ikke langt imellem, at jeg støder ind i dem.

For at være helt fair så er ‘at gøre’ også et bøvlet ord, for du må jo heller ikke skrive jeg gører. Næh, faktisk skal du sælge e’et! Dansk er et bøvlet sprog, men med flid er det ikke umuligt at mestre det.

8.

Det er vidst forkert. (det er vist rigtigt)

Vidst og vist forvirrer hinanden i allerhøjeste grad. Den klare tendens er, at folk bruger vidst i et vidt omfang, hvor det faktisk burde være omvendt. Statistisk set bruges vist, som kommer af at vise, nemlig langt oftere. Der var vist noget, du ikke vidste?

9.

Blå er ikke min ynglingsfarve. (blå er min yndlingsfarve)

Af alle stavefejl kandiderer det at skrive yngling frem for yndling til at være den slemmeste og mest udbredte stavefejl i det danske sprog. For Guds skyld, væn dig af med det! Det gælder sådan set i alle sammenhænge. Det hedder nemlig yndlingshold, yndlingsband, yndlingssang, yndlingssted – you get the picture.

10.

Jeg bryder mig ikke om dit selvskab. (nu jeg bryder mig om dit selskab)

Teknisk set består et selvskab vel i virkeligheden kun af sig selv? Dog er pointen her, at det hedder selskab og det er sådan set ligemeget, om det er et aktieselskab eller et kaffeselskab. SEL-SKAB.

____________

Hvis du alligevel ikke har tid til at mestre det danske sprog, kan du med fordel tage fat i EasyTranslate, såfremt der skal læses korrektur på din jobansøgning og du i øvrigt skal have den oversat til engelsk.