BeoPlay H2 – hovedtelefoner i elegant design og høj kvalitet
I anledning af at første advent ikke er mere end et par dage væk og det i øvrigt også er fredag, bliver mine læsere sådan en dejlig aften forkælet med en smagfuld snack i form af et høreværn.
Hvis du ikke var alt for hurtig, fik du måske overskriften med, og ganske rigtigt er der tale om et par hovedtelefoner fra Bang & Olufsen.
Helt konkret er navnet BeoPlay H2.
Jeg har lavet det, der på nydansk hedder en unboxing. Det er lidt ligesom en virtuel juleaften, når man ser sådan en video ikke?
Allerede nu kan jeg godt afsløre, at det ikke er uden begejstring, at jeg har varmet mine øre både bogstaveligt, men også med lyd der kan høres. Skal vi ikke bare komme til sagen?
Sådan ser et par BeoPlay H2 hovedtelefoner ud!
Normalt bruger jeg in-ears. Du ved de små høretelefoner, der penetrerer ens øregang og holder al støj væk udefra. Faktisk er det BeoPlay H3 in-ears, hvorfor jeg, inden jeg modtog dem, havde en god idé om niveauet af kvalitet både lyd- og kvalitetsmæssigt.
Nu har jeg så danset rundt til Dodos & the Dodos og spillet på tromme på toilettet, mens jeg lod lyden tage over. Ikke specielt overraskende er jeg ganske begejstret. Hvorfor det ikke er specielt overraskende, skyldes, at jeg i det hele taget er stor tilhænger af Bang & Olufsen og deres teams af designere. Designeren bag dette par hedder i øvrigt Jakob Wagner, som godt kan prale af at have flair for design.
Som jeg tidligere har sagt er deres produkter lige så lækre som Apple, og egentligt føler jeg, at Apple taget al for meget credit i forhold til det at fokusere på produkters design og feel. Vi skal nemlig huske på, at Bang & Olufsen har leveret banebrydende design og kvalitet længe før Apple.
Et formidabelt eksempel på Bang & Olufsens høje prioritering af design og feel, er den bekendte fjernsynsbetjening, som har været i omløb i mere end 20 år. Den aflange, robuste, men strømlinede betjening udført i metal. Da jeg var dreng undrede jeg mig meget over, hvorfor B&O var den eneste fabrikant i verden, der lavede fjernbetjeninger i en sådan kvalitet. Det gør jeg i øvrigt stadig! Jeg voksede op med en B&O fjernbetjening i hånden, hvorfor det skær i mit sind, hver eneste gang jeg får en af de der uduelige stykker plastik i hånden, der oser af made in China og super lavt fokus på design og feel. Noget som stortset alle fjernsynsfabrikanter står bag!
Det var lige et sidespor. Tilbage til sagens kerne. BeoPlay H2!
Lyden
Inden der i kommentarsporet bliver skudt med krudt om manglende teknisk indsigt og det ene og det andet, vil jeg skynde mig at gentage mig selv. Jeg ved ikke noget om specifikationer, når det kommer til lyd, og det interesserer mig i øvrigt heller ikke. Det jeg til gengæld interesserer mig for, er, hvordan musikken lyder i mine ører.
Jeg har haft et overvældende antal høretelefoner gennem årenes løb, hvorfor jeg efterhånden ikke er tvivl, når det kommer til god og dårlig lyd.
Lyden i BeoPlay H2 er god. Ganske enkelt. Den er nøjagtigt, som man forventer lyden skal være i et premium produkt fra Bang & Olufsen. Der er ikke skruet for meget op for bassen, og ørerne bliver ikke myrdet af en skærende diskant.
Over hele linjen spiller de krystalklart uden skyggelsen af stress eller kornede lydspor. Det gør sig i øvrigt gældende, hvad end du hører dubstep, dødsmetal eller helt almindelig god musik fra eksempelvis Tame Impala.
Efter et par dage i selskab med et par BeoPlay H2 har jeg faktisk mere lyst til at forsøde min øregang med dem frem for mine H3 in-ears. Selvom lyden stortset er identisk, er det bare lidt mere lækkert med hovedtelefonerne.
Noget jeg i øvrigt har lagt mærke til, er, at når man har dem på hovedet og giver den fuld rebekka, er det imponerende lidt støj, der slipper ud til de potentielt set generede personer omkring en, som når man eksempelvis er ude og se med DSB.
Design og feel
Design og feel er tæt på det vigtigste aspekt, når det kommer til elektronik. I hvert fald efter min mening. Hvis ikke det ser godt ud, har jeg heller ikke lyst til at have noget med det at gøre. Så enkelt er det!
Tager man hovedtelefoner helt generelt, er der langt mellem snapsene. BeoPlay H2 er blandt de første hovedtelefoner, jeg har fået øje på, hvor elegance og æstetik er tilstede. De er ikke poppede som Beats by Dre, og de forsøger heller ikke at være voluminøse og overdådige som en velhavende russer med dårlig smag.
Designet er underspillet, men classy. Less is more, som man siger.
Det er korrekt, at Bang & Olufsen gerne benytter sig af metal og lignende, men det er faktisk ikke tilfældet her. BeoPlay H2 er udført i det jeg vil kalde kvalitetsplastik. Andre vil måske kalde det letvægtsplastik for hovedtelefonerne vejer ikke mere end 155 gram. Pointen er dog den, at det ikke føles billigt. Egentligt var jeg ikke klar over, at plastik kunne føles lækkert, men man lærer jo noget nyt hver dag.
Den matsorte plastik er komplementeret af stof både på bøjlen og hvert øre. Selve bøfferne der er i kontakt med ørerne, er lavet af velduftende læder. Kombinationen af plastikken og stoffet, giver produktet en subtil lækkerhed, som jeg har lidt svært ved at beskrive.
Stoffet på hovedtelefonerne fås i øvrigt i tre forskellige farver. Jeg valgte naturligvis den flotteste, som hedder carbon blue. Den er meget mørkeblå og kan sagtens forveksles med sort, hvis rummet er lidt mørkt.
BeoPlay H2 er en aldeles værdig partner til ens Apple-udstyr. Man undrer sig over, at Apple gik i retning af Beats by Dre, for niveauet af design og elegance harmonerer langt bedre mellem Apple og Bang & Olufsen. Jeg tror ikke de to virksomheders designere ville blive uvenner over et par flasker Glenkinchie.
De seneste par dage har jeg brugt hovedtelefonerne sammen med min iMac, Macbook Air og iPhone. Det er en fornøjelse, og jeg glædes hver gang jeg ser produkterne komplementere hinanden. Over tid mister man heller ikke interessen eller glæden ved det æstetiske, hvilket er meget normalt, hvis ens præferencer i forhold til elektronik er, at de blot skal kunne tjene praktiske formål. Så bliver man nemlig ligeglad!
BeoPlay H2 in action
Jeg tillod at bruge mig selv som model, således man også får en idé om, hvordan sådan et par hovedtelefoner ser ud på ens æg. En af årsagerne til jeg altid har holdt mig til in-ears, er, at jeg synes det ser lidt klodset ud med sådan et par antenner på hovedet. Det synes jeg til dels stadig, men det er nok et spørgsmål om tilvænning og så selvfølgelig hovedtelefonernes design.
Jeg synes, at man slipper rigtigt godt afsted med at par BeoPlay H2 på hovedet, hvad angår det æstetiske. De indgår fint i et sæt tøj, men er ikke dominerende. De holder sig pænt for sig selv uden at være for beskedne.
Når hovedtelefonerne ikke er i brug, hviler de behageligt på skuldrene. Man er altså ikke ved at blive kvalt, som jeg eksempelvis har oplevet med de store Beats by Dre.
Hovedtelefoner, blazer og pullover er det nye!
Et fremragende modelfoto som jeg er sikker på, at Bang & Olufsen gerne vil have rettighederne til, når de for alvor skal til at markedsføre deres nye lækkerbidsken. Hvis man ser bort fra den flotte model, ser det i øvrigt ikke helt igennem fjollet ud med sådan et par hovedtelefonerne på hjelmen.
Langt hen ad vejen kunne jeg faktisk godt vænne mig til at gå med dem. Også offentligt. De sidste dage har jeg forresten også brugt dem langt mere end mine H3 in-ears.
Konklusion
Jeg må indrømme, at jeg er tilhænger af Bang & Olufsens BeoPlay H2. Lyden er glimrende. Design er formidabelt og kvaliteten forrygende. Jeg er i høj grad tilbøjelig til at anbefale sådan et par hovedtelefoner, hvis man skulle være på udkig efter nyt guf til trommehinden.
De ville ikke kunne erstatte mine H3 in-ears, for jeg vil altid vælge et par in-ears over on-ears i længden, men det skyldes primært praktiske årsager. Det er jo ikke sådan, at man lige kan pakke hovedtelefonerne ned i lommen eller vende og dreje sig i sengen, hvis man ligger og ser et afsnit af Hello Ladies.
Prisen på hovedtelefonerne ligger på 1499,-, hvilket er et rigtigt fornuftigt og i øvrigt konkurrencestærkt prisleje. Det der dog undrer mig lidt, er, at mine H3 in-ears koster det samme. Man skulle næsten tro sådan et par hovedtelefoner var dyrere at producere, men det må hovedkontoret i Struer næsten have en forklaring på.
TL;DR:
+
-
Glimrende lyd
-
Elegant design
-
Robust kvalitet
-
Push-to-talk mikrofon samt volumestyring i ledning
-
Imponerende lydisolation
-
Nydeligt farvevalg
-
Fornuftig pris
–
-
Ledning måtte gerne være 10 cm længere
-
Ørene kan godt få det varmt
-
Hår og lignende har det med at sætte sig fast på stoffet
-
Kan være upraktisk i forskellige situationer
Nå ja. Du skal da heller ikke snydes for adressen, hvor hovedtelefonerne kan findes.
BeoPlay H2 – samlet karakter
I alt får hovedtelefonerne 4 Struer byskilte ud af 5 mulige for den aldeles godkendte præstation.
Comments
Trackbacks & Pingbacks
[…] forrygende lyd. Dog skifter jeg også mellem mine i øvrigt splinternye Denon AH-MM400 og et par nydelige BeoPlay H2. Derudover har jeg også et par BeoPlay H3 in-ears, som formidler lyden på indkøbsture, gåture […]